1969-74

 Retur til Golfbakken 

 Retur til Hanses Bog 

GRØNLAND:

Juli 1969 fik jeg arbejde hos Asmussen & Weber i Julianehåb. Sommeren 1970 var jeg ansat hos Jespersen & Søn i Frederikshåb, hvor vi byggede 5 boligblokke. Samme efterår rejste jeg tilbage til Julianehåb. Denne gang fik jeg arbejde hos en lokal entreprenør ved navn Poul Pedersen. Vi byggede boligblokke, kirke, elværk, børnehave, bibliotek og en hel del renoveringer. 
I december 1974 rejste jeg til Danmark. Der var imidlertid meget stor arbejdsløshed i bygge-branchen, så jeg rejste hurtigt videre til Norge.

 

Julianehåb centrum  
byen
Sammen med 8 andre tømrere fløj jeg til   Narssarssuak med en mellemlanding i Keflavik på Island. Næste dag sejlede vi med "Nuggi", som nærmest er en lille isbryder gennem fjordisen til Julianehåb. Normalt tager turen kun 3 timer. Men denne gang tog det den dobbelte tid, fordi en stor del af fjorden var tæt pakket med isbjerge. I Julianehåb blev vi indkvarteret i nogle lange røde barakker ude ved Storsøen. Værelserne var meget små ca. 1½ x 3 meter. Senere fik jeg en lille hytte på ca. 12 m² inkl. et lille køkken. Her boede jeg, til jeg om foråret rejste hjem på en mindre ferie.

Juni 1970 rejste jeg til Frederikshåb, hvor jeg var med til at bygge 5 boligblokke. I Frederikshåb var sommervejret elendigt. Solen skinnede næsten hver morgen, men allerede ved halv 10 tiden kom en kold tåge ind fra havet, og så så vi ikke solen mere den dag. Hen på efteråret rejste jeg igen til Julianehåb.
Skolen som jeg var med til at bygge i 1969
Fiskebåd i Julianehåb
Paamiut
Julianehåb skole Landing af torsk og rødfisk til brættet Boligblokke i Frederikshåb
Min fiskekutter
Her blev jeg ansat hos Poul Pedersen en lokal entreprenør. Vi skulle bygge en enkelt boligblok nøjagtig magen til dem, som jeg havde været med til at bygge i Frederikshåb. Vi arbejdede på akkord og tjente ca. 20-25 kr. pr. time.

Vinteren 1970 købte jeg en lille fiskekutter af Johan - grønlandsk tømrer og min kollega. Fjorden i Julianehåb er næsten altid isfri om efteråret og hele vinteren. Om søndagen sejlede vi ofte på fjorden for at skyde alliker. En enkelt gang sejlede vi over på den anden side af fjorden, hvor vi gik på rypejagt. Jagttegn og våbentilladelse var ikke nødvendigt. Jeg havde både salonriffel og et rigtig gevær en 7.62.

Boligblok i Julianehåb
Hans og Johan i førerhuset   Boligblok ved Storsøen i Julianehåb
kirke1
kirke3
Sidst på sommeren 1971 rejste jeg igen til Danmark, hvor jeg købte et nyt Contahus 140 m² i Helsinge for kun 125.000 kr. Ved juletid samme år fik jeg et tilbud fra Jespersen & Søn om et job i Sukkertoppen. Jeg solgte huset i Helsinge uden fortjeneste og tog til Sukkertoppen i februar. Jobbet var ikke noget at råbe hurra for og indkvarteringen var elendig. Så jeg tog igen ned til Julianehåb, hvor jeg igen fik arbejde hos Poul Pedersen.

Sommeren 1972 byggede vi en ny kirke i Julianehåb. Det var en kold omgang, da vi i december måned skulle støbe klokketårnet. I januar arbejdede jeg inde i kirken. Her lavede jeg et alter og en prædikestol i beton.
Vinterbyggeri af Julianehåbs ny Kirke Sommeren 1973  
  Saarloq
I 1973 moderniserede vi biblioteket og en kort overgang havde jeg en mindre byggeopgave på en lille ø som hed Simiodaq. Om efteråret og frem til jul byggede vi 2 fundamenter til et par nye dynamoer på elværket. Vi måtte arbejde ekstra meget, fordi dynamoerne skulle startes inden jul. Normalt var vores arbejdsuge på 56 timer. I en periode på ca. 4 måneder arbejdede vi hver dag fra kl. 7 til 21. Om lørdagen sluttede vi kl. 18, og om søndagen gik vi hjem allerede kl. 16.

I 1974 var jeg med til at udvide havnekajen i Saarloq, som lå på en lille ø ved indsejlingen til Julianehåb fjorden. Der var ca. 20 huse og 50 indbyggere, som stort set alle levede af fiskeri. Elektrisk strøm og brusebad var der ikke på øen. Så da jeg efter 2 måneder kom tilbage til Julianehåb, var jeg langskægget og ikke helt ren. Det sidste jeg er med til at bygge var en børnehave. Den lå ude ved Storsøen.

1. januar 1975 blev der indført 25% indkomstskat i Grønland. Indtil da var al indkomst skattefri. Så jeg rejser til Danmark i december 1974 og p.g.a. stor arbejdsløshed i byggebranchen, derfra videre til Norge i marts 75.
Sardlok
 
kirke2

TOP