SOLEN - VORES STJERNE
Solens opbygning |
|
Solens struktur hvor kernen er nr. 1
Energiproduktionen foregår i kernen. Al energi produceres af
fusion, som skal gennemtrænge flere på hinanden liggende lag ud
til solens fotosfære, før det kan komme ud i rummet som sollys. |
|
*
Solen blev dannet sammen med planetsystemet for over 4½
milliarder år siden, da en stor gassky fandt sammen og dannede
en gruppe af stjerner, hvor solen var en af dem. Udover Jorden
kredser der syv andre planeter og et utal af kometer, asteroider
og andre småting omkring Solen. Alligevel indeholder Solen mere
end 99% af solsystemets samlede masse.
Solen er bare en af ca. 200 milliarder stjerner i Mælkevejen,
Den er 5.500 grader varm, og dens kerne har en temperatur på 15
millioner grader. Afstanden til Solen er 150 millioner km, og
det tager lyset 8 min. og 19 sek. at nå fra Solen til Jorden.
Solen er 109 gange støre end Jorden.
Solpletter er koldere områder på Solens overflade, som opstår på
grund af sammensnøringer i Solens magnetfelt. Du kan se dem på
billedet til venstre.
Fotosfæren er Solens synlige overflade. Den lyser hvidgul på
grund af dens høje temperatur.
|
|
*
|
Solen er en helt almindelig stjerne, der findes milliarder
som dem i universet. Vores egen stjerne Solen er centrum i
solsystemet og er kilden til alt liv på Jorden. Uden Solen ville
planterne ikke kunne gro og dyrene ikke kunne leve.
Solen driver desuden årstiderne, havstrømme, vejret og klimaet
her på Jorden, så man kan roligt sige, at uden Solen, ville
Jorden se helt anderledes ud.
Udforskningen af Solen startede med Pioneer 5-9 sonderne for
mere end 50 år siden.
Pioneer blev opsendt i marts 1972, den havde som hovedformål at
udforske det ydre Solsystem med en lang række videnskabelige
instrumenter. |
|
Top
NYT OM MARS |
19. april 2021: For første gang har NASA fløjet på en anden
planet. Den 1,8 kilo tunge drone-helikopter lettede fra Mars´
overflade og fløj 3 meter op i luften i ca. 40 sekunder, inden
den landede igen.
Det er en teknologisk udfordring at flyve på Mars. Temperaturen
om natten komme helt ned på -90 grader og samtidig er der en
tynd atmosfære på kun 1% af, hvad der er her på Jorden. |
|
Der er en type bakterier her på jorden, som lever i et miljø, der
er tæt på det, man finder på Mars.
|
|
Mars har haft besøg af mange sonder, som har søgt efter
liv. Det er den planet i solsystemet som minder mest om Jorden.
Der er bjerge og sletter, is ved polerne og blæsevejr. Men der
hører ligheden også op. Mars er nemlig en stor gold stenørken, og
det røde støv, der dækker alting er tørrere end sandet i vores
ørkener.
Fakta om Mars: Døgnlængde 24 timer og 40 minutter. Et marsår er
322 dage. Mars har 2 små måner Phobos og Deimos.
De blev opdaget allerede i år 1877. Phobos er den største med
26,8 km på længste led og kun 18,4 km på korteste led, den har
en omløbstid på godt 7½ time. Afstanden til Mars er på kun 9.000
km. Phobos er den måne i Solsystemet som ligger tættest på sin
"moder planet", og om ca. 50 millioner år vil den falde ned på Mars
eller gå i småstykker.
Deimos har en radius på kun 6,2 km. den har en omløbstid på 30
timer. Afstanden til Mars er min. 23.455 km til maks. 23.470 km. |
|
Top
MARS
|
Mars er ca. halv så stor som Jorden |
|
|
Top
JORDEN VORES PLANET
|
Jorden ligger i det, man kalder solsystemets smørhul. I
denne afstand fra Solen er temperaturen lige tilpas til, at
Jorden kan have en atmosfære og flydende vand på overfladen. Og
det skaber de optimale betingelser for liv.
|
Top
|
Top
RØDGRAN *
* *
* * *
* *
* *
Denne rødgran bærer på 9550 år gamle gener og er dermed verdens
ældste træ. Det har svenske forskere slået fast efter fundet på
en fjeldside i Sverige.
GAMLE TRÆER ER KLONER
Træer kan nogle gange forynge sig ved at nedbøjede grene slår
rødder i jorden og vokser op som nye træer. Træet har således
lavet en klon af sig selv. På den måde er de træer der vokser i
området nu, genetisk set de samme som voksede der for flere
tusinde år siden. Det er altså ikke det samme individ der har
stået der i alle årrene.
ALDERSPRÆSIDENT PÅ 9550 ÅR
Træet med den imponerende rekord blev fundet i en gruppe af
træer der så relativt unge ud. Men analyser af gamle kogler og træ,
fundet under træerne, viste at træernes rodsystemer har groet på
lokaliteten i 9550 år.
Alderen af træerne er blevet dateret med kulstof-14 metoden. |
|
|
Top
JORDENS MÅNE
Månen er Jordens eneste naturlige satellit/drabant. Månen
vender altid den samme side mod Jorden. Den har en størrelse på
ca. 1/4 del af Jorden, den er dog for lille til at fastholde en
atmosfære. Afstand til Jorden er 384.400 km. temperaturen er 130
grader på dagsiden og -160 grader på natsiden. |
Et af de første fodspor på Månem blev sat af Buzz Aldrin i
juli 1969, da han sammen med Neil Armstrong gik på Månens
overflade. |
|
Jorden er den tredje planet i solsystemet og har den største
diameter, masse og tæthed af de 4 jordplaneter.
Solen og Månens påvirkning er vigtig for livet på Jorden. Det er
ikke svært at forstå, at uden Solen ville der ikke være noget
liv på Jorden. Men Månen er faktisk også vigtig, den sørger for
tidevandet, som spiller en stor rolle for livet i og omkring
havet.
Jorden blev dannet for 4,5 milliarder år siden, og livet fremkom
på dens overflade inden for den første milliard år. Siden da har
Jordens biosfære i betydelig grad ændret atmosfæren og andre abiotiske betingelser på planeten, så aerobiske organismer har
kunne udbrede sig. Derved er et ozonlag blevet dannet, som
sammen med ordens magnetfelt blokerer for skadelige stråling og
tillader liv på landjorden.
Jordens fysiske egenskaber, dens geologiske udvikling og dens
kredsløbsbane har således gjort liv mulig i denne lange periode,
og betingelser herfor forventes at vedblive i endnu 500
millioner til 1 milliard år, hvorefter biosfæren går til grunde
som følge af Solens øgede stråling, og livet på Jorden ophører.
Lithosfæren (Jordens skorpe og den øvre kappe) er opdelt i
adskillige stive segmenter, som kaldes tektoniske plader, der
bevæger sig over Jordens overflade i løbet af mange millioner
år. Omkring 71 procent af overfladen er oceaner af saltvand,
mens resten er kontinenter og øer. Flydende vand er nødvendigt
for at opretholde alle kendte former for liv, og det er ikke
fundet på overfladen af nogen anden planet. Jordens indre er
stadig aktiv og består af en tyk og forholdsvis fast kappe, en
flyende ydre kerne, som skaber et magnetfelt, og en fast indre
kerne af jern.
Jordens måne fremkalder tidevand i oceanerne, stabiliserer
akselhældningen og nedsætter langsomt planetens rotation. Et
bombardement af kometer i Jordens tidlige historie spillede en
rolle for oceanernes dannelse. |
|
Top
KONGEEGEN
Kongeegen er et gammelt egetræ i Jægerspris Nordskov. Det
har en anslået alder på 1500-2000 år, hvilket
formodentlig gør det til Nordeuropas ældste egetræ. Træet kan
oprindeligt have stået på en åben fugtig eng, og det kan være
derfor, at det er så lavstamet.
