1739 - 1749
Begge forældrene er ukendte
Knud Rotvel |
|
Fra Knud Rotvels notater: KÆRLIGHED I TUSSE SOGN: Lige uden for Holbæk købstad ligger en lille idylliske landsby Allerup lige ud til den blå Holbæk fjord. På den anden side af fjorden ligger Tusse næs og i 1787 strakte Lammefjorden sig langt ind i landet og næsten adskilte Odsherred fra det øvrige Sjælland. Allerup lå i Tusse sogn med kirken hvor Isefjordsmesteren havde boltret sig med kalkmalerier, der viser borgere og bønder og djævle i en skøn forening. - Men i 1700 tallet var alle disse inspirerende billeder overkalket for ikke at distrahere menigheden. Den ældste eksisterende kirkebog fra Tusse begynder i 1785, og allerede på den første side finder vi følgende indførsel: Anne Rasmusdatter, datter af RASMUS HANSEN, Gdm. af Allerup. Barnet båret af Peder Sørensens kone i Borup. Testes: Peder Olsen i Allerup, Christen Olsen, Smed i Tusse, Lars Andersen, Jens Madsens datter, Peder Madsens datter. Anne havde to ældre søstre Mette * 1780 og Kirsten * 1784, men deres fødsel findes ikke i nogen kirkebog. I 1787 var der et lille kærlighedseventyr hos RASMUS HANSEN som er beskrevet således i kirkebogen: "Døbt Dom. 4 Epiph (4. søndag efter hellig trekonger) Christen Olsen, uægte barn af Karen Jensdatter, som tjente hos Rasmus Hansen i Allerup, båret af hendes søster Mette Jensdatter, tjenende i Tingtved. Til barnefader var angivet Ole Pedersen, som sidste sommer tjente Rasmus Hansen, og udtagne faddere bleve fremkaldne af menigheden. Den 1/7 ved folketællingen var de ikke hos Rasmus Hansen mere. Gårdens beboere var følgende: Rasmus Hansen husbond 47 år gdm. Maren Jensdatter hustru 42 Mette Rasmusdatter datter 6 Kirsten " " 4 Anne " " 2 Hans tjenestefolk 18 Johanne Olsdatter " 24 Karen Laursdatter enke 81 Indsidder, enke eft.1.ægtesk. I 1789 fik Rasmus Hansen endnu et barn, en dreng, som fik navnet Christen Rasmussen. Han blev båret af betjent Baslemans kone i Holbæk. Men kort efter væltede ulykkerne ned over den lille familie. Rasmus Hansen døde kun 49 år gammel. Det var et hårdt slag for den 44-årige Maren Jensdatter. Hun følte at hun kunde ikke overleve sin elskede husbond, og fire dage efter var hun også død. Præsten har meget nænsomt skrevet i kirkebogen: "1789 Dom degeniti begravet Rasmus Hansen, gdm af Allerup 49 år gl. og Maren Jensdatter, hans kone 44 år gl., som døde 4 dage efter. Begravet i en grav med Ceremonie." Den gang blev folk, der havde taget deres eget liv begravet udenfor kirkegården og uden kirkelige ceremonier. Slægtninge måtte tage sig af børnene, som blev splittet til flere sider. Mette og Anne kom til deres moster i Tjørnelunde, Finderup sogn. Hun hed Anna Jensdatter og var gift med gdm. Søren Jørgensen. . Knuds notat slutter her, så jeg ved ikke hvor Kirsten og den nyfødte Christen kom i pleje. |
Fra Lone Mobergs
slægtsforskning.
|