1951-55 

• Mullerup Strand "Sommerbo" 
• Spejder
• Min farfar
• Med far til Tyskland
• Skolegang og leg
• Købmandsbutikken i Nørregade
• 2 x Bjarne  
• Historisk begivenhed 

• 1854-1935 Se også Mettes Bog
• 1940-45 Hanses Bog
• 1946-50 
• 1951-55 
• 1956-60 
  -----------
• 1961-68 Familie
• 1969-74 Grønland
• 1975-80 Norge
• 1981-92 Sport
• 1993-00 Lykke
• 2001-10 Mini site
• 2011-20 Mini site
  -----------
• 1940-70 Kender du dem? Jeg indsamler oplysninger fra de personer, som er blevet konfirmeret fra Frederiksværk Kirke i 1954 og 1955.

I første halvdel af 1950-serne kom jeg fortsat hver sommer til Mullerup Strand. 
I 1953 og årene derefter cyklede jeg selv de godt 100 km. til Mullerup Strand. Første gang jeg gjorde det, tog det hele dagen. For da jeg kom til Sæby ved Tissø, blev jeg så træt, så jeg lagde mig i grøftekanten, og her faldt jeg i søvn. De efterfølgende år varede turen ca. 5 timer.

Det sker ofte, at jeg bor ovre i Sommerbo, hvis der er plads. Her bor min fætter Niels Erling. Han er godt to år ældre end jeg.
Mormors mad var den gode solide bondekost. Det bedste vi børn vidste var, når hun bagte pandekager til os. Det var tykke gærpandekager. Vi kunne højst spise 2-3 stykker hver.
Hun lavede også selv sin tykmælk. Den bestod af mælk, kærnemælk og fløde. Det blev hældt op i dybe tallerkner og sat på køkkenbordet med et viskestykke over. Her stod det, til det blev surt og tykt. Der var også klumper i. Min mormor spiste det altid selv til morgenmad. Det var bestemt ikke min livret. 
En ret som var mormors private var stegt røget flæsk med kærnemælkssovs og kartoffelmos. Det er en egnsret, som min mormor lærte at lave, dengang hun som ung pige tjente i huset på Fyn. Du kan se den i mine "Madopskrifter for Tumper" ved at klikke på linket og derefter på "Gammeldags retter".

I sommeren 1953 var min fætter Niels Erling og jeg på høstarbejde hos en husmand ved navn Carl Nielsen. 

Det var hårdt arbejde. Vi startede kl. 7 om morgenen. Vi fik en rigtig fin forplejning. På landet arbejder man hårdt og spiser godt. Klokken 9 var der frokost, med brød, pålæg, ost, marmelade, mælk og kaffe. Klokken 12 fik vi varm middagsmad. Der var altid 2 retter, nogle gange var der 3 retter. Fra kl. 12.30 til ca. 13.30 sov vi til middag i høet. Ca. kl. 4 om eftermiddagen blev der serveret saft, kaffe, franskbrød m.m. Sultne var vi aldrig. Kl. 18 holdt vi fyraften.

Da vi kom til gården, havde Carl Nielsen høstet markerne med en selvbinder. Alle negene stod stablet i pæne rækker ude på markerne. Det første vi blev sat til var at vende negene, så kornet kunne tørre på begge sider. Dagen efter kørte vi kornet ind i laden, hvor det blev tærsket i et stort tærskeværk, som stod midt i laden. 
Carl Nielsen puttede negene ind i tærskeværket. Niels Erling kastede negene over til Carl Nielsen. Jeg var oppe på loftet, hvor jeg tog mod halmballerne. Dem skulle jeg så skubbe eller trække ned i den bagerste ende af høloftet, hvor jeg skulle stable dem, så højt jeg kunne. At være på høloftet var det letteste job. Når Niels Erling blev træt, byttede vi job. Men kun for en kortere periode.
Høstarbejdet varede ca. 5 dage. Vi fik hver 35 kr. for arbejdet. Det var vi godt tilfredse med, især jeg, for det var Niels Erling, som havde taget den største del af slæbet.

