Egen omsorg

Oprettet januar 2011
Redigeret december 2011
Tillæg 2014, 2015 og 2020


Denne webside har jeg lavet i håb om, at den kan hjælpe mig med at drage bedre omsorg for mit helbred.

Hvis du sover godt, spiser sundt og motionerer meget, så behøver du ikke læse denne side.

I registeret er der mange links til aldersrelateret sygdomme, vitamin- og mineraltabel, gode råd og meget mere.

Piller kan aldrig erstatte sund kost.
Flere af vitamingrupperne ophober sig i kroppen, hvis man får for mange af dem. Det gælder især A, D, E og K-vitamin. Tager du alligevel piller over en længere periode, så vil jeg anbefale en pause tag f.eks. pillerne 2-3 om uge i stedet for alle 7 dage. Maj 2014: Det er forbundet med højere dødelighed at tage vitaminer over længere tid i de doser, der hidtil er anbefalet af industrien og lægerne.

August 2015: Sommerslank se i registeret og klik på "6 slankeråd"
September 2015: Nyt om muskler, klik på Muskler i registeret
Juli 2020: Nye kostråd fra Fødevarestyrelsen, klik på Kostråd i registeret

 

Register:
A - G
Alzheimers
Aldersrelateret sygdomme
Alderdom, anti-aging
Basisk/syre
Beta-caroten
Biotin
Blodprop
Blodtrykket
BMI
Calcium
Demens/senilitet
Det Selvhelbredende Menneske
Diabetes
Egenomsorg/hvordan
Folinsyre
Gigt
Gingko Biloba
 
H - M
Hjernen
Hjerte
Hvordan/egenomsorg
Jern
Jod
Kobber
Kolesterol
Kostråd - små
Kostråd - juli 2020
Kredsløb
Krom
Kræft
Livet/privat
Livsenergi anti-aging
Livsvigtige fedtstoffer
Madpyramide
Magnesium
Mangan
Mineraler og sporstoffer
Mineraltabel
Molybdæn
Motion
Muskler
 N - S
Nacin?
Omega 3-6-7-9
ORAC
Overvægt
Pantolhensyre?
Parkinson
Privat/livet
Q 10
Selen
Senilitet/demens
Skelrose
Stress
Sukkersyge
Syrebase balance
Søvn
T - Å
Træning
Vil du vide mere
Vitaminer
Vitamin A
Vitamin B1-2-3-5-6-12
Vitamin C
Vitamin D
Vitamin E
Vitamin K
Vitaminlignende stoffer
Vitamintabel
Vægtshormon
Zink
6 slankeråd  aug. 2015

TOP  -  Register

Vitaminer
A: Der findes to slags et fra dyreriget (retinol), og et fra planteriget (beta-caroten). Det er fedtopløseligt. Det er kendt som øjets, hudens, og slimhindernes vitamin. Zink og vitamin A arbejder sammen. Levertran bør ikke kombineres med store doser multivitamin, da dette kan give en overdosering.
B: Det er en hel gruppe, som består af 8 vandopløselige vitaminer. De beskytter mod miljøgifte i samarbejde med A-, E-, C-vitamin og beta-caroten. B-vitaminerne deltager i rigtig mange af funktioner.
B1 bliver kaldt nerve-vitaminet. Det kan holde myggene væk, hvis man indtager over 1g dagligt. Det styrker immunsystemet.
B2 er et antioxidant der beskytter mod for tidlig ældning.
B3 beskytter kredsløb og nervesystem. Udvider årerne og sænker kolesterolet.
B5 producerer nervernes signalstoffer og stabiliserer immunsystemet.
B6 er kendt som kvindernes vitamin. Det deltager i produktionen af hormoner (adrenalin og insulin).
B12 findes ikke i planter. Det spiller en afgørende rolle for produktion af røde blodlegemer.
C: Det er vandopløseligt. Det er ustabilt og ødelægges let af varme lys og luft. Det er nødvendigt for et effektivt immunsystem. Bremser aldersforandringer da det er en kraftig antioxidant. Dette vitamin indtager en særstilling ang. dosering, vi skal muligvis have meget større docer ind de normalt anbefalede. Stress og infektioner kan behandles med store docer flere gange dagligt.
D: Det er fedtopløseligt. Vi producerer det selv i tilstrækkelig mængde, hvis vi får nok lys. Docer over 25 µg frarådes.
E: Det er fedtopløseligt og er et kraftigt antioxidant og har en forebyggende effekt mod kræft, forkalkning og for tidlig ældning. Øger mængden kolesterol HDL. Som blodfortyndende medicin. Er det tilsyneladende mere effektivt end hjertemagnyl. Skal opbevares mørkt.
K: Det er fedtopløseligt. Blodet kan ikke størkne uden vitamin K. Mangelsymptomer er sjældne.
Vitaminlignende stoffer
Biotin også kaldet H-vitamin, tager del i omsætning af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.
Beta-caroten: Det er et vitaminlignende stof, som har forbindelse til vitamin A. Det findes i frugt og grønt som gule og orange farvestoffer. Det er et vigtigt antioxidant og kan som sådan reducere forharskning celleskader og aldersforandringer. For at kunne optage beta-caroten fra en rå gulerod, er det nødvendigt at tilføre fedtstof fx. salatolie. Risikoen for visse typer kræft reduceres, hvis kosten er rig på dette stof.
Folinsyre: Har tidligere været omtalt som vitamin B9. Det er vandopløseligt. Folinsyre er det mest ustabile af alle vitaminer. Det svækkes af lys, luft og opvarmning. Det er nødvendigt for produktion af kroppens byggestene, proteinerne. Folinsyremangel er den hyppigste form for vitaminmangel i den industrialiserede del af verden.
Q-10: Det er fedtopløseligt. Kemisk er Q-10 en mellemting mellem vitamin E og K. Det har en nøglefunktion i organer med et højt energibehov.





