17 maj 2002

  Rhododendron carolinianum 
(nyt navn Rh. minus)

Lysrosa blomster i maj-juni, stor skælbladet plante. Tue Jørgensen siger, at den kan blive 3-4 m. høj. 
Jeg tror ikke, at vores eksemplar bliver mere end 1-2 m. Den regnes af nogle botanikere som en del af Rh. minus.
Højde: 50 cm i maj 2002
Højde: 130 cm i maj 2007
Hjemsted: Det sydlige Amerika, Carolina USA.
Fra Rüdiger Scheid
Plantet i haven år 2000.

17 maj 2002
5 år senere: Vi er begyndt at klippe noget af nyvæksten af hvert år, ellers bliver den alt for stor. Tue har ret, den kan nemt blive 3-4 m. i højden også i vores have, hvis den får lov. Vi har i år været på plantetur i Georgia - Tennessee - North Carolina og South Carolina. Her så vi rigtig mange Rh. minus, (tidligere navn Rh. carolinianum) mange med fuld højde på ca. 4 m. Klik på dette link og se vores plantetur til USA.
13. maj 2007

13. maj 2007
Rhododendron carolinianum

1 år senere: Efteråret 2008 - Hvad sker der nu? Jeg tror, den er ved at dø fra os. Det har været en meget varm og tør sommer. Jeg har vandet meget, så det er ikke p.g.a. for lidt vand, den nu smider de fleste af sine blade. Jeg tror snarere, at jeg har vandet den for meget, så roden er druknet. Mere tekst følger når jeg ser om den overlever.
6. september 2008

TOP

273. Den Levende Havebog