Dagen efter at jeg havde fået min løn, cyklede jeg til Slagelse. Her købte jeg et kædegear til min cykel. Der var 3 gear, og jeg gav kun 25 kr. for det. Jeg husker ikke, hvad resten af pengene blev brugt til, men jeg har sikkert puttet nogle af dem i sparegrisen.

Her er alle os fra Sommerbo
Bedsteforældre med børnebørn. 

Bagerste række fra venstre: Niels Erling Sørensen - Lizzie Rasmussen - Mormor Nikoline - Morfar Hans Rasmussen - Lis Sørensen - Hans Blomhøj - Berit Sørensen.
Forrest fra venstre: Søs Rasmussen - Marianne Rasmussen - Merete Rasmussen - Jytte Rasmussen - Anne Kirsten Rasmussen - Claus Blomhøj.

Da jeg kom hjem fra mit kostskoleophold, blev jeg overflyttet fra ulveungerne til "De Gule Spejdere". Vores trop havde en fin hytte med kælder. Hytten lå på Skovbakken. Her holdt vi alle vores møder.

Jeg var i gruppe sammen med Sven Salomonsson, som var vores gruppefører. Foruden Sven var der Bjarne Marcussen, Ole Ryberg, Jannik Berntsen og mig. Vores gruppenavn var Viberne. 

Vores tropsfører hed Ib Jørgensen. Han var skolelærer, og desuden var han rigtig god til at synge. Han kunne både jodle og fløjte. 

Vi tog ofte på lejr tur. Jeg husker specielt en tur til Fårevejle i Nordvestsjælland. Her sov vi både i telt og bivuak. En bivuak er en primitiv soveplads under åben himmel. Vi byggede den af grene og blade. Vandtæt var den ikke. Det fik vi at mærke en nat, det blev tordenvejr. Vi blev driv våde, men heldigvis var der en gård i nærheden, hvor vi fik lov til at sove i laden.

Til vores lejr lavede vi et latrin. Det vil sige, vi gravede et stort hul inde i skoven ca. 1 x 1 meter og 1 meter dybt. Over dette hul lagde vi et par træstammer. På dem skulle vi så sætte os, når vi skulle på toilettet. Det kunne godt være svært at holde balancen. Så vidt jeg ved,  var der ingen, der faldt ned i hullet, mærkeligt nok. Vi lavede al vores varme mad på et åbent ildsted. Primitivt var det.

Billedet er fra vores tur til Fårevejle. Fra venstre er det Sven Salomonsson, Ole Ryberg, Bjarne Marcussen, Jannik Berntsen og mig.

kom til at betyde meget for mig. Han var meget venlig. Jeg var hans første barnebarn, og jeg følte, at jeg betød noget for ham. Jeg var kun 10 år, da han døde. Den dag i dag tænker jeg ofte på ham.

Ved fra faster Gretes bryllup. Farfar dør kort tid efter.

I den sidste tid før farfar døde, ringede vi ofte til Høng. Det foregik på denne måde. Først ringede vi op ved at dreje på det håndsving, som sad på højre side af telefonen. Så var der en venlig telefonistinde, som sagde - Centralen! Vi bad så om en samtale til Høng nr. 50.

.

Efter ca. 10 minutter og nogen gange mere end en halv time, blev der ringet tilbage fra Frederiksværk Central med besked om, at nu var der klar til Høng. Efter et øjeblik kunne vi så råbe hallo ind i røret. Dengang råbte vi altid ind i telefonrøret, når vi talte udenbys. Det var nødvendigt for at høre, hvad der blev sagt.

Jeg har sat et par link ind, hvor du kan læse mere om min farfar. 

Læs avisens mindeord om min farfar.

 Se hvad Jens Blomhøj skriver om min farfar. 
Linket fra Jens B. henfører til Slægtstavle.. 

I 1953 var jeg på biltur med min far samt fotohandler Bischoff og dennes søn. Vi kørte helt ned til Schweiz og et lille stykke ind i Schweiz. 
På vej ned gennem Tyskland, gjorde vi holdt mange steder. En af de første byer vi så var Hamborg. 

Selv om det var 8 år siden anden verdenskrig sluttede, så jeg rigtig mange etageejendomme, som var udbombet. Ofte var det kun ydervæggene, som stod tilbage. Det var lidt trist at se alle de ruiner. 

