Hvis du sover godt, spiser sundt og motionerer meget, så behøver du ikke læse denne side.

I registeret er der mange links til aldersrelateret sygdomme, vitamin- og mineraltabel, gode råd og meget mere.

Piller kan aldrig erstatte sund kost.
Flere af vitamingrupperne ophober sig i kroppen, hvis man får for mange af dem. Det gælder især A, D, E og K-vitamin. Tager du alligevel piller over en længere periode, så vil jeg anbefale en pause tag f.eks. pillerne 2-3 om uge i stedet for alle 7 dage. Maj 2014: Det er forbundet med højere dødelighed at tage vitaminer over længere tid i de doser, der hidtil er anbefalet af industrien og lægerne.

August 2015: Sommerslank se i registeret og klik på "6 slankeråd"
September 2015: Nyt om muskler, klik på Muskler i registeret
Juli 2020: Nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, klik på Kostråd i registeret

Er du på kolesterol medicin, så læs bogen "Kolesterol - myter og realiteter" af Uffe Ravnskov dr. med. docent (2008). En bog fuld af videnskabelige forsøg m.m. Vanskelig at læse. Men gør det alligevel, og du vil sikkert, som jeg, give forfatteren ret i, at her har lægevidenskaben og medicinalindustrien taget fejl af kolesterolets betydning for vores sundhed.
NB: Uffe Ravnskov har i 2010 udgivet en ny og lettere læselig bog om samme emne.

En anden bog som jeg varmt kan anbefale at læse er "Det Selvhelbredende Menneske" (2003) af Susanna Ehdin. Hun har en Ph.D. i immunologi fra Lunds Universitet, og har forsket ved Scripps Research instituttet i La Jolla, San Diego. Hun har siden 1991 beskæftiget sig med psykoneuroimmunologi - sammenhængen mellem krop, tanke, følelser, energi og helbred.

Her er en lille sekvens fra den ovenfor nævnte bog tankevækkende og skræmmende. Det siger bare noget om, hvor vigtigt det er, at vi selv drager omsorg for vores helbred:

Mange ældre mennesker lider af mangel på grundlæggende, vigtige næringsstoffer, hvilket gør dem mere modtagelige for infektioner, konfuse tilstande og begyndende demens. Immunologen Ranjit K. Chandra ved Memorial University på Newfoundland påviste for nogle år siden, at indtagelse af 18 almindelige vitaminer og mineraler drastisk forbedrede immunsystemet funktion hos en gruppe ældre mennesker. Samtidig mindskede tilfældene af infektionssygdomme til det halve, og det medicinske establishment er nu begyndt at betragte Chandras opdagelse som et vigtigt gennembrud.

Men hvorfor skal det tage så lang tid, før gamle sandheder bliver accepterede? For de fleste af os er det indlysende, at havens planter bliver frodigere, smukkere og vokser bedre, hvis vi gøder og kalker. Hvorfor kan vi ikke betragte os selv på samme måde? Vi har hele tiden behov for næring og energi for at kunne fungere, efter som vore celler hele tiden deler sig. På et år er 99 procent af atomerne i kroppen blevet udskiftet. Det foregår en stadig fornyelse af kroppen, og hvis vi ikke tilfører nyt "byggemateriale", får vi det dårligere.

På samme måde som mangel på C-vitamin og D-vitamin fører til sygdommene skørbug respektive rakitis, kan man forestille sig, at ubalancer mellem vigtige næringsstoffer også ligger til grund for andre sygdomme. Mangel på antioxidanter, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer kan bidrage til udvikling inflammationer, cancer og sygelige forandringer i eksempelvis blodkar, led, hud, tarmslimhinde, hjerne, skelet, slimhinden i underlivet, tænderne og munden.