Storkeegen og Snoegen står i samme skovområde, men disse er
begge døde. Storkeegen døde i 1965, den blev ca. 800 år. Snoegen
døde i 1991, den blev kun 600-700 år. |
EVIGHEDSTRÆET
Thomas English og hans søn kom fra England. De byggede
kobber valseværket i Frederiksværk. Samtidig byggede de
Skjoldborg i engelsk stil med en stor have, hvor der blev
plantet træer og buske.
Vi ved ikke med sikkerhed, men mon ikke det store særprægede
platantræ stammer fra 1800-tallets første tiår. Måske har det
også taget vejen fra England til Frederiksværk. Hvis den
antagelse er rigtig, så er træet ca. 200 år gammelt, og dermed
er det mere end fortjent, at det nu er blevet udpeget til et evighedstræ i Danmark.
Udover platantræet i Skjoldborgparken har
lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening udvalgt ni
andre træer i kommunen og præmieret dem som evighedstræer. |
|
Top
MERKUR
Merkur er en gold og øde stenørken med masser
af kratere, hvor termometeret kan nå helt op på 450 grader om
dagen og ned til -170 grader om natten. Sådan er der på
solsystemets inderste planet.
På Jorden holder atmosfæren på varmen om natten som en dyne, men
Merkur har ingen atmosfære, derfor strømmer al varme lige ud i
rummet om natten. Tilmed er nætterne utrolig lange fordi Merkur
roterer meget langsomt.
Merkur er tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet,
det tager Merkur knapt 88 dage at nå hele vejen rundt om Solen,
imens roterer den kun 1½ gang om sig selv. Det vil sige at
et Merkur døgn varer 58 dage.
Merkurs overflade er overalt meget lig Månen i sin fremtræden;
der findes udstrakte måne-lignede sletter og kraftig
kraterdannelse, hvilket indikerer at planeten har været
geologisk inaktiv i milliarder af år. |
|
Top
CERES
|
Ceres er en dværgplanet og det største og først opdagede
objekt i Solsystemets asteroidebælte, der ligger mellem Mars og
Jupiter. Ceres har en diameter på ca. 950 km. Jorden er 13 gange
støre end Ceres.
Meget tyder på at der er vand/is på eller inden i Ceres. Det
giver mulighed for at opbygge en meget tynd atmosfære. |
*
Top
VESTA
|
Vestas facon afviger lidt fra den perfekte kugleform, så
afhængig af hvor man måler er diameteren et sted mellem 458 til
578 km. Den er altså ca. halvt så stor som Ceres. |
|
Top
VENUS
Venus er planet nr. 2 i vores solsystem talt
fra Solen. Venus omtales ofte som Jordens søsterplanet, idet
Jorden og Venus har omtrent samme størrelse og masse. Der er
også markante forskelle bl.a. det atmosfæriske tryk ved
overfladen 92 bar, atmosfæresammensætningen og
rotationshastigheden. Atmosfæren består mest af
kuldioxid/kultveilte, som giver anledning til en stærk
drivhuseffekt. Temperaturen på overfladen er 450 til 500 grader.
Man regner med at Venus tidligere har ligget i solsystemets
beboelige zone, og at der muligvis kan være spor af liv på
planeten.
Det tager Venus 224 dage at nå rundt om Solen, og det tager 243
dage inden Venus har drejet rundt om sin egen akse, altså
dagene er længere end årene på Venus.
Venus har haft besøg af en del sonder, der enten er gået i
kredsløb eller landet på planeten. Mariner 2 var i 1962 den
første, der gik i kredsløb om Venus. |
|
Top
JUPITER
Jupiter er solsystemets største planet, ca. 318 gange
tungere end Jorden. I det hele taget minder kæmpeplaneten meget
lidt om Jorden, for eksempel har den ikke en fast overflade, så
der vil ikke blive landet på denne planet. Jupiter er en enorm kugle
af gas med en lille kerne af klippe i midten.
Jupiter har solsystemets kraftigste magnetfelt. Feltet er næsten
14 gange kraftigere end Jordens, som i øvrigt er det næst
kraftigste. I Jupiters centrum er trykket mange tusinde
atmosfære og temperaturen er over tusinde grader.
Der er 79 kendte måner ved planeten, langt de fleste er opdaget
efter år 2000. Den største måne er Ganymedes, som også er
solsystemets største måne. Den har en diameter på 5.268 km, og
den bruger godt en uge på at komme hele vejen rundt om Jupiter.
Vores egen måne bruger 27 dage og har en diameter på 3.474 km.
|
Top
URANUS
Uranus er en meget rolig planet. Den har ingen storme, og
temperaturen er stort set den samme over hele planeten. Der er
13 meget tynde ringe omkring Uranus, de består muligvis af små
stykker is og kulstof.
Et Uranus år er = med 84 jord år, det er den tid det tager for
Uranus at nå hele vejen rundt om Solen, men der er også rigtig
lang vej. Et døgn vare kun 17 timer. Den gennemsnitlige temperatur ved overfladen er -220
grader. Der er ingen fast overflade.
Der er 27 kendte måner på Uranus. Umbriel er en af dem, den har
en diameter på 1.169 km. Det er den mørkeste måne, den er
oversået med kratere og har desuden en besynderlig næsten 200 km
hvid ring, der muligvis er dannet for nylig i forbindelse med
nedslag.
|
|
Top
SOLSYSTEMET
Pluto er en lille dværgplanet som ligger yderst i vores solsystem. Den
er ikke indsat på dette billede.
Planeternes diameter
Pluto 2.376 km - dværgplanet
Neptun 49.528 km
Uranus 51.118 km
Saturn 120.536 km
Jupiter 142.984 km
Ydre gas/is planeter
Indre planeter
Mars 6.792 km
Jorden 12.756 km
Venus 12.104 km
Merkur 4.879 km
Ceres ca. 950 km - dværgplanet
Vesta ca. 500 km - dværgplanet
Top
PLUTO
Pluto er kun en dværgplanet med en størrelse på ca. det halve af Merkur.
Helt ude forbi de store gasplaneter i Kuiperbæltet på kanten af
solsystemet ligger Pluto. Her er temperaturen -240 grader. Pluto er 248
år om at komme helt rundt om Solen.
|
Top
SATURN
Saturn er den næststørste planet i vores solsystem. Dens ringe
består af utallige små is- og stenpartikler. Foruden ringene har
Saturn også bemærkelsesværdig roterende sekskantet plet på
nordpolen. Pletten har en diameter på 13.800 km, det er en lille
smule stører end vores Jord.
Indtil videre er der opdaget mere end 60 måner. Den mest kendte
er Titan, som er den anden største måne i hele solsystemet og
større end planeten Merkur. Titan er den eneste måne, som har en
atmosfære, den er tættere end Jordens og indeholder nogle af
byggestenene til liv. Men da temperaturen sjældent kommer over
-180 grader, skal vi nok ikke regne med at finde liv der.
Saturn bruger ca. 29½ år om at nå en gang om solen. Den roterer
til gengæld hurtigt, længden på
et Saturn døgn er ca. 10½ time. |
Top
NEPTUN
Neptun er ottende planet i vores solsystem. Temperaturen ved
overfladen er i gennemsnit -220 grader. Døgnlængden er 16 timer,
længden på et år altså den tid det tager Neptun at komme helt
rundt om Solen, er næsten 165 år, men det er jo også en meget
lang tur.
Planetens blå farve stammer fra metangas i atmosfæren, hvor
voldsomme storme raser i mange år.
Der er 14 måner på Neptun. Den største er Triton, den blev
opdaget allerede i år 1846. Den har en diameter på 2.707 km, det
er 331 km mere en den lille dværgplanet Pluto.