Et mere hyggeligt, muntert og smukt sted var i byen Baden-Baden. Byen lå længere mod sydvest tæt ved den franske grænse og i den amerikanske zone. Her var der rigtig mange amerikanske soldater. Her fik jeg min første coca-cola, den smagte himmelsk. Desværre var det kun her i den amerikanske zone, at man kunne købe coca-cola.
Vi kunne købe mange andre spændende ting her i Baden-Baden. Ting som vi på dette tidspunkt ikke havde i Danmark. Jeg tror, at det var her i denne by, min far købte sin første transistorradio. En radio som man kunne tage med sig hvor som helst, var på det tidspunkt noget helt nyt.

Turen fortsatte videre mod den schweiziske grænse. Og når nu vi var så tæt på Schweiz, så skulle vi da og så lige prøve, om de ville slippe os ind i landet. Dengang var grænserne ikke så åbne, som de er i dag. Men det gik nu fint, vi kom ind og så Europas største vandfald. Ikke det højeste fald, men det fald hvor der løber mest vand igennem. Det ligger i nærheden af byen Rheinfelden, og jeg tror at vandfaldet hedder Schaffhausen.

Ugen efter at jeg havde været med far og Bischoff i Tyskland/Schweiz, tog min mor og Claus sammen med fru Bishoff og hendes datter + vores barnepige Tove. Tove var absolut en af de bedste barnepiger, vi har haft.
Min bror Claus var ikke helt tilfreds med turen. Han blev holdt i en stram snor, og det var ikke lige noget, der passede Claus. En dreng sammen med 4 piger, det er nok ikke lige sagen. Som Claus senere sagde til mig! "Jeg måtte jo ingen ting". Han var også lidt utilfreds med, at de ikke nåede helt ned til Schweiz.
Men som du ser på billedet nedenunder, så ser han jo glad og tilfreds ud alligevel. 

Vores leg begyndte nu at flytte sig mere væk fra hjemmet. Om sommeren cyklede vi ofte de ca. 7 km. til Liseleje Strand. Både min bror og jeg var meget glade for vandet, og vi tålte begge solen. 
Om vinteren løb vi på ski i skoven. Vi kunne løbe fra Skovbakken og helt ud til Dunkehuse ved Brederød. Vi løb også på skøjter på Tranemosen og kanalen nede i byen.

I 1951 kom jeg hjem fra mit kostskoleophold i Holte. Jeg begyndte i 4. klasse og fik hermed 21 nye skolekammerater. 8 af disse gik jeg kun i klasse med i to år. De 13 andre blev ved med at være mine skolekammerater frem til april 1956. Det år blev III ma. og III mb. slået sammen til en klasse. Så vi var 7 elever, der ikke fik lov til at forsætte i IIII mellem. Meget uretfærdigt synes jeg. 
Jeg har en liste med navnene og adresser på mine skolekammerater fra 4. a barak 1. Vores klasselærer var Frøken E. Andersen. Du kan se listen ved at klikke på dette link. 4a 1951.  Listen fandt jeg helt tilfældigt i en kælder på vores rådhus i år 1992. Den kunne eventuelt bruges, hvis nogen skulle få lyst til at samle os. I år 2007 er det 50 år siden vi blev færdig med mellemskolen.

Hvis du klikker på disse billeder, så kan du se navnene på dem, jeg kender. Du kan måske hjælpe mig med nogle af de navne, som jeg ikke kan huske?
Billederne er fra vores skolekomedie i 1955, vi gik i II ma.

I årene 1954-55 kørte jeg med aviser om morgenen. Jeg kørte for kiosken på torvet. Det var Thorkild Pedersen, som var ejer af Kiosken. Senere skiftede jeg til Tinghuskiosken, for her var min kammerat Bjarne Marcussen avisdreng. Hver morgen kl. 5.30 kørte vi ned på posthuset for at hente aviserne. Derfra kørte vi op til kiosken, hvor vi sorterede aviserne. Kl. lidt over 6 begyndte jeg på min avisrute. Hvis jeg havde råd, kunne det ske, at jeg stoppede ved bageren, hvor jeg købte en varm spandauer, den kostede 20 øre. Ca. kl. halv otte var jeg færdig med uddeling af aviserne. 