Register







Register


TOP  -  Register








Registre











Mineraler og sporstoffer
Calcium: Det styrker hjerte, blodåre, knogler og tænder. Regulere talrige kemiske processer. Det kan ødelægges ved kogning, så det daglige behov bør derfor dækkes af rå grønsager.
Jern: Personer med for høje jerndepoter synes hyppigere at lide af aldersrelaterede sygdomme som gigt, forkalkning kræft og blodpropper. Motion kan være et godt middel mod for meget jern. Flere forskere har en teori om, at jernbelastningen må bære noget af skylden for mænds kortere levetid. På den nyeste liste over hjertekredsløbsrelaterede risikofaktorer for mænd står høje jerndepoter som nr. to, næst efter rygning. Til sammenligning er et højt kolesteroltal nr. 17 på listen.
Jod er med til at styre stofskifteprocesserne i alle celler. Mangel på jod giver struma. Drikkevandets jodindhold varierer meget, alt efter hvor i landet du bor.
Kobber: Det indgår i talrige kemiske processer og spiller som sådan en vigtig rolle i vor beskyttelse mod for tidlig ældning. Ren kobber bør ikke tilføres i længere tid, uden at vide om det er nødvendigt.
Krom findes i tilstrækkelige  mængder i naturlig føde. Har betydning for normal sukkerforbrænding. Krommangel er formentlig en medvirkende årsag til den aldersbetinget sukkersyge. Findes i mørk peber, nødder, hele hvedekorn, svesker og rosiner.
Magnesium: Alle energiskabende enzymfunktioner behøver magnesium som hjælpesubstans. Det tilhører de basedannende mineraler og kan som sådan reducere syreskader, specielt hos sukkersyge. Det kan også bremse egenproduktionen af kolesterol. Har gavnlig effekt på hjertes sygdomme.
Mangan: Sammen med krom stabiliserer det blodsukkeret. Mangan tilhører de basiske mineraler og har betydning for en stabil syrebase balance. Modarbejder optagelse af jern, calcium, zink, fosfor og kobolt fra tarmen.
Molybdæn er et interessant sporstof ikke mindst på grund af dets samspil med jern, svovl og kobber. Som salt i føde er det i stand til at hæmme optagelse af jern og kobber.
Selen: Det konserverer organismen og beskytter mod forharskning. Stimulerer immunsystemet. Selen er et antioxidant, som bør indtages sammen med vitamin E, -C og beta- caroten. De er mere effektive sammen end hver for sig.
Zink er et livsvigtigt antioxidant, som indgår i mere end 200 enzymer. Skandinavisk kost indeholder godt og vel halvdelen af den anbefalet dagsdosis. Det konkurrerer med jern og kobber.
Livsvigtige fedtstoffer
Omega: Omega 3 = fiskeolie og omega 6 = planteolie. Disse fedtstoffer kan organismen ikke selv producere. Giver varme hænder og fødder og sænker blodtrykket.
Hjernen består af næsten ⅔ fedt hos et voksent menneske. En stor del heraf er omega-3 fedt. For at hjernen kan fungere optimalt, og for at vi skal have det godt psykisk, skal vi have nyttigt omega-3 fedt fra fed fisk, rapsolie, knuste hørfrø og valnødder. De bidrager også til at stabilisere vores humør og følelser. Huden og hjernen stammer oprindelig fra de samme celler, så hvad der er godt for hjernen er også godt for huden.
Omega 7 og 9 ved jeg ikke rigtig noget om på nuværende tidspunkt. Jeg vil undersøge det.
Gingko Biloba har nogle helt unikke antioxidanter, som styrker immunforsvaret og kredsløbet. Det fremmer blodtilførslen til hjernen, hvorved der kommer flere næringsstoffer frem til hjernens celler, ligesom cellernes affaldsstoffer nemmere transporteres væk. 2015: De unikke antioxidanter er i saften på træets blade.