Triton har en 8 km høj gejser af frosset nitrogen og organiske
forbindelser, det blev opdaget af rumfartøjet Voyager 2 i 1989.
|
|
Top
MENNESKET
*
Homo erectus er forfader til os moderne mennesker. De levede
fra mellem 1,9 milioner år siden og helt frem til for omkring
117.000 år siden.
Homo erectus var den første art, der udviklede menneskelignende
kropsform. Blandt andet længere ben end arme. De havde også en
markant større hjerne end tidligere menneskearter/menneskeaber. De
var også den første menneske art, som vandrede ud af Afrika.
Homo erectus kaldes også for det tidlige menneske. De kunne
udnytte ild og bygge huler. |
|
*
|
Vi Mennesker delte forfader med de afrikanske menneskeaber. For ca. to millioner år siden
var der mindst fem forskellige hominine arter i Afrika.
I dag anser vi det som naturligt, at der kun er en art af
mennesker, Homo sapiens, på jorden. Men det har faktisk kun
været tilfældet de seneste 17.000 år, hvor dværgmennesket fra
Flores, den sidste arkaiske menneskeart uddøde. Vores ensomme
tilværelse som art i dag er derfor meget usædvanlig, og det
fortæller os om den helt specielle natur ved Homo sapiens.
Det er naturligt at inddele menneskets udvikling i en tidlig
fase omfattende tiden indtil for 2-2,5 millioner år siden og en
sen fase, der omfatter de seneste 2 millioner år.
Scenen for den tidlige fase af menneskes udvikling af Homo-slægten er begrænset til det afrikanske kontinent, mens
overgangen til den senere fase markeres ved udviklingen af
Homo-slægten og den efterfølgende udvandring til det eurasiske
kontinent.
De første 70% af menneskets udviklingshistorie foregik
udelukkende i Øst- og Sydafrika. Udviklingen omfattede samtlige
australopitheciner og er den tidligste udvikling af
Homo-slægten.
Den bedst kendte australopiithecin er "Lucy" der blev fundet i
det nordlige Etiopien i 1974. Hun levede for godt 3 millioner år
siden. |
*
|
Ausstraopithecinernes kendetegn var den oprejste gang. De
første fund blev gjort allerede i 1924 ved Taung i Sydafrika.
Det menes at Taung-individet var omkring 1,20 m højt, det gik
oprejst, og det havde menneskelige træk, selvom hjernen på et
fuldvoksent eksemplar ikke kunne have været meget stører end en
chimpanses.
|
Top
FOTOGRAFIETS HISTORIE
|
1897 Anne og Kristen fra Taarnhøjgaard |
Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I
september samme år optog den tidligere søofficer Christian Tuxen
Falbe som den første dansker nogle daguerreotypier i Paris og
sendte dem til sin velynder i København, prins Christian (senere
Christian den 8.) som straks deponerede disse samt et medsendt
kamera hos fysikeren H.C.Ørsted.
I 1842 åbnede daguerreotypisten Mads Alstrup det første
portrætstudie i hovedstaden; et tiår senere havde København over
100 atelierer, og provinsen fulgte hurtig trop.
Særlig kendt blev Peter Elfelt, som i år 1900 udnævntes til Kgl.
Hoffotograf, men brugte sit talent til at portrættere Danmark på
kryds og tværs. I 1908 ansatte Politikken Holger Damgaard som
fast pressefotograf. |
|
Chimpansen har en hjerne på ca. 400 cm3, nutidens menneskers
hjerne har et rumfang på 1.350 cm3. |
*
Top
HOMO SAPIENS
Nu viser det sig, at det moderne menneske er 100.000 år ældre
end hidtil antaget. Det viser helt nye fund fra en hule i
Marokko.
De nye fossilfund får nemlig samtlige andre gådefulde fossiler
til at falde på plads og tegner tilsammen et billede af, at Homo
sapiens allerede var udbredt over hele Afrika for 300.000 år.
siden.
Så forskerne mener nu, at vores art, i stedet for at udspringe
for nyligt i Østafrika, har meget dybere rødder og en kompleks
historie, hvor forskellige grupper i isolation har udviklet træk
rundt omkring i Afrika og siden er mødets igen og blevet til os
i dag.
Nutidens mennesker udviser stor variation mht. blandt andet hud-
og hårfarve, hovedform og kropsbygning, hvilket tidligere har
været anvendt til inddeling i racer. De fleste af disse
kendetegn varierer dog gradvis fra sted til sted og anses nu for
at være udtryk for fx klimatilpasning. |
*
|
Foroven er det mennesket til venstre for ca. 30.000 år siden
og til højre er det en neandertaler, som er ca. 60.000 år
gammel. Nederst er det neandertaleren til venstre og mennesket
til højre. Neandertalerne uddøde for ca. 40.000 år siden.
*
Top
DET KORTE LIV
På vores jord i det store univers.
Dette emne havde jeg oppe i en samtale med et ungt
menneske juleaften 2020. Det gav mig ideen til at lave
denne webside om livet, tiden, størrelser og afstande.
Jeg ved ikke rigtig, om det giver nogen mening at lave
en sådan side, men det har været meget lærerigt. Min
konklusion er, at fremover vil jeg prøve at opholde mig
mere i nutiden.
|
|
|
Top
DEN FØRSTE
SKOV
Et internationalt forskerhold har fundet bevis for, at
historien om jordens ældste træer går 385 mio. år tilbage.
I 2005 fandt man forstenede træer på en bjergkæde i Israel.
Disse var med velbevarede stammer og intakte kroner med grene og
kviste.
Træerne er beregnet til at være
fra slægten Wattieza.
|
Til venstre forsteningen og til højre nutids Wattieza
De nye fund viser at planterne kunne blive mindst 8 meter høje,
og at de dannede de første kendte skove på jorden. |
|
Dette lille fossil af et fyrretræ voksede her på Jorden for
140 millioner år siden. Det er helt tilbage i kridttiden
samtidig med dinosaurerne.
Hvad er et fossil? Ordet fossil kommer af det latinske "fossus"
og betyder "gravet op".
Forstenet eller forkislet træ, som det hedder, er et mineral som
består af kiseloxid. Det er ikke træet i sig selv som forstenes,
men derimod hver enkelt del af træet som er skiftet ud med
mineralet. |
|
Fyrretræerne forsvandt stort set for 60 mill. år siden. |
Skovens fremkomst var et vigtigt øjeblik i Jordens historie.
Skoven fjernede store mængder CO2 fra atmosfæren. Det udløste et
temperaturfald hvorved betingelserne på planeten blev meget lig
de nuværende. |
Baobabtræ - Adansonia digitáta |
|
I Sydafrika findes verdens ældste baobabtræ, det er mere end
6000 år gammelt. Når det lever så længe, er det fordi, det vokser
meget langsomt. Det tager 1000 år, før det har nået sin fulde
størrelse, derefter begynder det langsomt at udhule sig selv. |
|
Top
DYRERNES
LIVS LÆNGDE
Fisk - Krybdyr:
*
For 650 millioner år siden bliver algerne den største form
for liv på Jorden, de overtager teten fra bakterierne og dermed
bliver der skabt grundlag for livet på Jorden. De tidligste spor
af alger ses for 1,6 mia. siden. |
|
Tiktaalik er den første fisk der gik på land. I år 2004
fandt man i den Canadiske tundra Tiktaalik rosede, et dyr med
markante fiske træk. |
|
Tiktaalik er en hybrid mellem fisk og landdyr, med specielle
finner og hals, ribben og evnen til at kunde trække vejret over
vand. |
*
Krybdyr/Øgler: Der er nu mere end 6000 arter spredt over hele
jorden på nær Antarktis. |
|
Dinosaurus var en af de største øgler. De levede for ca. 250
millioner år siden og med en længde på op til 47 meter var de,
de største dyr der nogen sinde har gået på landjorden. Jeg ved
ikke hvor gamle de kunne blive, men de forsvandt fra Jorden for 65
millioner år siden. |
|
Hav skildpadder kan blive helt op til 200 år. Den største
art er Læderskildpadden, den kan blive 2,5 m lang og veje op
til 900 kg. |
|
Saltvandskrokodillen kan leve mere end 100 år, veje 1500 kg
og kan blive 6 m lang.
