 |
|
Min far
Kristen Hansen,
kom til
Stillinge at
tjene hos sin
svoger, som var
en gammel mand,
og gift med fars
halvsøster,
Bodil; hos dem
tjente han i syv
år, og lærte der
min moder at
kende. Min mor og far blev ægteviede den 27. januar 1847, og tjente begge min morfar i 13 år, inden de fik lov at få gården. |
Far tog med det samme op til Hofjægermester Bech, på Valbygården, og forespurgte om gården kunne købes, og til hvilken pris, det skulle gå hurtigt, at morfar ikke igen skulle ombestemme sig. Bech forlangte 14000 rigsdaler. Far havde sin nabo, Søren Vallentin, med, og pengene fik han i Bondestandens Sparekasse til 4%. Far skulle skaffe en tillidsmand og gik til Jens Andersen, Stillinge, men da han ikke ville sige god for ham, henvendte han sig til Niels Jensen, Bjerre, og han hjalp ham. Nogle penge havde far sparet op, men han skulle jo også udbetale en del til mors søskendes børn.
Nu blev der travlhed på Tårnhøjgård. Far fik jorden drænet og merglet, og i løbet af få år avlede han masser af sæd.
Far var en streng mand, men alligevel en god husbond, og både karle og piger var længe hos os, og mor, som de også kaldte mor og sagde I til, ligesom vi børn gjorde, var en mor for dem alle, men orden var der ude og inde, og selv om vinteren begyndtes arbejdet kl. 5, og vi børn blev også tidligt vænnet til at være med i arbejdet. Vi var 4 søskende, en lille pige, Ane, som døde da hun var spæd, og Karen, Hans og jeg.
Vi havde et godt barndomshjem, og trods fars strenghed levede han og mor et lykkeligt liv sammen. Mor bøjede altid af, når bølgerne gik højt. Men mors gode hjerte fandt tit vej, hvor fars strenghed måtte give op.
