1956

KØBMANDSBUTIKKEN PÅ SKOVBAKKEN

I 1955 overtog min mor købmandsbutikken på Skovbakken. Købmand Johannes Pedersen, som havde lejet butikken indtil da, flyttede ud til Kregme, hvor der var bygget en ny købmandsforretning på Thorsvej. Min far fortsatte derefter alene med butikken i Nørregade.

Skovbakkens kolonialhandel var en noget mindre butik end den i Nørregade. Der var kun en kommis og en elev samt en bydreng og en ufaglært dame som ekstra hjælp. Min mor arbejdede hele dagen i butikken. Hun havde til gengæld hjælp i huset af en ung pige.

Lærling Mogens Lorenz, en kommis ved navn Larsen
og min mor, samt to kunder.

Kunderne til butikken boede alle sammen på Skovbakken. De fleste arbejdede på Stålværket eller DFJ. Mange af de faste kunder købte på bog. Det vil sige, de havde en sort bog A5 format hvor alt det de købte, blev skrevet op i. Så betalte de, når de fik deres ugeløn. De få som var på månedsløn betalte kun en gang om måneden.

Der var ikke den store forskel på de to købmandsforretninger, når vi ser bort fra grovvarerne, som vi jo ikke havde nogen af på Skovbakken. Men vi havde jo heller ikke bønder som kunder.

Mor, Mogens og Rie

Al øl og vand var nede i kælderen. Så hver gang nogen skulle have øl eller vand, skulle man rende ned i kælderen for at hente det. Nogen gange måtte man rende ned i kælderen op til flere gange på samme ekspedition. Vi havde ingen form for selvbetjening.

Det gamle skilt til budcyklen

Ved højtiderne jul, nytår og påske var der meget travlt. Så hjalp jeg med at køre varer ud. Jeg havde en Vespa scooter 125 m3 med sidevogn, hvorpå der kunne stå op til 4 købmandskurve. Bydrengen kunne kun have en kurv af gangen på sin budcykel.

Vi solgte rigtig meget Rich's og Danmark's, det er erstatningskaffe. De fleste kunder blandede rigtig kaffe med en ½ del erstatning. Kaffen var rationeret frem til 1954, men helt frem til engang i tresserne blev der solgt erstatningskaffe. For som kunderne sagde! Vi er jo vant til den smag.

De cigaretmærker der blev solgt mest af var Corner, North State, King's og Bridge's. De kostede 1,85 kr. for en pakke med 10 styk. Eiffel kunne købes i 5 styks pakker til 1 kr.

I LÆRE SOM TØMRER

September 1956 begyndte jeg som tømrerlærling hos Jensen og Larsen i Vognmandsgade i Frederiksværk. De havde øgenavnene Klamp og Splint. Lars Jensen var Klamp og Erik Larsen var Splint. Foruden de to mestre var der maskinsnedker Hans Larsen, og en snedker som hed Hans Hansen, samt ældste lærlingen Ole Ryberg.

Til firmaet hørte der en gammel topersoners Ford. I det udvendige bagagerum kunne der være brædder og tømmer. Det kunne også hænde at en lærling eller to fik plads i det udvendige bagagerum. Det kunne blive en kold tur, hvis det var vinter, og vi skulle langt.

Efteråret 56 var jeg med til at bygge et par statslåns huse i Hundested. Der var mangel på byggematerialer, så der blev brugt træbeton til inder- og ydervægge. Senere hørte jeg, at nogle drenge havde skudt pile gennem væggene med en flitsbue.

For det meste arbejdede vi i Frederiksværk og omegn. Transporten af værktøj og materialer foregik for det meste med en tohjulet trækvogn. Hjulene var 1 meter høje træhjul beslået med jernbånd, så når vi to lærlinge trak vognen gennem byens gader, kunne det høres langt væk. Trælasten havde en traktor med anhænger, som de kørte materialer ud med. Når vi manglede noget ude på byggepladsen, blev vi lærlinge sendt af sted på vores cykler efter både brædder, søm og skruer.

Af elektrisk håndværktøj havde vi kun boremaskinen. I 1957 fik vi en elektrisk stiksav. Den brugte vi til at skære krydsfinér og spånplader med. Når vi byggede i et sommerhusområde, var det ofte, at der ikke var noget byggestrøm. Men det havde nu ikke den store betydning, om der var strøm eller ej. Til daglig brugte vi sjælden elektrisk værktøj. Der var ikke meget støj på en byggeplads i halvtresserne.

Når der ikke var elektricitet, brugte vi et sådan boresving.

Der var ikke meget nybyggeri. Højest et til to nye huse pr. år. Det var mest reparationer og tilbygninger, vi lavede. Vi lavede mange toiletter og badeværelser. På den tid var det meget almindeligt med lokum i gården, og badeværelset var et vaskefad i køkkenet. De gamle tømmerkonstruktioner såsom kele, grater, kviste, tapper, nagler og franske låse lavede vi stadig på det tidspunkt. Et hus som indeholdt det hele var Kørelærer Andersens hus på Hanehovedvej nr. 76 Kvartsvingstrapper, flagstænger, skabslåger, døre, forsatsvinduer og hele køkkener lavede vi også.

