karen

Mette skriver:
15. februar. Karen fik i dåben Karen Kirstine Hansen. Moster Ane og Niels Larsen var faddere.
1894-95. Karen som havde tjent i Slagelse, medens hun gik til præst, havde været hjemme hos os i Mullerup, og da vi rejste derfra, kom hun op at tjene hos Sognefogedens.
I 1998, kort tid efter at Karens lillesøster blev født, blev Karens mor meget syg. Mette skriver herom: Da jeg endelig kom op, gik jeg ved krykker. Det var en streng vinter for os, og ikke mindst for Karen, som var den, der passede både mig og den lille Elisabeth og os alle sammen derhjemme, hvor var hun god ved os.
Senere skriver Mette igen: Karen var blevet gift og boede i København, derinde var også Kristian. (Se Lones notater).

Knuds notater:
Karen skriver i sin stilebog på Frederiksborg Højskole i 1901.
1 mil syd for Tissø ligger mit hjem i en by, som kaldes Høng. Det er en temmelig stor landsby.

For to år siden blev der bygget en jernbane dertil, og en pæn lille station blev lagt i udkanten af byen. Der er meget livligt, især om sommeren. I år bliver der bygget en anden bane dertil, som der skal være endestation for, så bliver der jo endnu mere trafik.

En del nye villaer er bygget der de sidste år. Mit hjem ligger lige ved stationen, det er først bygget nu i foråret. Vi har en dejlig udsigt over Storebælt, som kun ligger 1 mil borte.

I Høng er der ingen Kirke, det hører til Finderup, derimod er der en højskole, hvor der er omtrent 100 elever. Forstanderen hedder Anders Jørgensen, der er 4 lærere, men den ene cand. Lundby er udnævnt til Præst på Låland og skal snart rejse. På skolen er der et børnehjem, hvor der er ca. 20 børn. Der er nylig bygget en ny skole, hvor en af højskolens lærere underviser børn, sammen med sin kone og frk. Meyland, der går mine tre mindste brødre i skole.

I Høng findes en masse foreninger af alle mulige slags. Foredrags og Ungdomsforeningen skal i år have en tur til Fredericia og Skamlingsbanken.

Uddrag fra Knuds tale til Karens 88 års dag 1969:

Jeg har valgt kun at gengive 6 afsnit fra Knuds meget lange tale. Den oprindelige tale var på i alt 23 afsnit.

Knud Taler.
Dit navn er ikke i avisen i dag. Din årsdag er ikke rund, siger man, selv om jeg dårligt kan tænke mig noget mere rundt end to ottetaller. Du har altid været så dejlig rund, som et ottetal. Jeg må tilstå, at når jeg på tavlen skulle lære mine børn alle tallene og udstyrede dem med arme og ben for at levendegøre dem, så blev ottetallet på en eller anden måde altid til deres farmor.

Men hvordan var der på landet i Kirke Stillinge ved Storebælt, hvortil man kun kunne komme ad de smalle støvede og sandede jordveje. På længere strækninger var det festligt at køre med far på bukken og de flotte heste i spandet foran. Men ellers var det med apostlenes heste, når man skulle til Slagelse, der var den nærmeste storby, også kaldet købstad, 2 danske mil borte.

Lige overfor den ældgamle stolte kirkebygning, der knejsede så højt oppe på skrænten, lå morfars gård, hvor mor og alle hendes søskende, på nær Elisabeth, blev født. Det var en fin gård, nyopbygget efter ildebranden, belånt op over skorstenen, men alligevel et hyggeligt hjem.

Skal vi springe frem til 1889. Det var flyttedag 2 gange om året, med marked og leben, mens karle og piger flyttede med kommoder og vadmelsæk. Dette år blev det i København forbudt at smide sengehalmen og skraldet ud på gaden, når man flyttede. Hygiejnen greb om sig. I København begyndte man i 1894 at installere W.C. Det var selvfølgelig noget overflødigt luksus, og det måtte gå galt for før eller senere ville man mangle gødningen ude omkring, for mergling og des lige udpinte bare jorden. Jeg ved ikke hvor mange dasser, man havde på gården i Kirke Stillinge, men på Vældinggård i Børkop ved jeg, at man havde et syvhullers das.

1898: Da omsider morfar slog sig ned i Høng fulgte mor med. Hun var da 17 år. Og meget smuk. Nu kom der rigtig gang i sytøjet, for den lille efternøler Elisabeth var kommet og skulle pyntes som alle små søde babyer skal. Og Høng var jo en stor by med mejeri og en skøn vindmølle, der med blafrende sejl malede korn for hele omegnen. Desuden var Høng et jernbaneknudepunkt, hvor damplokomotiverne tudede.

De følgende års farten bragte mor til Holbæk, og til Højskole på Frederiksborg Højskole, og et særligt begivenhedsrigt år i Helsingør. Havets by, militærets by, det skønne Kronborgs by. Hun blev pige hos oberstløjtnant Langhoffs frue, en af de elskeligste oberstinder, jeg har kendt. Oberstløjtnanten havde en oppasser, der passede hans hest. En flot fyr, som hed Jens. Han havde tidligere været brødkusk hos bager Abben i Hillerød, og da han forlod tjenesten, fik han en meget fin anbefaling med fra sin oberstløjtnant, da han søgte ansættelse ved statsbanerne som portør.
Det var i selve det mærkelige dobbelrunde år 1900, jubelåret, skudåret, og 19 år gammel.

Cigarhandler Jens Hansen 1878-1953