TOP  -  Register

Vitamintabel (tages nu kun hver tredje dag)
  Dags-dosis Eget forbrug Total Notater
A  700 µg 300  300 µg  
B1 100 mg 2,4 2,4 mg Måske mere her
B2  2-5 mg 2,9 2,9 mg  
B3 20 mg 10 10 mg Er ikke specielt interessant for ældre
B5 8 mg 4,7 4,7 mg Ældre med dårlige spisevaner
B6 4 mg 3 3 mg  
B12 3-5 µg 10 10 µg  
Biotin   56 56 µg  
C 80-500 mg 250 250 mg  
D 0-10 µg 10
10 µg  
E 300 mg 30 300 mg  
Folinsyre 200-400 µg 230 230 µg  
K 80-100 µg      bruger det ikke mere
Niacin   24 mg kaldes nu B3
Pantothen syre   9 mg kaldes nu B5
Q-10 30-60 mg     bruger det ikke mere
Mineraltabel (tages nu kun hver tredje dag)
  Dags-dosis Eget forbrug Total Notater
Calcium 1000 mg 200 200 mg  .
Chrom 252 µg  63  63 µg  .
Gingko Biloba 1-2 tabletter     Tror ikke det er til gavn for mig med min nuværende livsstil.
Prøver alligevel at tykke lidt blade.
Jern       Obs. Jeg bør finde nogle multivitamin piller uden jern.
Er endelig fundet "Spektro"
Jod 75-150 µg ? ? Jeg skal undersøge vores drikkevand.
Kalium Ikke fastlagt endnu 10 10 mg .
Kobber 1,2-2 mg 0,5 0,5 mg  
Magne
sium
700 mg 90 90 mg Måske skal jeg tage mere
Mangan 4-5 mg 1,6 1,6 mg  
Molyb
dæn
Ikke fastlagt endnu    ? µg  ?
Omega-3   500 500 mg  
Omega-6     ?  
Omega-9     ?  
Selen 125-200 µg  32 32 µg  
Zink 20-25 mg  4 4 mg Zink høre med til de mindst giftige sporstoffer.
Opdateret dec. 2011: Min kost er nu og vil fremover være optimal sund og nærende med mange vitaminer, mineraler, grønsager i forskellige farver m.m. Derfor har jeg revideret mit eget forbrug, så jeg nu kun tager kosttilskud hver tredje dag. 
Justeringen skyldes også følgende ny viden. 
ORAC - er et mål for fødevarens evne til at beskytte mod frie iltradikaler. Jo højere ORAC-værdi fødevaren har, desto bedre beskytter den. Dette mål kommer du sikkert til at høre mere om fremover, da det giver en masse nyttige oplysninger. Du behøver ikke være bange for at få for mange antioxidanter, når du spiser en balanceret kost. Men når det gælder antioxidanter som kosttilskud, konkluderer en nylig rapport derimod, at disse tilskud øger faren for visse sygdomme såsom kræft og hjerte-kar-sygdomme. Formentlig er forklaringen, at man i tilskud udvælger ganske få antioxidanter (som ofte vitaminer) og anvender dem i meget højere doser, end kosten tilfører.
Som med alt andet gælder det altså, at når man overdriver, kan virkningen blive den modsatte af det ønskede. Det bedste er at få de naturlige antioxidanter med kosten, og da behøves kosttilskuddene ikke. Føler du, at kosten er mangelfuld, og vil du derfor supplere med kosttilskud, så hold dig til de anbefalede normaldoser af vitaminer og mineraler.
Fig. 1 *
Den nye madpyramide
Fig. 2
Hvis du spiser efter den nye madpyramide, som på fig.1, så er kosttilskud ikke nødvendigt. Spiser du derimod, som på fig. 2, vil jeg anbefale at tage vitaminer/mineraler efter tabellen ovenover 4-5 gange pr. uge.

 Jeg tager selv vitaminer/mineraler to til tre gange pr. uge.
 

TOP  -  Register

Aldersrelateret sygdomme

Bliver du stresset
Kroppen indeholder 12 billioner celler, der som følge af begrænset levetid skal fornys løbende. Hver dag produceres 50 millioner hudceller, og hele tarmslimhinden på 300 m² udskiftes hver uge. Hver celle indeholder ca. 2000 små, kemiske kraftværker kaldet mitokondrier, der skal producere den nødvendige energi. Man har beregnet, at hvert sekund foregår der i den menneskelige organisme 30 billiarder biokemiske reaktioner.
Fantastisk at alt dette kan fungere, og nogen gange i mere end 100 år.

så tænk ikke mere på det.
Fem bud på hvorfor vi bliver syge.
1. En forskydning af kroppens syrebase balance til den sure side (fejlernæring, fysisk inaktivitet, lokal iltmangel.
2. En overbelastning af organismen med proteiner (overernæring).
3. Utilstrækkelig beskyttelse mod forharskning (vitamin- og mineralmangel i kosten, mangel på antioxidanter).
4. Giftig påvirkning (tungmetaller, miljøgifte)
5. Fejlinformationer fra "støjsender" i kroppen (i 80% kommer de blokerende sygdomssignaler fra problemer i tænderne).
Alzheimers: En form for hjernesvind, hvor hukommelsen forsvinder. Der er i de ødelagte centre i hjernen fundet ophobning af aluminium. Sygdommen kan ikke helbredes, men en tidlig diagnose og tilskud af store doser fosfatidyl-cholin (seks kaps. per dag) kan måske i nogen tilfælde bremse udviklingen. Lecitin og cholin har også været anvendt i docer på hhv. 25 g og 20 g intermitterende (otte ugers behandling/seks ugers pause). Tilskud af taurin kan have en gunstig effekt.
Ny forskning viser, at blå druer, blåbær og rødvin indeholder polyfenoler. Det er en gruppe antioxidanter, der mindsker risikoen hjertesygdomme. Muligvis nedsætter de også risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom.
Gigt: Der er omtrent 200 gigtsygdomme. Årsagerne til denne folkesygdom kan være mange, f. eks. fejl i immunsystemet, kromosomfejl, belastning med tungmetaller, forgiftning, fejl i stofskriftet og forsuring. Med så forskellige og mange årsagssammenhænge er det svært at opstille en fælles strategi, med tilskud af antioxidanter, for at beskytte det sunde væv. Fiske- og planteolie, vitamin B, C, E og Q-10 har ofte en god effekt.
Nyt 2013: Jeg afprøver magnetsmykkes virkning på gigt i fingerne.
Kræft er ofte et resultat af en række uheldige sammentræf, der ikke hver for sig, men sammen fremkalder sygdommen. 1. Spiren til kræft er en medfødt urparasit. Den kan spores i alt levende og udvikles kun, hvis det indre miljø bliver ændret ved: 2. Forsuring af kroppen (kost, fordøjelse, livsstil, humør, stress, sorg) 3. Overbelastning med varmebehandlede proteiner (overernæring) 4. Overbelastning med stoffer der skader arveanlæggene (gift, tungmetaller, energifelt) 5. Manglende antioxidativ beskyttelse (vitaminer, mineraler) 6. Genetisk betinget individuel tilbøjelighed (arv).
Kræft er et resultat af mange faktorers langtidspåvirkning. Det tager formentlig mindst 10 år, fra der kommer fejl i cellernes informationer, til vi har en kræftknude. De kræftfremmende faktorer er blevet en del af hverdagen for os mennesker i den rige del af verden. En pris vi må betale for vores velfærd. Når vi kender betingelserne, må vi selv tage ansvar for vort liv. Teoretisk vil vi alle kunne få kræft, det er kun et spørgsmål om at blive gammel nok, og undgå at dø af anden årsag.
Parkinsons sygdom: Den er også kendt under navnet ´rystesyge´. Den rammer som regel ældre mennesker og skyldes hjernesvind. Den viser sig ved stivhed i kroppen, rysten, mimikfattigt ansigt, trillefinger bevægelser og gangbesvær, der består af små trippende startbevægelser. Sygdommen kan ikke helbredes, men et tilskud med vitamin B, C, E, Q-10, biloba, fiskeolie og planteolie anbefales.
Senilitet / Demens / Hjerne: Senilitet også populært kaldet hjernesvind, starter som svigtende hukommelse over for det, der lige er sket, med bevaret erindring om `gamle dage´. Årsagen kan være tungmetalbelastning, opløsningsmidler (malersyndrom), mangel vitalstoffer (bl.a. E- og C-vitamin) og kronisk forsuring. Tilskud med biloba, vitamin C, E, B, Q-10, selen, zink og magnesium kan i nogen tilfælde forbedre hukommelsen.
Tre superantioxidanter til hjernen. Når det er antioxidanter, som beskytter hjernecellerne, så er trioen blåbær, broccoli og granatæble et godt vælg. Alle tre indeholder farvestoffer, som ikke bare beskytter dine hjerneceller men også andre organer i kroppe.
1. Blåbær kaldes også for "hjernebær" pga. deres beskyttende egenskaber på vores hjerneceller. Aldringsprocessen er den største risikofaktor for Parkinson og Alzheimers demens. Disse lidelser opstår, når hjernecellerne får skader, der ikke kan repareres. Så mister de gradvis deres funktioner og dør til sidst. Begge sygdomme svækker med tiden de kropslige funktioner, så også det fysiske helbred nedbrydes. Bl.a. forstyrres produktionen af flere signalstoffer og hormoner, så hjernecellerne ikke kan kommunikere ordentligt.
2. Broccoli. De seneste år har forskerne interesseret sig for, hvilken betydning broccoli kan have for hjernens sundhed. Ved demens falder hjernens indhold af signalstoffet acetylkolin, der er vigtigt for hukommelsen. Derfor er det interessant, når forskerne ved King's College i London kan påvise, at broccoli er den fødevare, som mest markant øger niveauet af acetylkolin. Broccoli har også andre gode virkninger på vores hjerne.
3. Granatæble har vist sig at være en rigtig superfrugt for hjernen. Men husk når du køber granatæblejuice, så skal den være sukkerfri.