Alle sandheder gennemgår tre stadier.
Først bliver de latterliggjorte.
Bagefter bliver de voldsomt modarbejdet.
Til sidst bliver de accepterede som helt indlysende.                                       Register

A. Schopenhauer (1788-1860)

Det er dog ikke specielt sjovt at blive rigtig gammel, hvis man ikke samtidig kan få lov at beholde et nogenlunde godt helbred. Meget gamle mennesker (100-110 år) dør sjældent af nogen af de store sygdomme som cancer eller hjerte-karsygdomme. De dør, fordi de ikke kommer sig efter, hvad et ungt menneske ville betegne som en mindre fysisk skade eller infektion. De slides bogstaveligt op, inden de bliver 110. Men hvis man undgår at blive tyk/fed, samtidig med at man spiser en fuldværdig kost ( med mange vitaminer, mineraler og sporstoffer), kan man leve længe. Forskningen har vist, at man kan leve helt op til 120 år.

Endnu en bog hvor jeg har hentet mange oplysninger er "Livsenergi anti-aging, kost & hormonbalance" 2010. Skrevet Helena Nyblom medicinsk doktor ved Shalgrenska Akademi på Göteborgs Universitet. Hun deltager regelmæssigt i internationale kongresser om temaet anti-aging.

Søvn: En undersøgelse viser, at personer som sover 8 timer, lever længere end dem som kun sover 6 timer. En god nattesøvn sænker faren for bl.a. sukkersyge, overvægt og kræft. Den er også med til at bevare væksthormonet i en høj alder. Hormonet opbygger og reparerer væv. Det frigiver fedt fra fedtdepoterne og anvender det til energi, samtidig med at musklerne bygges op. Det er forklaringen på, at væksthormon antages at bidrage til en slankere og mere spændstig krop. Væksthormon menes også at have en positiv indflydelse på energiniveau, hjertemuskelaktivitet, lungekapacitet, nyrefunktion, hukommelse, koncentration og immunforsvaret. Der er ingen tvivl om, at vores naturlige væksthormon er meget vigtigt, og det øger chancen for et sundere liv og en god alderdom. Så pas godt på det. Som yngre danner vi rigtig meget væksthormon, men fra 30-årsalderen falder udskillelsen af væksthormon således med 1-3% om året, hvilket er mere end for mange andre end de øvrige hormoner. Er man overvægtig, går det endnu hurtigere. Som 65-årige producerer vi kun 25%  af ungdommens mængde. Blandt 70-80-årige mænd har over halvdelen knapt målbare niveauer tilbage.

Her er 7 ting du selv kan gøre, så du bevare dit væksthormon også i en høj alder:

• En god nattesøvn på 7-8 timer optimerer udskillelse af væksthormon.
• Træning i passende mængder øger mængden af væksthormon. Særlig nyttig er styrketræning af de store muskelgrupper, bl.a. benene. Træning frigiver endofiner, som øger produktionen af væksthormon. Desværre aftager denne effekt med alderen.
• Overvægt sænker mængden af væksthormon. Efter et vægttab øger du igen dannelsen af hormonet, hvilket gør det lettere at holde vægten.
• Spis ikke tre timer før du går i seng, og hold dig især fra kulhydrater. Insulin frigøres især af hurtige kulhydrater, og det hæmmer udskillelsen af væksthormon.
• Lad være med at småspise dagen igennem. Det sænker udskillelsen af væksthormon. Under faste stiger produktionen af væksthormom.
• Drik ikke kaffe sent om aftenen, da det øger insulinniveauet i kroppen, som igen hæmmer udskillelsen af væksthormon.
• Spis godt med proteiner, som væksthormonet skal bruge til at opbygge væv.

En optimal søvn er en af de væsentligste forudsætninger for livskvalitet og sund aldring, fordi både krop og psyke, herunder de vigtige hormonbalancer, får mulighed for at komme sig. De negative påvirkninger fra stresshormoner som kortisol og adrenalin bliver mindre udtalte, mens nogle af de væsentligste reparerende og aldersforbyggende hormoner, nemlig melatonin og væksthormon, omvendt er mest aktive under nattesøvnen. Som de fleste andre hormoners vedkommende påvirkes melatoninproduktionen også af alderen. jo ældre man er, desto mere flader udskillelsen af melatonin ud, så man ikke når op på de samme toppe som i ungdommen. Det er med til at forringe søvnen hos mange ældre.

