Paul og Svend var begge tømrersvende. Deres styrmand Jørgen var maskinlærling på DFJ. De havde dårlige træningsforhold og ingen instruktør. Ved Ågabet til Arresøen havde de af kommunen fået opstillet et lille skur hos Brammers Ålefiskeri. I skuret var der stort set ingen faciliteter udover læ og ly. Hvis de ville vaske sig, måtte de hoppe en tur i åen. De var helt ukendte, da de i juni vandt et OL udtagelses løb blandt andet over Roskildes olympiske guld-mestre fra 1948 i London.

De 3 OL-roere blev i forbindelse med indvielsen af klubbens nye klubhus i 1997 udnævnt til æresmedlemmer i Frederiksværk Ro- og Kajakklub.

Hjemkomsten til Frederiksværk

Turen hjem til Danmark tog to dage med færge over Frederikshavn. Ved ankomsten til København var en kæmpe folkemængde stimlet sammen, og for en stor dels vedkommende var det folk fra Frederiksværk, for byrådet havde arrangeret en modtagelseskomité med borgmester Ejnar Thøgersen i spidsen. Efter en lille rundtur i København gik turen mod Frederiksværk. Da de kom til Thors Bakke, blev de stoppet af  politiet og ført ned til Torvet. Her fik de endnu en kæmpe modtagelse med flag-alléer, kulørte lamper, idrætsfolk som æresvagter, musik og 3000-4000 mennesker, som var mødt op. De blev båret og overdynget med blomster og gaver. Både deres forældre, koner og børn kom med op på den nyopførte tribune på Torvet. Bagefter var der asfaltbal. På Hotel Frederiksværk var der en sammenkomst for indbudte gæster. 
Men det sluttede ikke med disse festligheder. Hyldesterne forsatte året ud. OL-medaljetagerne var på Københavns Rådhusplads med tusindvis af mennesker, som hyldede dem, og de var på Amalienborg hos Kong Frederik, der takkede dem, og de hilste på Prins Axel, der var medlem af den Danske Olympiske Komité. Der blev lavet en Olympiadefilm, som blev vist på Skovlyst. Året sluttede med en hyldest i Idrætshuset arrangeret af Aftenbladet. Det skete i fornemt selskab med nogen af landets største stjerner. Ib Schønberg og Gunnar Nu var konferencier.