Arbejdstiden var fra kl. 6.30 til 16. Om lørdagen arbejdede vi til kl. 12. Efter normal arbejdstid om lørdagen skulle vi lærlinge rydde op på værkstedet. Det kunne godt tage et par timer, og de timer fik vi ingen betaling for. En samlet arbejdstid for os lærlinge var ca. 50 timer. I vinterhalvåret gik jeg på teknisk skole fra 1. oktober til 1. april. Jeg gik 4 aftener om ugen mandag-onsdag fra kl. 17 til 19 og tirsdag-torsdag fra kl. 17 til 21. Om vinteren havde vi lærlinge altså en samlet skole og arbejdstid på 62 timer om ugen. Som første års lærling fik jeg 19 kr. om ugen. Da jeg 5 år senere var udlært, var min løn 75 kr. om ugen. Min timeløn som tømrersvend var i 1961 4,75 kr. Nu var arbejdstiden kun 44 timer, det gav en ugeløn på 209 kr.

I de sidste år af min læretid kom der en del nye byggematerialer bl.a. gipsplader, som var en erstatning for de meget brandfarlige celotexplader- Rockwool i stedet for glasuldsmåtter. Glasuldsmåtterne var dengang papirmåtter med en tykkelse på 20-30 mm. De indeholdt helt hvide glas tråde, som kløede over hele kroppen, når man arbejdede med det. Vi havde ingen støvmasker og høre" værn fandtes heller ikke. Der kom også vinylgulvfliser i stedet for linoleum.

Den sidste vinter 1960-61 gik jeg på bygningskonstruktør- skolen i København. De første par måneder boede jeg hos min faster Grethe i Herlev. Senere tog jeg toget hver morgen fra Frederiksværk station kl. 5.15 til Østerport. Skolen var fra kl. 8 til 16. Den 1. april 1961 fik jeg mit svendebrev.

CYKELSPORT

Den 25. september 1955 deltog jeg i "Ungdommens Cykelløb". Det var arrangeret af avisen Nordsjællands Socialdemokrat. Der var tilmeldt 30 i klassen 12-14 år. Vi kørte 10 km på helt almindelige cykler uden gear. Flemming Wewer blev nr.2 i tiden 19,01 min. Jeg blev nr. 7 i tiden 20,10 min. I præmie fik jeg to bøger. Året efter fik jeg en brugt racercykel af min far. Det var en Crescent købt hos Henry Hansen på Nørrebro. Henry Hansen havde fået en olympisk guldmedalje i landevejs cykling i Amsterdam 1928.

I hele min læretid trænede jeg meget, også om vinteren. Det var kun i november, at vi ikke trænede. En almindelig dag i f.eks. januar måned kunne se sådan ud; på arbejde fra kl. 6.30 til 16, derefter på teknisk skole fra kl. 17 til 19 og hjem for at skifte tøj, derefter cykel/løbetræning fra kl. 19.30 til 21. Vi trænede 4-5 gange om ugen.

I 1958 vandt jeg mit første cykelløb i juniorklassen. Det var i Helsingborg på Kr. Himmelfartsdag

En stor dag for mig.

Mit første løb som senior var i Basta-løbet samme år. Vi var over 300 til start i D-klassen. Jeg blev nr. 2, og så var jeg klar til at starte i C-klassen næste søndag. I løbet af efteråret fik jeg samlet point nok til at rykke op i B-klassen, og året efter begyndte jeg at køre rigtig cykelløb, nemlig med samlet start. Dengang var det kun A og B-klassen, der kørte cykelløb med samlet start, alle andre klasser kørte med enkelt start. I Simplex-løbet maj 1959 styrtede jeg i en massespurt. Jeg blev kørt på Herlev sygehus med en brækket skulder og hjernerystelse - ærgerligt. Først i foråret 1960 vandt jeg 2 løb i B klassen. Simplex-løbet 170 km. tiden var 4.13.00 og Basta-løbet ca. en måned senere. I løbet af efteråret kørte jeg de sidste point ind, og så var jeg klar til at deltage i A klassen fra foråret 1961.

Hamlet Pokalløb 1960
Fra front Hans Blomhøj - Arne Christensen (Meldgaard)
Ole Peter Hansen - Bent Peters - Ole Pejdal

Mine præmier vundet i år 1956-60

I 1959 blev jeg udtaget til at køre et 2-dages løb i Tyskland. Vi startede i Hannover og kørte første etape til den østtyske grænse. Derefter blev vi kørt gennem den østtyske zone til Vestberlin. Dagen efter kørte vi 2. etape, som var et gadeløb på 90 km. Med på turen var min træningskammerat Bent Peters. Jeg husker ikke de andre deltagere.

3 Dages Løbet i Nykøbing Falster 1959
2. etape efter 70 km.

13 af Danmarks bedste A-ryttere


John Grønwald Dansk mester i 1958	Sven Ulrichsen Næstved C. K.	Ole Kock og Henry Meyer ABC	Max Knudsen Lyngby C.C.