Farverige frugter og bær er rigtig superfood, som styrker helbredet, bl.a. fordi de indeholder så mange nyttige farvestoffer, der fungerer som antioxidanter. Derfor er det en rigtig god ide at bruge frugter eller bær i den daglige salat.


Register

Sklerose er et kronisk, fremadskridende svind i nervetrådenes beskyttende kappe. Det optræder i de vestlige industrilande med en ophobning omkring landbrugsområder. Er der i familien tildens til denne sygdom, tilrådes rigeligt med råkost. Undgå mælkeprodukter, højspænding, alkohol, tobak og amalganfyldninger. En genoprettelse af syrebase balancen er vigtig. Mål surhedsgrad i morgenurinen. Den skal helst ligge mellem 6.5 og 7.0 pH. Brug kroppen og hold fysikken i gang, så længe det er muligt.
Sukkersyge - Diabetes - Syre - Base: Sukkersyge er en stofskiftesygdom, der rammer sukkerstofskiftet. Den kendetegnes ved høje sukkerværdier i blodet pga. mangel på bugspytkirtlens hormon, insulin. En forsuring er næsten obligatorisk.
Syre er en cellegift der favoriserer skadelige forharskningsprocesser og dermed risikoen for kræft. Jo mere forsuring, jo ringere overlevelseschance har organismen. En forsuring af kroppen er = mangel på base. Kornprodukter driver syren ud af kroppen. Forsuring kan skyldes kødrig/proteinrig kost og mangel på motion. Undgå mangel af kalium, mangan og zink.
Fiberholdige fødevarer er med til at holde blodsukkeret stabilt. Æble, kanel, bønner og linser er særlig gode til at stabilisere blodsukkeret. Kanel er interessant, fordi det høje indhold af polyfenoler øger cellernes insulinfølsomhed. Ifølge en nylig svensk undersøgelse medvirker kanel til, at maveindholdet tømmes langsommere efter et måltid, så blodsukkeret dermed stiger langsommere og holder sig mere jævnt. Sov mindst 7-8 timer - For lidt søvn får stresshormonet kortisol til at stige, hvilket forhøjer blodsukkeret.

