Kjeld  Bjarne Blomhøj

1914 - 1995

Søn af Alfred Blomhøj 1889-1951 og Jensigne Mortensen 1889-1988

Af Hans Blomhøj:
  • Født i Slagelse.
  • Søskende: Ernst 1915, Grete 1922 og plejesøster Karen Margrethe 1921.
  • Erhverv: Kommis, Kartoffelgrosserer og Købmand.
  • Børn: Hans 1940, Claus 1944, Morten 1959.
  • Død i Helsinge, 81 år.

Efter endt skolegang kom min far i lære som kommis i Høng Brugsforening.

Min far var i sin ungdom meget interesseret i motorcykler og senere i biler. Han var også en dygtig fodboldspiller, som ældre spillede han i old boys rækken i Frederiksværk Boldklub. Om vinteren spillede han badminton, end overgang var han også medlem af Asserbo Golf Club. Efter datidens forhold kan man godt sige, at min far var en sportsmand.

I 1937 blev min far og mor gift. De købte hus på Harboørevej 9 i Islev ved København.

Kjeld. 1936
År 1936 
Min far som menig soldat

Sammen med min morbror Thorkild, begyndte han at handle med kartofler. I starten havde de en hestevogn til at transportere kartoflerne ud til købmænd og grønthandlerne i København og omegn, senere fik de 2 lastbiler.

Efter krigen (1940-45) solgte min far sin andel af firmaet til min morbror.
Han købte så en købmandsbutik eller snare en købmandsgård. Den lå på Nørregade nr. 34 i Frederiksværk. Der blev handlet med korn og foderstoffer, samt kul og koks, senere begyndte han også at handle med Kosangas. Efterhånden udviklede butikken sig til også at omfatte et kaffebrænderi samt et lager til vinaftapning. Ca. 1950 blev butikken, som en af de første i landet, lavet om til en delvis selvbetjenings butik.

I 1947 byggede min far og mor en privat bolig med en købmandsbutik, den lå på Skovbakken kun ca. en halv kilometer fra Nørregade. I 1954 blev min mor og far skilt.

Min far flyttede til Nørregade. Der blev bygget en etage på butikken, som blev indrettet til privat bolig. I 1957 blev min far gift med Sigrid og sammen fik de min halvbror Morten.

I 1964 blev der købt endnu en købmandsbutik i et sommerhusområde, som hedder Lille Kregme. Butikken blev i en periode lejet ud.

Efter at min far sluttede som aktiv købmand (ca. 1970), havde han en Kosangas-butik i ejendommen på Nørregade. Derefter var han en årrække ansat i forsikringsselskabet Hafnia.
De sidste 14 år var min far telefon-hverver for Dansk Naturfredningsforening.

Kjeld, Hans og Mette år 1941

Jensine, Ernst og Kjeld år 1919

Jensine år 1903

Kjeld år 1977

Min oldemor Mette 87 år,
min far 27 år
og jeg selv ca. 1 år 
Farmor,
farbror Ernst
og min far
Farmor
som
konfirmand
Kjeld 63 år
Kjeld blev den 27. november 1937 gift med Karla Rasmussen 1915-2004. Hun var datter af gårdejer Hans Rasmussen 1874-1966 og Nicoline Marie Jensen 1885-1974. Den 17. august 1956 bliver Kjeld gift med Sigrid Olsen. Hun er datter Laurits Olsen ejer af redningsstationen Zonen senere Falck i Helsinge.

 

Top