*
|
Forsætter i næste kolonne |
|
|
|
Pattedyr - Fugle:
I dag lever der over 5.100 forskellige pattedyr på vores klode,
men hvor gammel kan de blive? |
|
Hvalerne regnes for de pattedyr som kan blive ældst. I
1999 fandt man en grønlandshval, der havde nået en alder på 211
år. Den kan blive op mod 18 m lang og veje 100 ton. Blåhvalen er
den største hval 33 meter lang, det ikke lykkedes at finde nogen,
som var mere end 110 år. |
*
|
Solsorten er nok den mest almindelige fugl i vores have. Den
kan leve op til 13 år. Rødhalsen ser vi kun om efteråret, senere
flyver den videre syd på. Den er meget nysgerrig, den kommer til
os, når vi er i haven. Den kan leve i op til 17 år. |
|
Der 17 forskellige arter flagermus i Danmark. På verdensplan
er der mere end 1000 arter, det gør flagermus til en af de
succesrige grupper af arter. Flagermus kan opnå en alder på 30
år. Flagermus er et pattedyr. De får ofte kun en til to unger. |
*
|
Rådyrene til venstre og dådyrene til højre. De kan blive op
til 16 - 17 år. Når vi går tur, ser vi dem ofte her i Halsnæs
Kommune. |
|
Afrikanske elefanter kan normalt leve i 60 - 70 år. |
|
Top
ALGER OG BAKTERIER
*
Jorden er det eneste sted i universet, hvor vi ved, der er
liv. Forskerne har fundet spor af liv så tidligt som for 3.770
million år siden eller måske 4.280 million år siden.
Mikroalger er encellede organismer cyanobakterier, også kaldet
blågrønalger, selv om de ikke er beslægtet med alger. |
|
Makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige
grupper af større flercellede marine alger. Den type alger vil
måske i fremtiden kunne bidrage med sund og ernæringsrigtig føde
til jordens voksende befolkning. |
|
*
Bakterier kan have meget forskellig udseende, runde,
stavformet eller spiralformet. |
|
Bakterierne var den første form for liv på jorden.
Stamfadderen til moderne bakterier var en encellet
mikroorganisme, som var de første livsformer på jorden for
omkring 4 milliarder år siden.
For omkring 3 milliarder år siden var alle organismer
mikroskopiske, og bakterier og arkæer var de dominerende
livsformer. |
|
|
Arkæer er en levende organisme. Oprindelig blev arkæerne
benævnt arkebakterier, mens de andre prokaryote blev benævnt
eubacteria (ægte bakterier).
Mange arkæer er ekstremofile og lever i ekstreme miljøer,
herunder ved temperaturer, der overstiger kogende vands, fx i
gejsere, meget saltet vand samt surt eller alkalisk vand. Man
har fundet DNA-rester, som peger på, at der lever arkæer ved
Atacama-vulkaner, hvilket er et miljø, der er tæt på det, man
finder på Mars. Andre er fundet i en isoleret sø 800 m under
iskappen på Antarktis. Arkæerne har en stor diversitet i både
morfologi og fysiologi. |
|
Top
DEN SPANSKE SYGE
*
Den Spanske Syge kaldes "alle pandemiers moder". Det var en
influenzatype, som spredte sig verden over i årene omkring
første
Verdenskrig.
I 1918-1920 slog den 20 til 40 millioner mennesker
ihjel, hvilket var to til fire gange flere, end der blev dræbt
på slagmarken under krigen. Trods sit navn kom sygdommen ikke
fra Spanien, men blev kaldt sådan, fordi det var spanske medier,
der først rapporterede om den. Der er tre teorier om, hvor Den
Spanske Syge opstod; i militærlejre i USA, i de europæiske
skyttegrave eller i Kina.
Ligesom den influenzapandemi, der opstod i 2020 - COVID-19 -
var der stor stor forskel på dødeligheden af Den Spanske Syge i
forskellige lande; fra 0,4% af befolkningen i Danmark ca. 1.600
personer til 8% i
Indien. Mens COVOD-19 har spredt sig hurtigt fra verdensdel til
verdensdel på grund af bl.a. international handel og turisme,
spredte Den Spanske Syge sig langsomt via troppebevægelser til lands og
til søs fra land til land og fra soldater til civilbefolkning. |
|
*
|
Patientbehandling 1920
|
Karen Møgelvang 1921-2004
|
Karens mor døde af den spanske syge i 1922. Karen var yngste
barn af en søskendeflok på 6, som blev spredt for alle vinde, da
moderen døde. Karen kom i pleje hos Alfred og Jensine Blomhøj.
Jensine var søster til Karens biologiske far Hans Mortensen. |
|
Top
INSEKTER
|
Insekter er den største gruppe af dyr, og der findes
utroligt mange slags. Fluer, sommerfugle, biller, myrer, hvepse
og mariehøner er kun nogle af dem. De kan være så små, at man
næsten ikke kan se dem, eller blive op til 30 cm lange. Man
mener, at der har levet insekter på Jorden i flere hundrede
millioner år. Af alle de dyrearter, man kender i dag, er 80%
insekter. |
Sølvfisk - Sølvkræ |
|
|
Dette insekt bliver også kaldt Sild. Når
dette lille insekt har alle disse navne skyldes det, at de har
blanke skæl og hurtige bugtende bevægelser, der kan minde om
småfisk. Det er en meget gammel dyregruppe, som menes at have
eksisteret i 300 millioner år. Vilde arter lever ofte på mørke
fugtige steder. Der kendes tre arter i Danmark, som lever i
opvarmet boliger. |
|
Myg:
Det er kun hunmyggen, der suger blod fra dyr og
mennesker, hanmyggen lever af nektar fra blomster.
Voksne myg kan leve op til 6 måneder, men det er
sjældent. Hannerne lever meget kortere end hunnerne. |
|
|
|
Top
FRA FISK TIL PADDER
|
Livet startede i vandet for omkring 500
millioner år siden. I dag findes der omkring 20.000 kendte fiske
arter. Padderne kom fra fisk for ca. 350 millioner
år siden. Alle hvirveldyr inddeles i 5 grupper fisk, padder,
krybdyr, fugle og pattedyr.
Næsten alle padder er dog stadig bundet til vand, når de skal
formere sig. Paddernes æg tåler nemlig ikke udtørring, og skal
derfor læggers i vand. Larverne, haletudserne ånder med gæller og
de voksne dyr ånder med lunger. |
|
Overgangen fra fisk til padder er forbundet med
radikale ændringer af skelettet og de dertil knyttede muskler. Tabet af
vandets opdrift og udviklingen af ganglemmer kræver en styrket rygsøjle.
Latterfrøen
er en grønlig frø, der kan
springe
langt. Dens haletudser er meget hurtige og så sky, at de som nogle af de
eneste kan overleve i søer, hvor der også findes fisk.
Latterfrøen lægger op til 16.000 æg i maj-juni. Den lægger dem i
geleklumper på mellem 200 til 2000 æg i hver. Kun få af ynglen
overlever, men de heldigste kan blive op til 11 år gamle.
Vinteren tilbringer Latterfrøen i dvale ved bunden af søer og vandløb,
selv under is, hvis vandet er rent og iltrigt nok.