Bent Peters Dansk mester i 1961	Erik Hammerich ABC	Alex Hjorthede ABC	Vagn Bangsborg OL deltager i Rom 1960

Niels Baunsø OL deltager i Rom 1960	Kurt Trussel Hvidovre C.C.	Ole Pingel Dansk mester i 1960 og 1963	Sten Duncan ABC

Klik på cykelrytterene og se et stort billede

OM FREDERIKSVÆRK

Det Danske Stålvalseværk

Stålværket er den virksomhed, der gennem årene har givet flest arbejdspladser til byen. I 1940 blev byggeriet af værket påbegyndt. Maj 1942 ankom den første ladning skrot, og i august begyndte man den egentlige produktion. Der har i lange perioder arbejdet mere end 2000 personer.

Værket har på mange måder haft stor betydning. Det har været førende med udvikling af emner til den danske jernindustri og har været medvirkende i mange af de store omstillinger, der er sket i andre dele af det danske erhvervsliv. F.eks. har værkets udvikling og fabrikation af den specielle tentorstål været med til at armere store dele af de danske betonkonstruktioner.

Byens 200 års jubilæum

I 1956 fejrede byen sit 200 års jubilæum med en stor byfest og et historisk optog gennem byens gader. Byen fik sine købstads- rettigheder den 1. april 1907. Så i år 2007 kan vi fejre endnu et rundt jubilæum.

Byen er kendt for sine to kanaler, som samles til een og går i gennem skoven op til Arresø. De to billeder nedenunder er fra Frederiksværk Havn. Det til venstre er Fr.værk Kulimport, og til højre er det et motiv fra indsejlingen til havnen.

---------------------------

Kendte borgere: Jeg har skrevet lidt om nogle få af byens borgere. Du kan klikke på deres navn for at se tekst og billeder.

Carl Ejnar Brammer	Åle Grosserer
August Højrup	Pølsemand
Aksel Pedersen	Landmand
Carl Viggo Berntsen	Trælasthandler
Knud Frederiksen	Bryder i Heros
Gert Nyholm Nielsen	Golf og Greenkeeper
Jørgen, Paul og Svend	Roere ved OL 1952
Kai Bach	Fuglekonge ca. 1950

HISTORISK BEGIVENHED

Olympiaden i Rom 1960

Dansk cykelrytter der omkom under olympiaden i Rom i 1960. Enemark deltog i 100 km. holdløb sammen med Jørgen B. Jørgensen, Vagn Bangsborg og Niels Baunsøe. Forventningerne til det danske hold var store og undervejs lå de til i kampen om bronze. Desværre måtte Jørgen B. Jørgensen udgå efter 33 kilometer, men de resterende tre fortsatte. Efter 80 kilometer begyndte Enemark pludselig at slingre. Men Bangsborg og Baunsøe støttede ham, og hjalp ham fremad, men omkring 10 kilometer før mål måtte de opgive. Enemark var på det tidspunkt så svag, at han styrter, da han prøver at komme af cyklen.

Herefter er der stor uenighed, om hvad der skete. Han mistede tilsyneladende bevidstheden og blev kørt på skadestuen med en lang flænge i ansigtet. Men da danskeren stadig var bevidstløs, og havde høj feber, blev han overført til hospitalet Ospedale S. Eugeno. Enemark genvinder aldrig bevidstheden og dør to timer efter hans ankomst til hospitalet.

Årsagen til Enemarks død var meget omdiskuteret, men blev aldrig opklaret. Det blev aldrig oplyst, hvordan han blev behandlet på hospitalet, og hele obduktionsrapporten blev aldrig offentliggjort. Dopingrygter opstod hurtigt, men de danske ryttere nægter, så den danske presse skrev, at Knud Enemark døde pga. hedeslag i den italiensk sommer. Senere opstod der historier om, at den danske træner Oluf Jørgensen havde givet rytterne stoffet Ronicol inden løbet. Ronicol var ikke forbudt i 1960.

Allerede året før var Enemark involveret i en dopingsag. Ved VM i 59 i Holland, hvor Enemark kørte et imponerende løb og blev nummer 10, var hans landsmand Ole Krøyer også med, men han fik et ildebefindende i slutningen af løbet. Krøyer mistede bevidstheden, efter han krydsede målstregen, og indrømmede senere, at både han og Enemark havde indtaget stimulerende midler. Han fortalte, at de havde fået en indsprøjtning af den professionelle danske rytter, Bent Ole Retvig.

Om det kun var sommersolen, Ronicol eller noget helt tredje, som slog Enemark ihjel, blev aldrig opklaret. Men Knud Enemark blev en tragedie for dansk idræt ved OL i Rom 1960. Knud Enemark blev kun 23 år.

Jeg fik fortalt af min træningskammerat Bent Peters, at de efter hans mening havde dopet sig alle sammen. De havde sagt til ham, at såfremt han skulle køre, så skulle han også tag noget (doping). Dengang var det kun tilladt for professionelle at bruge diverse stimulerende stoffer. Bent Peters var udtaget som reserve til 100 km holdet.