f. 9/5-1935 f. 21/4-1927 f. 31/10-1920
Paul og Svend var begge tømrersvende. Deres styrmand Jørgen var maskinlærling på DFJ. De havde dårlige træningsforhold og ingen instruktør. Ved Ågabet til Arresøen havde de af kommunen fået opstillet et lille skur hos Brammers Ålefiskeri. I skuret var der stort set ingen faciliteter udover læ og ly. Hvis de ville vaske sig, måtte de hoppe en tur i åen. De var helt ukendte, da de i juni vandt et OL udtagelses løb blandt andet over Roskildes olympiske guld-mestre fra 1948 i London. De 3 OL-roere blev i forbindelse med indvielsen af klubbens nye klubhus i 1997 udnævnt til æresmedlemmer i Frederiksværk Ro- og Kajakklub. |
Hjemkomsten til Frederiksværk Turen hjem til Danmark tog to dage med færge over Frederikshavn. Ved
ankomsten til København var en kæmpe folkemængde stimlet sammen, og
for en stor dels vedkommende var det folk fra Frederiksværk, for
byrådet havde arrangeret en modtagelseskomité med borgmester Ejnar
Thøgersen i spidsen. Efter en lille rundtur i København gik turen mod
Frederiksværk. Da de kom til Thors Bakke, blev de stoppet af
politiet og ført ned til Torvet. Her fik de endnu en kæmpe modtagelse
med flag-alléer, kulørte lamper, idrætsfolk som æresvagter, musik og
3000-4000 mennesker, som var mødt op. De blev båret og overdynget med
blomster og gaver. Både deres forældre, koner og børn kom med op på
den nyopførte tribune på Torvet. Bagefter var der asfaltbal. På Hotel
Frederiksværk var der en sammenkomst for indbudte gæster. |