På Bornholm parrer Latterfrø hunner sig med Grøn frø hanner. Afkommet
bliver så enten Latterfrøer eller Grøn frø hanner. |
Top
Latterfrø |
|
Top
MINERALER - METALLER
|
KOBBER- OG NIKKELMINE |
GULDKLUMPER |
|
Der kendes i dag ca. 3500
mineraler, men kun ca. 200 har geologisk, biologisk eller teknologisk
betydning. 80 af disse er metaller.
De mest almindelige er jern, kobber,
zink, aluminium, tin, bly og legeringer som stål, messing og bronze. De
meste værdifulde kaldes ædelmetaller så som platin, sølv og guld.
Kul udleder meget CO2 |
Mineraler:
Man har brugt kul til opvarmning helt tilbage til Oldtidens Rom (år 750
f.v.t), men helt frem til 1800-t. var træ den vigtigste form brændsel. I
første halvdel af 1900-t. kom olie til som ny energikilde. Naturgassen
kom først til i 1966, den blev fundet i Nordsøen og på Dan Feltet i den
danske del af Nordsøen i 1972.
I 1983 nedlægges det sidste danske gasværk Strandværksgasværket i
København. I dag har gassen oplevet en bemærkelsesværdig renæssance, men
det er i form af naturgas.
|
Top
|
KUL - OLIE - GAS |
|
|
Top
DET MINSTE DYR
|
Denne lille flue er nok det mindste dyr, jeg nogen sinde har set,
den er kun 2 mm lang. Jeg fandt den på en lampepære bag mit
skrivebord, den var lidt vissen og tør, men efter lidt
billedbehandling blev det muligt at se både ben og vinger.
Jeg vil prøve, om jeg kan finde artsnavnet på Google? (se også næste
kolonne) *
* *
|
|
|
*
Det lykkedes ikke at finde artsnavnet på fluerne til
venstre, de er måske kommet ind i stuen med en potteplante. Men til gengæld fandt jeg en lille flue med navnet Euryplatea nanaknihali, som siges at være verdens mindste flue
med en størrelse på kun en halv millimeter. |
|
Denne flue blev fundet af nogle forskere i Thailand i 2011.
De fortæller, at fluen lægger sine æg i myrernes kroppe. Når
æggene klækkes, begynder de at spise på myrens store muskler,
som bliver brugt til at åbne og lukke myrens mund. Efterhånden
spiser de myrens hjerne, hvilket får den til at vandre målløs
omkring i to uger. Til sidst falder hovedet af, og fluerne
bosætter sig i myrens halshuggede hoved i op til to uger. |
|
På billedet nedenunder kan man se fluen Euryplatea nanaknihali
i gang med at lægge sine æg ind i en myres krop. |
|
|
Top
DET ÆLDSTE MENNESKE
Det ældste menneske i Danmark år 2020 er Karla Lindholm
Jensen, hun dør samme år og blev 112 år. |
|
Hun arbejdede hos Jysk Telefon i næsten 40 år, før hun
sammen med sin mand startede egen vin- og tobaksforretning.
Karla blev født 7. maj og blev døbt den 31. maj i 1908 med navnet
Karla Johanne Christine Lindholm af Sognepræst Gøtzche i Herning
Kirke.
Den 22. september 1922 blev Karla konfirmeret.
|
|
*
Grauballemanden
|
|
Grauballemanden levede i år 300 f.Kr. Han blev ca. 30 år og var
175 cm høj. Han blev henrettet med et snit gennem struben.
Han blev fundet i en mose ved Nebel syd for Grauballe ved
Silkeborg den 26. april 1952. |
|
Top UNIVERSET
November 2021: Astronom finder tegn på den første planet, der
nogensinde er opdaget uden for vores galakse.
28 millioner lysår
væk - uden for vores galakse - har astronomer lokaliseret det,
der potentielt kan være den første planet, der nogensinde er
blevet opdaget uden for Mælkevejen.
|
|
Man har allerede fundet næsten 5.000 andre
exoplaneter - altså planeter, der kredser om en anden stjerne
end Solen, men de er alle sammen fundet inden for mælkevejens
galakse.
Jeg kan anbefale at læse `Fra stjernestøv til liv´ af Henry
Nørgaard. Den findes ikke som eReolen men kan lånes på
biblioteket. |
|
ASTEROIDER |
|
En asteroide er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om
Solen, de er for små til at blive kaldt planeter. De fleste
asteorider findes mellem Jupiter og Mars. Det skyldes især
Jupiters stærke tyngdekraft. De kan godt blive farlige for os,
astrologerne holder øje med dem. Det kan evt. blive nødvendigt
at lade militæret gribe ind, hvis astroiden er for stor.
Dinosauerne blev udryddet som følge af et kæmpe asteroides
nedslag på Jorden. |
|
UNIVERSET forsætter
|
Den nærmeste exoplanet ligger 11 lysår borte, det svare til
1.040.688.000.000 km. Den kredser om stjernen Epsilon Eridani,
som er meget yngre end Solen kun 800 millioner år, vores Sol er
ca. 4½ mia. år. Planeten som er fundet ved denne stjerne er 1,5
gange Jupiters masse, som blot kaldes "Epsilon Eridani b". |
|
Epsilon Eridani in fiction: |
|
Tillæg: Indsat
efter november 2021
Top
|
Top PLANTER A-B
Top Et lille
udsnit af blomsterne i vores have
*
Allium tuberrosum
Kinesisk Purløg
Den blomstrer i august-september og har en højde på 40-60 cm.
Der er 600 arter af denne plante. Den kan anvendes som purløg,
den har en svag hvidløgssmag.
|
Aguilegai vulgaris var. clematiflora `Green Apples´
Akeleje
Blomstrer i maj-juni, højde 40 cm. Arten vokser vildt i store
dele af Europa.
|
Bellis rotundifolia ssp. coerulescens.
Tusindfryd
Blomster i juli-august og har en højde på kun 10 cm.
Der findes 15 Bellis arter, som er udbredt i Europa og
Middelhavsområdet. De 2 nævnte Bellis slægter er fra Nordafrika.
|
Buddleja davidii `Black Knight´
Sommerfuglebusk
Højde 2 m den blomstrer fra juli til oktober.
Slægten omfatter ca. 150 arter, mange af dem kommer fra varmere
egne og er stedsegrønne, de er ikke hårdføre i Danmark.
Busken vokser vildt i Kina
|
PLANTER C
Top
Campanula carpatica
´Karl Foerster´
Karpaterklokke
Blomstrer i juni august.
Højde 20 til 30 cm.
Der findes mere end 300 arter vidt udbredt over den nordlige
halvkugle.
|
Clematis tangutica
Guldklematis
Den blomstrer i juni-september og kan opnå en højde på 5 til 6
meter.
Slægten er udbredt over næsten hele verden med ca. 250 arter, C.
tangutica er hjemmehørende i Nordvestkina.
|
Corydalis lutea
Gul lærkespore
Blomstrer fra maj til november, højde 25 cm. Den sår sig villigt
i et stort område fra moderplanten, den er nem at luge væk.
Corydalis fås i farverne rosa, blå, hvid. C. lutea er fra
Sydeuropa.
|
Calycanthus fertilis
Kanelbusk
Blomstrer i maj-juni, kan opnå en højde på 2 meter.
Slægten består af 4-5 arter, som alle kommer fra Nordamerika.
|
PLANTER C-D-E
Top
Cypripedium regina
Dronningesko - Pragt Fruesko
Blomstrer i juni-juli. Højde 40-60 cm. Denne art kommer fra det
nordlige Amerika. Der 30 arter i denne slægt. En enkelt art er
vildtvoksende i Danmark, den er totalt fredet.
|
Dodecatheon meadia
Ægte gudeblomst
Blomstrer i maj-juni. Højde 30 cm. Der findes 14 arter, som alle
er udbredt i Nordamerika.
|
Dactylorhiza maculata
Orkide - Plettet gøgeurt
Blomstrer juni, Højde 30 cm.
Den vokser vildt i Danmark. Alle orkideer er fredet i Danmark.
|
Erythronium dens-canis
Ægte hundetand
Den blomstrer i april-juni. Højde 15-20 cm. Denne art kommer fra
Europa og Asien.
Når den på dansk kaldes Hundetand, er det på grund af løgenes
form.
|
PLANTER F-G-H
Top
Fritillaria melearris
Vibeæg
Blomstrer i april-maj
Højde 25 cm
Der findes ca. 100 arter og Kejserkrone er en af dem.
Slægten er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle.
|
Geranium dalmaticum
Storkenæb
Blomstrer i juni-juli
Højde 15 cm
Der er ca. 375 arter i denne slægt, dens naturlige
voksested er i Jugoslavien fra Dalmatien.
|
Helleborus argutifolius
Julerose
Blomstre i maj
Højde 45 cm
Hjemsted på Korsika og Sardinien
Vi har plantet den inde i et rhododendronbed, her
trives den godt i dyb skygge.
|
Houttuynia cordata
Kamæleonblad
Blomstrer i juli-september
Højde 25 cm
Der er kun en art af denne plante. Den er udbredt i Kina, Japan,
Java og Himalaya.
|
* PLANTER I-J-L-M
Top
Incarvillea zhongdianensis
Havegloxinia
Blomstrer i juni-juli
Højde 20 cm
Den vokser i Tibet og Kina
|
Jankea heldreichii
?
Blomstrer i maj-juni
Højde 2 cm
Hjemsted: Grækenland
Den kan godt være lidt vanskelig. Vi har plantet den på
nordsiden af en klynevæg. Den tåler ikke vinterfugt.
Jankea forveksles ofte med Ramonda, måske er det samme
plante
|
Lewisia pygmaea
?
Blomstrer i maj-juni
Højde 10 cm
Der er 20 arter af denne slægt
Hjemsted: Rocky Mountains USA.
Den er glad for sol, det gør ikke noget, at den engang
imellem tørrer lidt ud. Den skal helst placeres på skrå, så den
aldrig kommer til at stå i vand.
|
Meconopsis sheldonii
Valmuesøster
Blomstrer i juni
Høje 60 cm
Der er 45 arter i denne slægt
Hjemsted: Himalaya
|
* PLANTER O-P
Top
Oxalis enneaphylla var. rosea
Kløver
Blomstrer i maj-juli
Højde 10 cm
Hjemsted: Falklandsøerne
Oxalis er en meget stor slægt, den omfatter ca. 800 arter. De
fleste er fra Mellem- og Sydamerika.
|
Polygala chamaebuxus
Mælkeurt
Blomstrer i april-juni
Højde 20 cm.
Hjemsted: De Sydlige Alper
|
Paeonia suffruticosa
Almindelig træpæon
Blomstrer i maj-juni
Højde 200 cm
Hjemsted: Kina og Tibet
Der er 33 arter i denne slægt, 27 af dem er almindelige stauder,
resten er buske.
|
Platanthera bifolia
Orkide - Bakke gøgeurt
Blomstrer i juni-juli
Højde 30 cm
Hjemsted: Nordvesteuropa
Vi har plantet den i et rhododendronbed. Vi giver den et drys
dolomitkalk hvert forår.
|
* PLANTER S-T-V
Top
Sanguineria canadensis
Blodurt
Blomstrer i april-maj
Højde 10-25 cm
Hjemsted: Fra de lyse skove i Nordamerika
|
Shortia uniflora
?
Blomstrer i april
Højde 6-10 cm
Hjemsted: Fra Østasien og Nordamerika
|
Trillium cuneatum
Treblad
Blomstrer i maj
Højde 30 cm
Hjemsted: Den er fra det sydlige USA
|
Viola jooi
Viol
Blomstrer i maj-juni
Højde 10 cm
Hjemsted: Fra Transsylvanien i Rumænien
|
* |
DANSKE KØBSTÆDER
Top
Kommune reformerne 1970-2005
Indbyggertallet er fra år 2005
Ved sammenlægning har jeg kun nævnt det nye navn fra 2005.
I 1970 forsvandt købstædernes sidste politiske privilegier med
indførelsen af primærkommunerne.
Den første købstad er muligvis Rendsborg i Sønderjylland syd for Flensborg, den fik sine
rettigheder i år 1235 af Valdemar Sejers søn Abel.
|
Albertslund
Indbyggertal 28.146
Centrum
|
Allerød
Indbyggertal 23.458
Allerød Torv
|
Assens
Indbyggertal 41.201
Assens
|
*
Ballerup
Top
Indbyggertal 46.759
Ballerup gamle rådhus
|
Billund
Indbyggertal 26.076
Billund Lufthavn
|
Bogense
Indbyggertal 28.655
Bogense Sogn
|
Bornholm
Indbyggertal 43.347
Rønne Bornholms hovedstad
|
*
Brøndby
Top
Indbyggertal 34.513
Byvåben
|
Brønderslev-Droninglund
Indbyggertal 35.320
Brønderslev Kirke
|
Dragør
Indbyggertal 13.156
Dragør Havn
|
Egedal
Indbyggertal 39.267
Egedal Rådhus
|
*
Esbjerg
Top
Indbyggertal 115.415
Den lange gågade
|
Faaborg-Midtfyn
Indbyggertal 51.144
Faaborg
|
Fanø
Indbyggertal 3.151
Fanø
|
Favrskov
Indbyggertal 43.698
Favrskov Gods
|
*
Faxe Top
Indbyggertal 34.313
Kirketorvet 11
|
Fredensborg
Indbyggertal 39.187
Fredensborg Slot
|
Frederiksberg
Indbyggertal 91.886
Frederiksberg Slot
|
Frederiicia
Indbyggertal 49.147
Akseltorv
|
*
Frederikshavn Top
Indbyggertal 63.799
Frederikshavn
|
Frederikssund
Indbyggertal 42.926
Gågaden
|
Frederiksværk-Hundested
Indbyggertal 30.293
Det Danske Stålvalseværk
|
Furesø
Indbyggertal 37.311
Furesø
|
*
Gentofte Top
Indbyggertal 68.991
Gentofte Byvåben
|
Gladsaxe
Indbyggertal 62.007
Høje Gladsaxe
|
Glostrup
Indbyggertal 20.785
Hovedvejen (Den gamle hovedvej A1)
|
Greve
Indbyggertal 47.671
Greve Kirke
|
*
Gribskov Top
Indbyggertal 40.409
Gribskov Skov
|
Guldborgsund
Indbyggertal 63.533
Guldborgsund Bro
|
Haderslev
Indbyggertal 56.462
Centrum
|
Hedensted
Indbyggertal 43.477
Hedensted Kirke
|
*
Helsingør Top
Indbyggertal 61.295
Kronborg
|
Herlev
Indbyggertal 27.166
Herlev Hospital
|
Herning
Indbyggertal 82.935
Herning Kirke
|
Hillerød
Indbyggertal 44.551
Frederiksborg Slot
|
*
Hjørring Top
Indbyggertal 67.816
Springvandspladsen
|
Holbæk
Indbyggertal 66.611
Holbæk
|
Holstebro
Indbyggertal 56.204
Holstebro Rådhus
|
Horsens
Indbyggertal 76.612
Tugthus - Statsfængsel
|
*
Hvidovre Top
Indbyggertal 49.863
Hvidovre Kirke
|
Høje-Taastrup
Indbyggertal 45.553
Høje-Taastrup Station
|
Hørsholm
Indbyggertal 24.292
Hørsholm Kirke
|
Ikast-Brande
Indbyggertal 39.371
Ikast Kirke
|
*
Ishøj Top
Indbyggertal 20.668
Byen ved Køge Bugt
|
Jammerbugt
Indbyggertal 38.884
Løkken et ferieparadis
|
Kalundborg
Indbyggertal 48.697
Vor Frue Kirke
|
Kerteminde
Indbyggertal 23.071
Kerteminde Havn
|
*
Kolding Top
Indbyggertal 85.986
Koldinghus
|
København
Indbyggertal 502.362
Københavns Rådhus
