Alf. Blomhøj var født i Kirke Stillinge, hvor hans far havde en gaard. Han var oprindelig udlært konditor, men gik senere over i restaurationsfaget og arbejdede bl.a. som tjener i Slagelse. Her traf han sin hustru, med hvem han gemmen en lang aarrække levede et lykkeligt ægteskab. De var begge yderst flittige mennesker, som satte arbejdet i højsædet og aldrig var bange for at tage fat. Nogle aar efter deres giftermaal købte de det daværende afholdshotel her i byen og drev det med dygtighed. Senere blev afholdshotellet solgt til et konsortium, der omdannede bygningen og indrettede Høng Gymnasium her. En tid havde Alf. Blomhøj et hotel i Vordingborg, men senere vendte ægteparret tilbage til Høng. Det blev paa Høng stole- og møbelfabrik, som Alf. Blomhøj drev sammen med sin broder, fabrikant Poul Blomhøj, og nu afdøde fabrikant Rasmussen, at han kom til at yde sin største indsats. Fra en beskeden begyndelse har brødrene, der efter Rasmussens død i fællesskab drev forretningen videre, ført den frem til en landskendt virksomhed, som hun beskæftiger mange mennesker. Det var især den økonomiske og finansielle del af arbejdet, der sorterede under afdøde. Han var en meget dygtig og omhyggelig kontormand, der disponerede med fremsynethed. Alf. Blomhøj har sin meget store andel i, at fabrikken gang paa gang op gennem aarene har kunne foretage udvidelser, og nu til sidst efter branden for et par aar siden, kunne flytte ind i de nyopførte store lokaler ved Slagelsevej. Gennem 24 aar har Alf. Blomhøj haft ansættelse i Landbobankens filial, først i en aarrække som medhjælper, og de sidste 4 aar som bestyrer.

Paa grund af sygdom frastaadte han stillingen til nytaar. Sygdommen havde i de sidste aar taget haardt paa den tidligere virksomme mands kræfter.

Han var i lang tid patient paa Rigshospitalet og kunne en kort tid efter at være kommet hjem genoptage sit arbejde. Men sygdommen satte atter ind, i februar sluttede en lungebetændelse til og siden har han ikke været oven senge. 
Alf. Blomhøj var en saare beskeden mand, der ved sin reelle, noble færd, sit ægte væsen og sin hjælpsomhed har vundet sig mange venner.

Han har i sin vuggegave faaet den sjældne evne altid at kunne se sine medmenneskers bedste egenskaber, og han formaaede at finde frem til alle di undskyldende momenter, der kunne være. Han kunne tælles blandt "den liden flok," der aldrig har sagt et ondt ord om nogen. Han bevarede sin store beskedenhed og selvforglemmelse til det sidste. Trods de mange lidelser, han maatte gennemgaa, klagede han sig aldrig. Han tog sygdommen med mandsmod og tænkte ikke på sig selv og sine smerter, men søgte derimod paa enhver maade at lette sin hustru, der trofast har plejet og passet ham gennem den svære tid. Foruden søskende og hustruen efterlader Alf. Blomhøj 4 børn. To sønner, hvoraf den ældste er købmand i Frederiksværk, og sønnen Ernst har i de senere aar været prokurist i firmaet. De to døtre er begge gifte og bosatte henholdsvis paa Fyn og i København.

Den smukke hvide Kiste, pyntet med lyserøde Nelliker, var hensat i Koret, foran Kandelabre og flankeret af H.H.H.I.F.s floromvundne Fane, medens Logebrødre i Kjole og Hvidt stod Æresvagt.

Kransevældet naaede fra Kisten og helt ud til Graven. Af signerede kan bl. a. nævnes fra Landbobanken i Slagelse, Arbejderne paa Høng Stole- og Møbelfabrik, H.H.H.I.F., Høng Vandværk, Logen "Concordia" og Skellebjerg Savværk.

Efter Salmen "Tænk, naar engang" holdt Pastor Krohn en smuk, personlig Tale over afdøde og sagde bl. a.
- Engang vilde Alfr. Blomhøj "løbe fra Høng", men maatte tilbage igen, og han viste, at man lige saa tit kan løbe fra Gud. Det havde hans gamle Mor lært ham. Hun havde vist sine Børn Vejen opad og lært dem at folde Hænderne til et "Fader vor"
  Vi kender alle Thorvaldsens prægtige Statue, hvorpaa der staar "Kommer hid til mig". Det er, som om den er en Trøstens lysende Statue til at ihukomme de allerbedste Trøstens Ord, Jesus har givet os: