- Skræl kartoflerne, snit dem i store terninger og kog dem med salt i
ca. 25 min.
- Steg baconskiverne og læg dem på en tallerken, lad fedtet være på
panden, det skal bruges til sovsen.
- Kom melet i en sigte og drys det langsomt ud over fedtet, mens du rører.
Når massen er blevet gyldenbrun*, kommer du kærnemælken i under omrøring,
pas på at den ikke skiller. Stop når sovsen er tilpas tyk.
* Det er vigtigt, at melet bliver branket/brunet, inden kærnemælken
kommer i, dermed opnås den rigtige smag på sovsen.
- Når kartoflerne er kogt møre, hæles vandet af i en skål. Kom
peber, muskat os salt i kartoflerne og ælt det sammen. Brug en håndpisker
med dejkroge eller en kartoffelstamper. Kom lidt af det varme
kartoffelvand i, til den har en passende konsistens.
Min mormor serverede retten på følgende måde. Hun stod ved
komfuret og øste op, en stor klat kartoffelmos midt på tallerknen, så
lavede hun et hul i midten af kartoffelmosen og fyldte det med kærnemælksovs,
derefter lage hun 4-5 skiver bacon ved siden af kartoffelmosen.
Min mormor er født i 1890 og kommer fra Dalby ved Reersø på Vestsjælland.
Hun var en kort overgang på Fyn, hvor hun tjente på en gård, så om
retten kommer fra Fyn eller Vestsjælland, ved jeg ikke. Jeg har aldrig
mødt nogen, der kendte retten, gør du?
|