Sådan får du en bedre nattesøvn:

• Vær regelmæssig. Gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag for at fastholde kroppens egen biologiske rytme.
• Sov så lydisoleret, mørkt og køligt som muligt. Dæmp lyset et stykke tid, inden du lægger dig. Mørket øger dit niveau af melatonin. Ved at have det køligt i soveværelset, sænke du kropstemperaturen og signalerer, at det er tid til at falde i søvn.
• Soveværelset skal være et hvilerum. Fjern genstande, der signalerer arbejde og stress.
• Regelmæssig fysisk træning forbedrer din søvn. Men træn ikke de sidste timer før sengetid, da kropstemperaturen i så fald stiger, hvilket gør det sværere at falde i søvn.
• Forbered dig mentalt på søvnen, prøv at koble af en stund, før du lægger dig. Det har en god psykisk virkning og mindsker stress. Brug 5-10 minutter på at få lagt dagens hændelser bag dig. Undgå kraftig høj musik, spændende tv samt stressende diskussioner lige før sengetid.
• Du bør ikke spise senere end tre timer, før du lægger dig. Ellers er fordøjelsen aktiveret, og det kan forstyrre søvnen. Fødens kulhydrater øger desuden blodsukkeret, hvilket kan hæmme udskillelsen af det vigtige væksthormon under den dybe søvn.
• Undgå alkohol, nikotin og koffeinholdige drikke, der påvirker hormonudskillelsen i negativ retning. Alkohol virker trættende og sløvende, men virkningen er forbigående og overgår hurtigt til en tilstand med større udskillelse af stresshormonet noradrenalin, og så kan prisen blive en søvn præget af mange opvågninger.

Overvægt: Sov dig slankere, ja det passer! De seneste års forskning giver belæg for, at en dårlig søvn påvirker de hormoner, der regulerer fedtdeponeringen, appetitten og sukkerstofskiftet, hvilket øger faren for diabetes og overvægt. Sover du for lidt, falder mængden af hormonet leptin. Leptin udskilles af fedtcellerne, især om natten, og har den vigtige funktion at signalere til hjernen, hvor meget fedt vi har i fedtdepoterne, dermed signalerer leptin også mæthed, hvilket igen påvirker din appetit.
Højt leptin om natten signalerer til hjernen, at du ikke behøver at spise. Mangler du derimod søvn, falder udskillelsen af leptin, og så bliver du lettere sulten. Overordnet set kan man sige, at leptin samarbejder med et andet hormon om at holde følelserne af mæthed og sult i balance. Det andet hormon heder ghrelin og stiger ved mangelfuld søvn, hvilket yderligere stimulerer appetitten. Hvis du sover for lidt, forstyrrer du ligevægten mellem de to hormoner, og denne ubalance gør dig mere sulten.

Hold vægten og tænk på taljemålet, der helst skal være under 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd. Du kan også udregne dit BMI (body mass index). Det gøres på følgende måde:

Højde x højde = x  Vægt div. med x = BMI Normal vægt  20-25   Let overvægt 25-30 Overvægtig 31-40 Ekstrem overvægt 40+

Register

Mine slankeråd finder du i registeret ved at klikke på Livet/privat.

Små kostråd:

