Ingeborg Hansen

Hej, Hans -

Til din information:

Slægtens ældste, nemlig Hans Christian Hansens datter (og eneste barn) Ingeborg Hansen er død påskedag, søndag den 20. april. Hun bisættes fra Gentofte kirke torsdag 1. maj klokken 14.

"Ingse", som de fleste kaldte hende, boede livet igennem ugift i sit forældrehjem, Sødalen 1 i Gentofte. I efteråret 2002 flyttede hun dog omkring 100 meter bort, til plejehjemmet Salem, Mitchellsstræde 5. Det var her, hun døde i søndags. Få uger forinden havde hun netop underskrevet salget af Sødalen 1.

Ingse havde i årevis været plaget af et svagt hjerte, der gav hende mange smerter, og det var et nyt akut anfald, der førte til hendes død. Da hun døde, havde hun netop familiebesøg. Det var hendes fætter Niels Hansens datter Kirsten (samt muligvis andre), der var på besøg.

Min far, Ingses fætter Ole Jonshøj, der i dag bor i Malling mellem Odder og Århus, besøgte Ingse i hendes hjem i fjor og atter nu i vinter på plejehjemmet.

Selv nåede jeg at besøge hende på Salem to-tre gange, senest 14 dage før hendes død. Hun var da atter i relativ vigør og i godt humør efter en langvarig svaghedsperiode, og vi sludrede hyggeligt et par timer. Hun benyttede lejligheden til at forære mig en interessant båndoptagelse, som du og resten af slægten forhåbentlig kan få fornøjelse af. Her er historien:

Båndet (et gammelt spole-til-spole bånd) er en overspilning af en fire-fem minutter lang hilsen, som oldemor Mette i 1933 indtalte på grammofonplade til Ingse i anledning af hendes 25 års fødselsdag den 21. november. Indtalingen skete ifølge Ingse i en af de små pavilloner, der er bygget ind i hegnet rundt om Kongens Have, så dette "atelier" må have ligget i Gothersgade eller Kronprinsessegade. Her holder Mette en hjertelig lille tale, som om hun står ved festbordet, og synger endda undervejs et lille salmevers.

Dagen efter mit besøg hos Ingse havde jeg lejlighed til at genemlytte båndet på en af DR's maskiner her i studiet på Christiansborg, og bagefter ringede jeg til Ingse. Hun havde været bange for, at båndet efter mange års henliggen ikke længere lod sig aflytte, og hun blev utrolig glad, da jeg kunne fortælle, at det sagtens gik, og at jeg med stor fornøjelse havde hørt min oldemors stemme, for første gang i mit liv (hun døde nemlig fem dage før jeg blev født). Jeg fortalte Ingse, at jeg håbede at kunne overføre indtalingen til kassettebånd, så hun selv igen kunne høre den gamle hilsen, og det glædede hun sig til. Desværre nåede hun det altså ikke...

Ingse mente i øvrigt, at Mettes oprindelige indtaling var sket på "stålbånd", altså den allerførste båndoptager-generation, men mig bekendt fandtes det ikke i 1933. Så jeg svarede, at efter min mening måtte det have handlet om en grammofonplade, og egentlig kunne det være sjovt at vide, hvor den var henne, eller om den var gået til. Da dæmrede der noget for hende: Pladen lå vistnok i skrivebordet hjemme på Sødalen 1, mente hun. Vi talte om, at vi skulle prøve at finde den frem, men altså ....Akja.

Min plan er stadig, udfra båndoptagelsen eller grammofonpladen, at få renset Mette Christensens noget støjplagede hilsen og stemme og få resultatet overført til et moderne medie (kassettebånd og/eller CD), eventuelt også til en mp3-fil. Så skulle du blive i stand til at lægge den ud på din hjemmeside, så hele slægten kan lytte til Mette. Du skal høre nærmere.

Mange venlige hilsner - Rolf Jonshøj

Her er et link til siden med "Mettes tale" . Den er nu lagt ud som en mp3-fil i sin oprindelige støjplaget version.