Hvis du spiser hurtige kulhydrater sammen med langsomme kulhydrater, så stiger ikke nær så meget, som hvis du kun spiste mad med hurtige kulhydrater.
Hurtige kulhydrater Langsomme kulhydrater
  • Hvidt mel
  • Riskager
  • Hvidt sukker
  • Kartoffelmos
  • Saft og sodavand
  • Majs
  • Hvid pasta
  • Hvide ris
  • Bønner
  • Linser
  • Quinoa
  • Citrusfrugter
  • Kålfamilien
  • Bær
  • Grønne bladgrønsager
  • Havregryn
Læs mere om sukkersyge i afsnittet under motion/træning.
Hjerte, kredsløb og blodpropper: Der er nok at tage fat på, hvis vi skal lave effektiv forebyggelse: Højt sukkerforbrug, forsuring, for lidt motion, mangel på antioxidanter og magnesium, overbelastning med fedt og proteiner samt en høj jernbelastning. Når vi spiser mere kød end vi har vitaminer til at bearbejde det med, opstår der skadelige stoffer. Flere af disse er kraftige forharskere, altså det omvendte af antioxidanter.
Her er en lille liste lavet af en af verden førende forsker, den finske Jukka T. Solonen, over risikofaktorer der førte til blodpropper i hjertet. 1 Tobaksrygning. 2 Store jerndepoter. 3 Dårlig kondition. 4 Mangel på det gode kolesterol HDL. 5 Magnesiummangel. 6 Høj blodprocent (ses ved rygning og højt jern) 7 Mange hvide blodceller (betændelse). 8 Højt øvre blodtryk. 9 Højt kobberindhold i blodet. 10 Sukkersyge. 11 Forhøjet blodfedt. 12 Højt nedre blodtryk. 13 Højt kolesterol LDL. Det er bemærkelsesværdigt at højt LDL kolesterol først kommer ind som risikofaktor nr. 13. Det er også værd at bemærke, at høje jerndepoter er nr. 2 på listen.
Blodtrykket: Få målt dit blodtryk regelmæssigt. Diagnosen blodtryksforhøjelse kræver, at blodtrykket har været forhøjet ved tre forskellige lejligheder efter mindst 10 minutters hvile. I Danmark er den øvre grænse for blodtrykket 90/140, det er efter min personlige mening lidt i overkanten. Jeg vil anbefale, at man tilstræber et blodtryk på 80/130. Er du ung (20-50 år) bør det være lavere, og er du ældre bør det ikke være væsentligt højere end det her omtalte.
Sådan sænker du blodtrykket:
  • Hold vægten, da overvægt udgør en klar risiko for blodtryksforhøjelse. Overvægt øger også faren for diabetes, der er en kraftig risikofaktor for kredsløbssygdom.
  • Håndter din stress, da stresshormonet forhøjer blodtrykket.
  • Træning sænker blodtrykket. Desuden falder faren for diabetes, da cellerne bliver mere følsomme for insulin.
  • Spar på saltet, som ellers kan presse blodtrykket op.
  • Spis en kost med mange antioxidanter fra den farverige regnbuemad, grove fuldkornsprodukter samt omega-3 fra bl.a. fed fisk. Granatæble og olivenolie er rigtig gode til at beskytte blodkarrene.
  • Undgå rygning.
  • Drik moderat med alkohol.

Løb for livet ikke fra livet --- (privat side)
Vil du vide mere, så kan jeg anbefale at læse bogen "Vitaminrevolutionen" (1998) af Knut T. Flytlie, speciallæge i almen medicin og nordens største ekspert på området.
Det jeg har skrevet på denne webside er kun en meget lille del af bogens indhold.
                                         Register

Er du på kolesterol medicin, så læs bogen "Kolesterol - myter og realiteter" af Uffe Ravnskov dr. med. docent (2008). En bog fuld af videnskabelige forsøg m.m. Vanskelig at læse. Men gør det alligevel, og du vil sikkert, som jeg, give forfatteren ret i, at her har lægevidenskaben og medicinalindustrien taget fejl af kolesterolets betydning for vores sundhed.
NB: Uffe Ravnskov har i 2010 udgivet en ny og lettere læselig bog om samme emne.

En anden bog som jeg varmt kan anbefale at læse er "Det Selvhelbredende Menneske" (2003) af Susanna Ehdin. Hun har en Ph.D. i immunologi fra Lunds Universitet, og har forsket ved Scripps Research instituttet i La Jolla, San Diego. Hun har siden 1991 beskæftiget sig med psykoneuroimmunologi - sammenhængen mellem krop, tanke, følelser, energi og helbred.

Her er en lille sekvens fra den ovenfor nævnte bog tankevækkende og skræmmende. Det siger bare noget om, hvor vigtigt det er, at vi selv drager omsorg for vores helbred:

Mange ældre mennesker lider af mangel på grundlæggende, vigtige næringsstoffer, hvilket gør dem mere modtagelige for infektioner, konfuse tilstande og begyndende demens. Immunologen Ranjit K. Chandra ved Memorial University på Newfoundland påviste for nogle år siden, at indtagelse af 18 almindelige vitaminer og mineraler drastisk forbedrede immunsystemet funktion hos en gruppe ældre mennesker. Samtidig mindskede tilfældene af infektionssygdomme til det halve, og det medicinske establishment er nu begyndt at betragte Chandras opdagelse som et vigtigt gennembrud.

Men hvorfor skal det tage så lang tid, før gamle sandheder bliver accepterede? For de fleste af os er det indlysende, at havens planter bliver frodigere, smukkere og vokser bedre, hvis vi gøder og kalker. Hvorfor kan vi ikke betragte os selv på samme måde? Vi har hele tiden behov for næring og energi for at kunne fungere, efter som vore celler hele tiden deler sig. På et år er 99 procent af atomerne i kroppen blevet udskiftet. Det foregår en stadig fornyelse af kroppen, og hvis vi ikke tilfører nyt "byggemateriale", får vi det dårligere.

På samme måde som mangel på C-vitamin og D-vitamin fører til sygdommene skørbug respektive rakitis, kan man forestille sig, at ubalancer mellem vigtige næringsstoffer også ligger til grund for andre sygdomme. Mangel på antioxidanter, vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer kan bidrage til udvikling inflammationer, cancer og sygelige forandringer i eksempelvis blodkar, led, hud, tarmslimhinde, hjerne, skelet, slimhinden i underlivet, tænderne og munden.

Alle sandheder gennemgår tre stadier.
Først bliver de latterliggjorte.
Bagefter bliver de voldsomt modarbejdet.
Til sidst bliver de accepterede som helt indlysende.                                      
Register

A. Schopenhauer (1788-1860)

Det er dog ikke specielt sjovt at blive rigtig gammel, hvis man ikke samtidig kan få lov at beholde et nogenlunde godt helbred. Meget gamle mennesker (100-110 år) dør sjældent af nogen af de store sygdomme som cancer eller hjerte-karsygdomme. De dør, fordi de ikke kommer sig efter, hvad et ungt menneske ville betegne som en mindre fysisk skade eller infektion. De slides bogstaveligt op, inden de bliver 110. Men hvis man undgår at blive tyk/fed, samtidig med at man spiser en fuldværdig kost ( med mange vitaminer, mineraler og sporstoffer), kan man leve længe. Forskningen har vist, at man kan leve helt op til 120 år.