Register

Motion/Træning: "Ikke blot kosten gør mennesket rask. Han må også motionere. Mad og træning er hver for sig vigtige, men tilsammen fører de til sundhed" Hippokrates (ca. 460-377 f.Kr.), betegnes som fader til den vestlige lægekunst. At Hippokrates var forud for sin tid, hersker der ingen tvivl om, for koblingen mellem sundhed og fysisk aktivitet betonede han meget grundigt. Der er vel ikke noget så herligt som at gå en runde på en smuk golfbane i solnedgang, jogge en tur i skoven. Tankerne bliver klarere, sindet mere årvågent, og mange gange kommer de allerbedste ideer til én i netop sådanne situationer. At idræt og mentale præstationer hører sammen, er ikke nyt, men allerede erkendt af de gamle grækere. For dem var det vigtigt at koble idræt sammen med undervisning. Med regelmæssig træning kan du, ifølge en engelsk undersøgelse, forbedre chancerne for et langt og rask liv samt sænke den biologiske alder med op til 10 år. Så her kan man virkelig tale om anti-aging! Regelmæssig motion kan også danne nye hjerneceller, hvad vi ellers indtil for nylig ikke troede var muligt. At studere den forskning, som er foretaget på fysisk aktivitet er behagelig læsning. Regelmæssig motion nedsætter faren for en lang række sygdomme lige fra hjerte-karlidelser over diabetes til kræft. I forbindelse med ældningen svækkes en lang række funktioner i kroppen, og det fine ved fysisk træning er, at den netop går ind og retter op på mange af disse svækkelser. Træning bidrager bl.a. til at: Hjertemusklen bliver stærkere og pumper bedre. Lungernes evne til at optage ilt styrkes. Knoglestyrken forbedres, så risikoen for osteoporose og knoglebrud falder. Muskelmassen øges, mens fedtmassen falder. Insulinfølsomheden forbedres, så risikoen for diabetes falder. Du danner mere genopbyggende væksthormon. Immunforsvaret styrkes, så risikoen for visse kræftformer falder. Du danner nye hjerneceller. Ved insulinkrævende sukkersyge (type 1-diabetes) kan bugspytkirtlen ikke producere tilstrækkeligt insulin. Ved aldersdiabetes (type 2) mister cellerne evnen til at reagere på insulin, så der må produceres stadig større mængder for at opnå samme virkning som tidligere. Højt insulin fører sammen med højt blodsukker til, at cellerne oplagrer mere energi og dermed øger faren for overvægt. Når insulin ikke fungerer godt nok, stiger blodsukkeret, og de høje sukkermængder i blodet resulterer i den farlige karamellisering, som er stærkt aldringsfremmende. For at sikre et optimalt kredsløb skal insulin derfor ligge lavt og blodsukkeret være normalt. Motion bidrager til begge disse effekter ved at forbedre cellernes insulinfølsomhed og kan dermed reducere faren for aldersdiabetes. Desuden forbruger træningen sukker, som tages fra blodet, hvorfor bugspytkirtlen ikke behøver danne så meget insulin. At krop og sjæl er koblet nært sammen, har man længe vidst i den østerlandske lægekunst. I vestlig lægevidenskab har man hidtil ikke rigtig anvendt denne viden. Lægemidler/medicin er velegnede i mange situationer, men desværre er man alt for dårlig til, i forbindelse med psykiske lidelser, fx nedtrykthed, søvnbesvær m.m. at gøre opmærksom på, hvor stærk effekt fysisk aktivitet har, samt hvilken mulighed det enkelte menneske har for selv at forbedre sin situation. Ny forskning viser, at regelmæssig motion øger dannelsen af nye hjerneceller, først og fremmest i områder, der styrer hukommelsen og indlæring. Det betyder, at du bliver klogere af at træne, og du desuden forsinker den aldersbetingede nedbrydning af hjernecellerne, hvilket sænker faren for at blive dement, fx af Alzheimers sygdom. I den forbindelse er det en god ide at give hjernen ny udfordringer, som fx at lære et nyt sprog, en ny sportsgren, danse tango eller gætte kryds og tværs. Hvor meget skal man træne: Udholdenhedstræning. Løb, svømning, cykling, skiløb og aerobisk træning regnes under denne kategori. American College of Sports Medicine har opstillet retningslinjer for raske personer i alderen 18-65 år. De anbefaler, at man mindst 30 minutter fem gange om ugen træner udholdenhed af middel intensitet. Hertil kommer styrketræning mindst to gange om ugen. Styrketræning. Kendetegnes ved en høj intensitet på kort tid, der giver stærkere muskler og skelet. Har du ikke mod på at gå i fittnescenter, kan du i forbindelse med din udholdenhedstræning tage 10-12 armbøjninger i 2 omgange. Det styrker overkroppens muskulatur hvilket især kan være gavnligt, hvis din træning består af løb eller cykling. Smidighedstræning. Til disse øvelser regnes alt fra udstrækning til yoga. Træning af smidighed og balance giver højere vigør, når man kommer op i årene. Mindst to træningspas om ugen på hver 20 minutter er passende. Jeg selv bruge 10 minutter fem gange om ugen i forbindelse med min udholdenhedstræning.