|
Køge
Indbyggertal 54.926
Køge Torv med Frederik den VII
|
Langeland
Indbyggertal 14.223
Rudkøbing Torv
|
*
Lejre Top
Indbyggertal 25.971
Sagnlandet Lejre
|
Lemvig
Indbyggertal 22.760
Lemvig Havn
|
Lolland
Indbyggertal 49.469
Nakskov Skibsværft
|
Lyngby
Indbyggertal 51.611
Lyngby Kirke
|
*
Læsø Top
Indbyggertal 2.145
Tangtage på Læsø
|
Mariagerfjord
Indbyggertal 42.001
Hobro - Vikingernes Hjemstavn
|
Middelfart
Indbyggertal 36.113
Middelfarts Gamle Havn
|
Morsø
Indbyggertal 22.479
Morsø Jernstøberi
|
*
Norddjurs Top
Indbyggertal 38.358
Grenaaen
|
Nyborg
Indbyggertal 31.009
Nyborg Slot
|
Næstved
Indbyggertal 78.446
Næstved Havn
|
Odder
Indbyggertal 21.133
Odder Dampmølle
|
*
Odense Top
Indbyggertal 185.871
H. C. Andersens Hus
|
Odsherred
Indbyggertal 32.739
Dragsholm Slot
|
Randers
Indbyggertal 91.995
Randers Regnskov
|
Rebild
Indbyggertal 28.457
Rebild Festen 4. juli
|
*
Ringkøbing Top
Indbyggertal 57.818
Ringkøbing Fjord
|
Ringsted
Indbyggertal 30.830
Ringsted
|
Roskilde
Indbyggertal 79.441
Roskilde Domkrike
|
Rudersdal
Indbyggertal 53.621
Rudersdal Rådhus
|
*
Samsø Top
Indbyggertal 4.125
Klokketårnet i Nordby
|
Silkeborg
Indbyggertal 84.167
Himmelbjerget
|
Skanderborg
Indbyggertal 54.153
Skanderborg
|
Skive Top
Indbyggertal 48.368
Skive Gågade
|
*
Slagelse
Top
Indbyggertal 76.185
Den gamle Latinskole
|
Solrød
Indbyggertal 20.703
Solrød Landsby Kirke
|
Sorø
Indbyggertal 28.336
Klosterporten
|
Stevns
Indbyggertal 21.776
Stevns Klint
|
*
Struer
Top
Indbyggertal 22.752
Lystbådehavnen
|
Svendborg
Indbyggertal 58.354
Havnetrappen
|
Sydjurs
Indbyggertal 40.196
Mols Bjerge
|
Sønderborg
Indbyggertal 76.459
Sønderborg Slot
|
*
Rødovre
Top
Indbyggertal 36.312
Rødovre Centrum - 1.april 1966
|
Thisted
Indbyggertal 46.158
Thisteds Gamle Rådhus
|
Tønder
Indbyggertal 41.140
Tønder - Uldgade
|
Tårnby
Indbyggertal 39.582
Vandtårnet i Tårnby
|
*
Vallensbæk
Top
Indbyggertal 12.260
Vallensbæk Landsby
|
Varde
Indbyggertal 49.377
Varde
|
Vejen
Indbyggertal 41.350
Vejen Kunstmuseum
|
Vejle
Indbyggertal 102.528
Vejle Bølgen
|
*
Vesthimmerland
Top
Indbyggertal 37.593
Løgstør
|
Viborg
Indbyggertal 89.918
Viborg Domkirke
|
Vordingborg
Indbyggertal 46.307
Storstrømsbroen
|
Ærø
Indbyggertal 6.939
Søbygaard på Ærø
|
*
Aabenraa
Top
Indbyggertal 60.151
Aabenraa Lystbådehavn
|
Aalborg
Indbyggertal 192.353
Ålborg Portland Cementfabrik
|
Århus
Indbyggertal 294.954
Århus Smilets By
|
På rundtur
i 98 byer / kommuner.
Jeg håber ikke, at jeg har glemt nogen? |
* |
PANDEMIER
Top
*
De
10 største pandemier:
Den 57-årige rejehandler We Guixian følte sig småsløj.
Hun havde feber, hovedpine og tør hoste, og i begyndelsen af
december 2019 forlod hun sin stadeplads på dyremarkedet i den
store driftige centralkinesiske by Wuhan og opsøgte en læge for
at få hjælp til at dulme forkølelsessymptomerne.
Derpå vendte hun tilbage for at passe sit arbejde.
Det blev en beslutning med skæbnesvangre konsekvenser. Otte dage
senere lå hun halvt bevidstløs med lungebetændelse,
vejrtrækningsproblemer og nedsat nyrefunktion i en seng på et af
byens største hospitaler, mens det væltede ind fra højre og
venstre med folk med tilsvarende symptomer.
Adskillige af dem forlod hospitalet i en kiste.
Det undrer ikke virologer, arkæologer eller historiker, at den
nye coronavirus opstod i den meget tæt befolkede Hubei-provins i
det centrale Kina, og at epicentret var et marked med levende
dyr på meget lidt plads og præget af manglende hygiejne.
Omkring 60-75 procent af samtlige epidemier er såkaldte zoonoser
(sygdomme, som smitter mellem dyr og mennesker).
|
Pest:
Ad flere omgange har epidemier af pest plaget Europa.
Særlig voldsom var pestepidemien i midten af 1300-tallet, som
også kaldes Den sorte død. Den lagde landområder øde, udslettede
familier og tog på bare fem år livet af en tredjedel af Europas
befolkning.
I 1347 kom pesten til den italienske ø Sicilien, hvorfra den
spredte sig hurtigt op gennem Europa og flere steder tog livet
af op imod 60 procent af befolkningen.
For det enkelte menneske, såvel som for hele samfund og lande,
var pesten en katastrofe. Det var et kæmpe demografisk
sammenbrud for Europa, der ikke kunne stille noget op mod
sygdommen. Under pestepidemierne i de følgende århundrede
forsøgte myndighederne sig med isolation af pestramte huse og
områder samt karantæne af skibe og deres laster, og sammen med
bedre hygiejne betød disse indgreb, at pesten forsvandt fra
Europa.
|
Kopper:
Infektionssygdommen kopper var med til at udrydde næste
hele den aztekiske befolkning i Mexico, som på det tidspunkt
talte 25 millioner i 1521. I de følgende 100 år svandt
befolkningen ind til kun 1,6 millioner.
Kopper blev overført til Latinamerika fra de opdagelsesrejsende
europæere, som allerede havde opbygget immunitet imod sygdommen.
Senere blev en ny stamme af koppevirussen for modenlig udviklet
i Latinamerika og med europæiske skibsbesætninger bragt tilbage
til Europa, hvor den blev en af de helt store dræbere. I
slutningen af 1700-talet døde 400.000 hvert år af kopper. Men så
opdagede man noget.
Mange mennesker i Europa gik rundt med ar på kroppen og i
ansigtet efter kopper. Men de engelske malkepiger var kendt for
deres skønhed, fordi de ikke havde ar.
Den engelske læge Edward Jenner ville afprøve, om malkepigernes
immunitet over for menneskekopper skyldtes, at de tidligere
havde været smittet med kokopper. Derfor eksperimenterede han i
1796 med at ridse materiale fra kokopper ind i en lille dreng.
Og resultatet blev ganske rigtigt, at drengen udviklede
modstandsdygtighed overfor menneskekopper.