Endnu en bog hvor jeg har hentet mange oplysninger er "Livsenergi anti-aging, kost & hormonbalance" 2010. Skrevet Helena Nyblom medicinsk doktor ved Shalgrenska Akademi på Göteborgs Universitet. Hun deltager regelmæssigt i internationale kongresser om temaet anti-aging.

 Søvn: En undersøgelse viser, at personer som sover 8 timer, lever længere end dem som kun sover 6 timer. En god nattesøvn sænker faren for bl.a. sukkersyge, overvægt og kræft. Den er også med til at bevare væksthormonet i en høj alder. Hormonet opbygger og reparerer væv. Det frigiver fedt fra fedtdepoterne og anvender det til energi, samtidig med at musklerne bygges op. Det er forklaringen på, at væksthormon antages at bidrage til en slankere og mere spændstig krop. Væksthormon menes også at have en positiv indflydelse på energiniveau, hjertemuskelaktivitet, lungekapacitet, nyrefunktion, hukommelse, koncentration og immunforsvaret. Der er ingen tvivl om, at vores naturlige væksthormon er meget vigtigt, og det øger chancen for et sundere liv og en god alderdom. Så pas godt på det.
Som yngre danner vi rigtig meget væksthormon, men fra 30-årsalderen falder udskillelsen af væksthormon således med 1-3% om året, hvilket er mere end for mange andre end de øvrige hormoner. Er man overvægtig, går det endnu hurtigere. Som 65-årige producerer vi kun 25%  af ungdommens mængde. Blandt 70-80-årige mænd har over halvdelen knapt målbare niveauer tilbage.

Her er 7 ting du selv kan gøre, så du bevare dit væksthormon også i en høj alder:

  • En god nattesøvn på 7-8 timer optimerer udskillelse af væksthormon.
  • Træning i passende mængder øger mængden af væksthormon. Særlig nyttig er styrketræning af de store muskelgrupper, bl.a. benene. Træning frigiver endofiner, som øger produktionen af væksthormon. Desværre aftager denne effekt med alderen.
  • Overvægt sænker mængden af væksthormon. Efter et vægttab øger du igen dannelsen af hormonet, hvilket gør det lettere at holde vægten.
  • Spis ikke tre timer før du går i seng, og hold dig især fra kulhydrater. Insulin frigøres især af hurtige kulhydrater, og det hæmmer udskillelsen af væksthormon.
  • Lad være med at småspise dagen igennem. Det sænker udskillelsen af væksthormon. Under faste stiger produktionen af væksthormom.
  • Drik ikke kaffe sent om aftenen, da det øger insulinniveauet i kroppen, som igen hæmmer udskillelsen af væksthormon.
  • Spis godt med proteiner, som væksthormonet skal bruge til at opbygge væv.

En optimal søvn er en af de væsentligste forudsætninger for livskvalitet og sund aldring, fordi både krop og psyke, herunder de vigtige hormonbalancer, får mulighed for at komme sig. De negative påvirkninger fra stresshormoner som kortisol og adrenalin bliver mindre udtalte, mens nogle af de væsentligste reparerende og aldersforbyggende hormoner, nemlig melatonin og væksthormon, omvendt er mest aktive under nattesøvnen. Som de fleste andre hormoners vedkommende påvirkes melatoninproduktionen også af alderen. jo ældre man er, desto mere flader udskillelsen af melatonin ud, så man ikke når op på de samme toppe som i ungdommen. Det er med til at forringe søvnen hos mange ældre.

Sådan får du en bedre nattesøvn:

  • Vær regelmæssig. Gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag for at fastholde kroppens egen biologiske rytme.
  • Sov så lydisoleret, mørkt og køligt som muligt. Dæmp lyset et stykke tid, inden du lægger dig. Mørket øger dit niveau af melatonin. Ved at have det køligt i soveværelset, sænke du kropstemperaturen og signalerer, at det er tid til at falde i søvn.
  • Soveværelset skal være et hvilerum. Fjern genstande, der signalerer arbejde og stress.
  • Regelmæssig fysisk træning forbedrer din søvn. Men træn ikke de sidste timer før sengetid, da kropstemperaturen i så fald stiger, hvilket gør det sværere at falde i søvn.
  • Forbered dig mentalt på søvnen, prøv at koble af en stund, før du lægger dig. Det har en god psykisk virkning og mindsker stress. Brug 5-10 minutter på at få lagt dagens hændelser bag dig. Undgå kraftig høj musik, spændende tv samt stressende diskussioner lige før sengetid.
  • Du bør ikke spise senere end tre timer, før du lægger dig. Ellers er fordøjelsen aktiveret, og det kan forstyrre søvnen. Fødens kulhydrater øger desuden blodsukkeret, hvilket kan hæmme udskillelsen af det vigtige væksthormon under den dybe søvn.
  • Undgå alkohol, nikotin og koffeinholdige drikke, der påvirker hormonudskillelsen i negativ retning. Alkohol virker trættende og sløvende, men virkningen er forbigående og overgår hurtigt til en tilstand med større udskillelse af stresshormonet noradrenalin, og så kan prisen blive en søvn præget af mange opvågninger.