Stress: Kortisol, noradrenalin og adrenalin er stresshormoner. Samtlige stresshormoner stiger ved akut stress, og det fremkalder positive virkninger såsom hurtig energi, mental skarphed og muskelstyrke. Med andre ord bliver vi klar til kamp. På den anden side fører lang tids stress til, at hormonerne belaster kroppen og medfører symptomer så som energimangel, hukommelsesbesvær, koncentrationsforstyrrelser, nedsat immunforsvar og søvnproblemer. Stress bidrager også til at øge blodsukkeret. Fem minutters pause er nok. Meditation, vejrtrækningsøvelser, langsomme gymnastiske øvelser eller yoga afstresser også. For at opnå et optimalt helbred er det vigtigt, at vi ikke glemmer den mentale og sjælelige del. Tidens stressrelaterede lidelser forårsages først og fremmest af stresshormonet kortisol, som også kaldes "dødshormonet". Den nyeste forskning viser, at for høje niveauer kortisol beskadiger vores DNA, så cellerne dør før tid, hvilket øger faren for, at vi også gør det. Udsættes du konstant for meget stress, risikerer du, at hele hormonsystemet udmattes og ikke kan producere tilstrækkeligt med kortisol, når du endelig behøver det. Så sker der det, at du bliver uhørt stressfølsom og reagerer med irritation, vrede og andre uønskede følelsesudladninger i pressede situationer. Ved at finde måder at håndtere vores stress på, forbedrer vi chancerne for et længere og raskere liv. Desuden vil stresshormonerne være på toppen, når du en kort og afgrænset periode har brug for dem. Det kan du selv gøre: Sov 7-8 timer. Under søvnen dannes bl.a. hormonerne melatonin og væksthormon, der har en genopbyggende og beskyttende virkning på vores celler. Sover du for lidt, stiger stresshormonerne samtidig med, at du ikke producerer nok af de genopbyggende hormoner. Træn regelmæssigt. Træning er et af de bedste midler mod stress. Du behøver ikke løbe maraton. En rask gåtur på 30 minutter hver dag er udmærket. Sæt dig realistiske mål. Kroppen danner velgørende endorfiner, og musklerne slapper af. Veltrænede personer håndterer stress bedre, hvilket mindsker risikoen for sygdom. Spis fornuftig. Langsomme kulhydrater fra frugt, grønt og fuldkornsprodukter giver hjernen energi og modvirker nedtrykthed. Gode aminosyrer fra æg, fisk, kylling og mælkeprodukter bidrager til, at hjernens signalstoffer såsom serotonin fungerer optimalt. Hold mikropauser. Blot det at lukke øjnene et par minutter og fokusere på noget helt andet giver krop og sjæl nye kræfter. Lær at sætte pris på de små ting i hverdagen. At være opmærksom på de små ting i tilværelsen frigør positive hormoner, og er noget af det bedste, man kan gøre, for at føle sig godt tilpas og lykkelig.

Register

Alderdom, anti-aging: Evig ungdom eller et sundere liv? Anti-aging er blevet et populært begreb de seneste år, der optræder i mange sammenhænge, lige fra seriøse medicinske tidsskrifter til reklame for helt virkningsløse produkter, som lover guld og grønne skove. Men hvad betyder det egentlig? Er det et positivt budskab, eller er det bare endnu et middel til at tjene penge på vores frygt for at blive gamle? En god nattesøvn er den billigste og bedste måde til at forbedre dine muligheder for at få en sund alderdom.  Det vigtigste søvnhormon er melatonin, der er et betydningsfuldt anti-aging hormon, som i studier har demonstreret en positiv effekt på de fleste af aldringens sygdomme. Melatonin bidrager bl.a. til at udskille væksthormon, sænke hjerterytmen og blodtrykket, styrke immunforsvaret samt virke beroligende.

Egenomsorg hvordan? Jeg håber at kunne skrive lidt om mine erfaringer med min nye livsstil senest i år 2012.
2013 15/11: Har planlagt at indskrive mine erfaringer januar/februar 2014 :o)
2014 11/14: Er nu indskrevet under Livet/privat eller Privat/livet i registeret.