Og det var faktisk sådan, grunden til vaccination blev lagt. Det
gjorde også, at kopper efter et stort vaccinationsprogram i
1970érne er den eneste sygdom, som man har udryddet fuldstændigt
på verdensplan. |
*
Plettyfus:
Top
Epidemisk plettyfus er en infektionssygdom, som
overføres af lus. Da Napoleon i 1812 invaderede Rusland, talte
hans hær over en halv million mand, men da den senere forhutlet
trak sig ud af Rusland, var der højst 80.000 tilbage. Forskere
mener, at blandt andet plettyfus spillede en afgørende rolle i
at formindske hærens størrelse. Også under både Første
Verdenskrig, Anden Verdenskrig og Trediveårskrigen var alvorlige
epidemier af plettyfus med til at tage livet af mange soldater.
Sygdommen spreder sig nemlig ofte, når mange er samlet på et
sted, og renligheden ikke er i top. I dag ses plettyfus
stadigvæk i blandt andet Rusland, England og flere østeuropæiske
lande. Så sent som 2018 var der et udbrud af loppebåren
plettyfusepidemi i Los Angeles i det vestlige USA, som blev
kædet sammen med de mange hjemløse, der lever på gaden.
|
Kolera:
Kolera havde hærget Asien i mindst 2000 år, men med
flere stabile og hurtigere skibsruter og en begyndende
globalisering i 1800-tallet kom sygdommen til de europæiske
byer, hvor dårlige sanitære forhold gjorde, at den akutte
diarrésygdom bredte sig hastig. Døden var smertefuld og indtraf
bare et døgn efter smitten.
Et stort problem var, at spillevand drikkevand ikke blev
ordentligt adskilt, og dermed kunne bakterierne fra kloakvandet
sprede sig ufatteligt hurtigt. I 1853 ramte en koleraepidemi
København, hvor godt 4700 menneskamerika.er ud af en befolkning
på 130.000 omkom. I dag ville det svare til 47.000 københavnere
ville omkomme i løbet af få måneder.
Kolera er dog helt usædvanligt i dagens Danmark, men forekommer
stadig i lavindkomstlande i Asien, Afrika og Latin
|
Influenza:
Den spanske syge var en voldsom influenzaepidemi -
måske den mest smitsomme nogensinde - som brød i slutningen af Første
Verdenskrig og varede omkring et år. Sygdommen nåede dog at slå
cirka 50 millioner mennesker ihjel - fem gange så mange
mennesker som det samlede antal krigsofre i Første Verdenskrig.
12.000-14.000 af ofrene for sygdommen var danskere.
Til at begynde med hærgede den spanske syge især militærlejre i
USA, men sygdommen spredte sig over hele verden, også til Asien
og sågar Alaska og øerne i Stillehavet. Især de omfattende
troppetransporter under verdenskrigen var med til at sprede
smitten.
Den spanske syge er skrækeksemplet på, hvad vi frygter kan ske i
dag. Den var indbegrebet af en pandemi, fordi den på utrolig
kort tid bredte sig ud over alle verdensdele i takt med, at
verden blev mere globaliseret. I USA var der vild panik, hele
byer var i undtagelsestilstand, og man udstedte påbud om at bære
ansigtsmasker med mulig fængselsstraf til dem, der nægtede. Og
nøs eller hostede man offentligt, kunne man få en bøde. For
mange af verdens små samfund - for eksempel ekskimo -
polynesiske samfund - betød den spanske syge et komplet
sammenbrud. Andre steder havde man ressourcer til at tage kampen
op mod sygdommen, blandt andet udviklede amerikanerne en
vaccine. Og selvom den ikke var specielt effektiv, havde den en
stor beroligende effekt på befolkningen, der dog først kunne
begynde at ånde lettet op, da sygdommen ebbede ud i løbet af
1919. |
*
Tuberkulose:
Top
Verdens mest udbredte infektionssygdom, der kan slå ihjel,
tuberkulose. Det er en lungesygdom, som hvert år slår 1,5
millioner mennesker ihjel og har hærget menneskeheden i flere
tusinde år - helt tilbage til de egyptiske mumier, har forskerne
fundet beviser på. Det antages, at næsten en tredjedel af
verdens befolkning er smittet med den bakterie, der kan
forårsage tuberkulose. Det er dog langtfra alle smittede, der
udvikler aktiv tuberkulose. Før i tiden blev danske patienter
behandlet i tuberkulosesanatorier, men efter opfindelsen af en
vigtig type antibiotikum i 1943 blev sygdommen herhjemme næsten
udryddet i løbet af 1960érne. Sidste år fik 279 personer
konstateret tuberkulose i Danmark, hvor sygdommen normalt kan
kureres med antibiotika i seks måneder.
En sygeplejerske betjener håndventilationsudstyret hos en dreng
med polio
|
Polio:
Polio kaldes også børnelammelse, fordi man bliver lam
af sygdommen, og den ofte rammer børn. Det er ukendt, hvor mange
mennesker polio har slået ihjel, men i 1950érne var den en
frygtet og ikke ualmindelig sygdom i Danmark. I dag er den
udryddet i det meste af verden, med undtagelse af to steder -
Pakistan og Afghanistan - hvor sygdommen er svær at få bugt med.
Inden for nyere tid har den flere gange spredt sig, og polio
udgør dermed stadigvæk en international sundhedsudfordring.
|
Hiv:
Hiv, som er en forkortelse for "human
immundefektvirus", blev første gang registreret i 1981, og siden
har sygdommen bredt sig til store dele af verden. På globalt
plan lever 37,9 millioner mennesker med hiv. De fleste af dem
befinder sig i Øst- og Sydafrika. Sygdommen har fået sit navn
fordi den nedbryder en vigtig del af menneskets immunforsvar,
hvilket gør risikoen for følgesygdomme højere. Når en
hiv-smittet persons immunforsvar er blevet så svækket, at det
medføre en alvorlig følgesygdom, taler man om aids. På
verdensplan falder antallet af hiv-smittede - i 2018 blev 1,7
millioner børn og voksne smittet, og det var 16 procent lavere
end i 2010. I samme periode skete der en tredobling af den andel
mennesker, der fik adgang til behandling. Der findes stadig
ingen helbredende kur mod hiv, men medicin kan holde sygdommen i
skak, således at medicinerede hiv-smittede kan leve et
nogenlunde normalt liv og umuligt give sygdommen videre. |
*
Gul feber:
Top
Ligesom malaria smitter gul feber gennem myggestik og kan i
værste fald blandt andet medføre leverskader og gulsot - deraf
navnet.Gul feber er en alvorlig virussygdom, som forekommer
omkring ækvator i store dele af Afrika, men også i områder af
Sydamerika. I 1990érne var der epidemier af gul feber i Nigeria
og Kenya med en dødelighed på over 20 procent. I dag opdages
omkring 200.000 nye tilfælde af gul feber om året, hvoraf de
30.000 dør. Derfor anbefaler Statens Serum Institut vaccine ved
rejse til risikoområder.
|
Covid19:
Covid-19 er navnet på den sygdom, man kan få, hvis man
bliver smittet med ny coronavirus.
Den blev i marts 2020 erklæret for en pandemi af World Health
Organnization (WHO)
Der er kommet en ny virus variant, som har fået navnet Omicron,
den blev første gang rapporteret til
Verdenssundhedsorganisationen fra Sydafrika den 24. november
2021.
Fremover - følg med på tv nyhederne. |
Omicron
|
* |
Top NOTER:
* 4 celler 285 foto 275 - 3 celler 380 foto 370
Købstæder foto 275 x 275 JANUAR
2022 - JEG SLUTTER HER
Geotermisk energi
- er det brugbart?
FEBRUAR 2023 - Jeg planlægger et nyt tillæg om den digitale tid - nutid
og fremtiden "1990-2020-2050"
* |