Overvægt: Sov dig slankere, ja det passer! De seneste års forskning giver belæg for, at en dårlig søvn påvirker de hormoner, der regulerer fedtdeponeringen, appetitten og sukkerstofskiftet, hvilket øger faren for diabetes og overvægt. Sover du for lidt, falder mængden af hormonet leptin. Leptin udskilles af fedtcellerne, især om natten, og har den vigtige funktion at signalere til hjernen, hvor meget fedt vi har i fedtdepoterne, dermed signalerer leptin også mæthed, hvilket igen påvirker din appetit.
Højt leptin om natten signalerer til hjernen, at du ikke behøver at spise. Mangler du derimod søvn, falder udskillelsen af leptin, og så bliver du lettere sulten. Overordnet set kan man sige, at leptin samarbejder med et andet hormon om at holde følelserne af mæthed og sult i balance. Det andet hormon heder ghrelin og stiger ved mangelfuld søvn, hvilket yderligere stimulerer appetitten. Hvis du sover for lidt, forstyrrer du ligevægten mellem de to hormoner, og denne ubalance gør dig mere sulten.

Hold vægten og tænk på taljemålet, der helst skal være under 80 cm for kvinder og 94 cm for mænd. Du kan også udregne dit BMI (body mass index). Det gøres på følgende måde:

Højde x højde = x 
Vægt div. med x = BMI

Normal vægt  20-25  
Let overvægt 25-30
Overvægtig 31-40
Ekstrem overvægt 40+

Register  

Mine slankeråd finder du i registeret ved at klikke på Livet/privat.

Små kostråd:

  • Spis en farverig kost. Mange gode antioxidanter er tilknyttet farverne i maden
  • Kanel stabilisere blodsukkeret.
  • Gurkemeje har mange virkninger på vores sundhed. Indisk og kinesisk lægekunst har længe anvendt det til bekæmpelse af mange sygdomme.
  • Chilipeber indeholder A-vitamin og ligesom de andre krydderier virker chili antiinflammatorisk.
  • Dild indeholder et stof, der aktiverer en af kroppens egne vigtige antioxidanter.
  • Spis langsomt på faste tider og ikke for mange mellemmåltider.
  • Drik hvid og grøn te. Her kan du fylde godt op med antioxidanter uden at få en eneste kalorie.
  • Krydderurter og krydderier er superfood pga. de mange værdifulde antioxidanter.
  • Rosmarin hjælper på hukommelsen og indlæring.
  •  Persille indeholder en type olie, som modvirker kræftfremkaldende stoffer,r dannet under stegning. Derfor er det godt at spise persille til stegt kød og fisk.

 

 

 

 

 


Register

 



Motion/Træning: "Ikke blot kosten gør mennesket rask. Han må også motionere. Mad og træning er hver for sig vigtige, men tilsammen fører de til sundhed"
Hippokrates (ca. 460-377 f.Kr.), betegnes som fader til den vestlige lægekunst.

At Hippokrates var forud for sin tid, hersker der ingen tvivl om, for koblingen mellem sundhed og fysisk aktivitet betonede han meget grundigt. Der er vel ikke noget så herligt som at gå en runde på en smuk golfbane i solnedgang, jogge en tur i skoven. Tankerne bliver klarere, sindet mere årvågent, og mange gange kommer de allerbedste ideer til én i netop sådanne situationer. At idræt og mentale præstationer hører sammen, er ikke nyt, men allerede erkendt af de gamle grækere. For dem var det vigtigt at koble idræt sammen med undervisning.
Med regelmæssig træning kan du, ifølge en engelsk undersøgelse, forbedre chancerne for et langt og rask liv samt sænke den biologiske alder med op til 10 år. Så her kan man virkelig tale om anti-aging! Regelmæssig motion kan også danne nye hjerneceller, hvad vi ellers indtil for nylig ikke troede var muligt.
At studere den forskning, som er foretaget på fysisk aktivitet er behagelig læsning. Regelmæssig motion nedsætter faren for en lang række sygdomme lige fra hjerte-karlidelser over diabetes til kræft. I forbindelse med ældningen svækkes en lang række funktioner i kroppen, og det fine ved fysisk træning er, at den netop går ind og retter op på mange af disse svækkelser.

Træning bidrager bl.a. til at:
  • Hjertemusklen bliver stærkere og pumper bedre.
  • Lungernes evne til at optage ilt styrkes.
  • Knoglestyrken forbedres, så risikoen for osteoporose og knoglebrud falder.
  • Muskelmassen øges, mens fedtmassen falder.
  • Insulinfølsomheden forbedres, så risikoen for diabetes falder.
  • Du danner mere genopbyggende væksthormon.
  • Immunforsvaret styrkes, så risikoen for visse kræftformer falder.
  • Du danner nye hjerneceller.

Ved insulinkrævende sukkersyge (type 1-diabetes) kan bugspytkirtlen ikke producere tilstrækkeligt insulin. Ved aldersdiabetes (type 2) mister cellerne evnen til at reagere på insulin, så der må produceres stadig større mængder for at opnå samme virkning som tidligere. Højt insulin fører sammen med højt blodsukker til, at cellerne oplagrer mere energi og dermed øger faren for overvægt. Når insulin ikke fungerer godt nok, stiger blodsukkeret, og de høje sukkermængder i blodet resulterer i den farlige karamellisering, som er stærkt aldringsfremmende.
For at sikre et optimalt kredsløb skal insulin derfor ligge lavt og blodsukkeret være normalt. Motion bidrager til begge disse effekter ved at forbedre cellernes insulinfølsomhed og kan dermed reducere faren for aldersdiabetes. Desuden forbruger træningen sukker, som tages fra blodet, hvorfor bugspytkirtlen ikke behøver danne så meget insulin.

At krop og sjæl er koblet nært sammen, har man længe vidst i den østerlandske lægekunst. I vestlig lægevidenskab har man hidtil ikke rigtig anvendt denne viden. Lægemidler/medicin er velegnede i mange situationer, men desværre er man alt for dårlig til, i forbindelse med psykiske lidelser, fx nedtrykthed, søvnbesvær m.m. at gøre opmærksom på, hvor stærk effekt fysisk aktivitet har, samt hvilken mulighed det enkelte menneske har for selv at forbedre sin situation.

Ny forskning viser, at regelmæssig motion øger dannelsen af nye hjerneceller, først og fremmest i områder, der styrer hukommelsen og indlæring. Det betyder, at du bliver klogere af at træne, og du desuden forsinker den aldersbetingede nedbrydning af hjernecellerne, hvilket sænker faren for at blive dement, fx af Alzheimers sygdom. I den forbindelse er det en god ide at give hjernen ny udfordringer, som fx at lære et nyt sprog, en ny sportsgren, danse tango eller gætte kryds og tværs.

Hvor meget skal man træne:

  • Udholdenhedstræning. Løb, svømning, cykling, skiløb og aerobisk træning regnes under denne kategori.
    American College of Sports Medicine har opstillet retningslinjer for raske personer i alderen 18-65 år. De anbefaler, at man mindst 30 minutter fem gange om ugen træner udholdenhed af middel intensitet. Hertil kommer styrketræning mindst to gange om ugen.

  • Styrketræning. Kendetegnes ved en høj intensitet på kort tid, der giver stærkere muskler og skelet. Har du ikke mod på at gå i fittnescenter, kan du i forbindelse med din udholdenhedstræning tage 10-12 armbøjninger i 2 omgange. Det styrker overkroppens muskulatur hvilket især kan være gavnligt, hvis din træning består af løb eller cykling.

  • Smidighedstræning. Til disse øvelser regnes alt fra udstrækning til yoga. Træning af smidighed og balance giver højere vigør, når man kommer op i årene. Mindst to træningspas om ugen på hver 20 minutter er passende. Jeg selv bruge 10 minutter fem gange om ugen i forbindelse med min udholdenhedstræning.

Stress: Kortisol, noradrenalin og adrenalin er stresshormoner. Samtlige stresshormoner stiger ved akut stress, og det fremkalder positive virkninger såsom hurtig energi, mental skarphed og muskelstyrke. Med andre ord bliver vi klar til kamp. På den anden side fører lang tids stress til, at hormonerne belaster kroppen og medfører symptomer så som energimangel, hukommelsesbesvær, koncentrationsforstyrrelser, nedsat immunforsvar og søvnproblemer.
Stress bidrager også til at øge blodsukkeret. Fem minutters pause er nok. Meditation, vejrtrækningsøvelser, langsomme gymnastiske øvelser eller yoga afstresser også.
For at opnå et optimalt helbred er det vigtigt, at vi ikke glemmer den mentale og sjælelige del. Tidens stressrelaterede lidelser forårsages først og fremmest af stresshormonet kortisol, som også kaldes "dødshormonet". Den nyeste forskning viser, at for høje niveauer kortisol beskadiger vores DNA, så cellerne dør før tid, hvilket øger faren for, at vi også gør det. Udsættes du konstant for meget stress, risikerer du, at hele hormonsystemet udmattes og ikke kan producere tilstrækkeligt med kortisol, når du endelig behøver det. Så sker der det, at du bliver uhørt stressfølsom og reagerer med irritation, vrede og andre uønskede følelsesudladninger i pressede situationer.
Ved at finde måder at håndtere vores stress på, forbedrer vi chancerne for et længere og raskere liv. Desuden vil stresshormonerne være på toppen, når du en kort og afgrænset periode har brug for dem.

Det kan du selv gøre:
  • Sov 7-8 timer. Under søvnen dannes bl.a. hormonerne melatonin og væksthormon, der har en genopbyggende og beskyttende virkning på vores celler. Sover du for lidt, stiger stresshormonerne samtidig med, at du ikke producerer nok af de genopbyggende hormoner.
  • Træn regelmæssigt. Træning er et af de bedste midler mod stress. Du behøver ikke løbe maraton. En rask gåtur på 30 minutter hver dag er udmærket. Sæt dig realistiske mål. Kroppen danner velgørende endorfiner, og musklerne slapper af. Veltrænede personer håndterer stress bedre, hvilket mindsker risikoen for sygdom.
  • Spis fornuftig. Langsomme kulhydrater fra frugt, grønt og fuldkornsprodukter giver hjernen energi og modvirker nedtrykthed. Gode aminosyrer fra æg, fisk, kylling og mælkeprodukter bidrager til, at hjernens signalstoffer såsom serotonin fungerer optimalt.
  • Hold mikropauser. Blot det at lukke øjnene et par minutter og fokusere på noget helt andet giver krop og sjæl nye kræfter.
  • Lær at sætte pris på de små ting i hverdagen. At være opmærksom på de små ting i tilværelsen frigør positive hormoner, og er noget af det bedste, man kan gøre, for at føle sig godt tilpas og lykkelig.






Register












Alderdom, anti-aging: Evig ungdom eller et sundere liv? Anti-aging er blevet et populært begreb de seneste år, der optræder i mange sammenhænge, lige fra seriøse medicinske tidsskrifter til reklame for helt virkningsløse produkter, som lover guld og grønne skove. Men hvad betyder det egentlig? Er det et positivt budskab, eller er det bare endnu et middel til at tjene penge på vores frygt for at blive gamle?

En god nattesøvn er den billigste og bedste måde til at forbedre dine muligheder for at få en sund alderdom.
 Det vigtigste søvnhormon er melatonin, der er et betydningsfuldt anti-aging hormon, som i studier har demonstreret en positiv effekt på de fleste af aldringens sygdomme. Melatonin bidrager bl.a. til at udskille væksthormon, sænke hjerterytmen og blodtrykket, styrke immunforsvaret samt virke beroligende.

Egenomsorg hvordan? Jeg håber at kunne skrive lidt om mine erfaringer med min nye livsstil senest i år 2012.
2013 15/11: Har planlagt at indskrive mine erfaringer januar/februar 2014 :o)
2014 11/14: Er nu indskrevet under Livet/privat eller Privat/livet i registeret.

TOP  -  Register