Derefter hjem til en gang hurtig morgenmad, som bestod af Ota Solgryn med mælk og sukker. Så op på cyklen igen og ned til skolen, hvor det ringede ind kl. 8. Jeg kørte ikke med aviser om søndagen. Jeg tjente 15 kr. om ugen for det job. 

Den 19. maj 1955 var jeg på skoleudflugt med tog til Sønderjylland. Vi var sammen med vores parallel klasse III mellem B. Vi boede på en feriekoloni, som hed Brændstofte. Herfra tog vi på udflugt til Sønderjyllands seværdigheder. Vi så bl.a. Tønder, Sønderborg Slot, Vesterhavet, Dybbøl Mølle og meget mere.

Vores udflugt varede en uge. Efter min mening var det en rigtig god ferie. Jeg nåede da at blive forelsket mere end en gang. Men heldigvis blev der - især om natten - holdt godt øje med os. Pigerne og drengene sov i hver sin bygning.
De bedste år i min skoletid var fra 4. klasse og mine 3 år i mellemskolen. Men det at gå i skole, var nu ikke lige mig.

Den 10. oktober 1954 blev jeg konfirmeret i Frederiksværk Kirke. Jeg fik rigtig mange gaver og blomster. Jeg kan huske, at jeg fik blomster fra Tuborg Depotet, og fra Carlsberg Depotet fik jeg et telegram med 15 kr. Det har gjort, at jeg den dag i dag vælger Carlsberg frem for Tuborg. Men det er nu ikke sådan, at Carlsberg har tjent særlig meget på mig. 

Dette er hele det hold, som jeg gik til konfirmationsforberedelse med. Klik på billedet og se det i meget stort format. Måske kan du hjælpe mig med nogle af navnene?

Først i halvtredserne var der stadig rationering på mange kolonialvarer. De varer, hvor rationeringen sidst blev ophævet var på kakao og kaffe. Rationeringen varede frem til 1953. På det tidspunkt blandede vi kaffen med Rich's eller Danmark's. I Rich's-pakkerne var der indlagt små billeder med dyr. Det var et meget populært samleobjekt for os børn.

Året inden jeg kom ud af skolen, hjalp jeg til i butikken hver eftermiddag. Nogle gange som bydreng og nogle gange som lagermedhjælper. Som bydreng var det også min opgave at tappe husholdningssprit og petroleum på flasker. Når jeg var på lageret, hjalp jeg til med at veje af. Det var en stor fordel, at alt var vejet af på forhånd. Så gik det meget hurtigere når kommiserne skulle ekspedere kunderne. Skulle du f.eks. bruge 200 gram sukker og 350 gram mel til en opskrift, så var det helt i orden, at få det vejet af i disse portioner. 
De varer, som jeg kan huske, at vi vejede af, var sukker, puddersukker, salt , ris, havregryn, kartoffelmel, mel, sæbespåner og hele brændte kaffebønner. Kaffen blev malet i kaffemøllen, mens kunden ventede.

Ude på lageret brændte vi selv rå grønlig gule kaffebønner hver morgen. Santos og Mocca var de mest solgte mærker. Når kaffen blev brændt, kunne det lugtes langt op i Nørregade. En overgang tappede vi også vin af ude på det bagerste lagerrum.
Jeg husker enkelte priser på varerne, en sodavand kostede 30 øre, øl 75 øre og 1 kg sukker en krone og 5 øre.

Ude i købmandsgården var der et to-etagers korn og foderstoflager. Der var også et halvtag til kul og koks samt Kosan- gasflasker. Et hundehus til vores vagthund Peter - en god og kærlig Rottweiler, var der også plads til.
Gårdspladsen var belagt med toppede brosten (piksten). Når bønderne kom ind fra landet, kørte de ind på gårdspladsen med deres hestevogne. Hvis de skulle have korn eller andre foderstoffer,  parkerede de under kranen ved kornlageret, og varerne blev så hejst direkte ned på vognen.

Der var til butikken ansat 3 kommiser, 2 kommiselever, 1 kontorelev, 1 chauffør og 1 bydreng. Min mor og far deltog også på fuld tid i butikken. Arbejdstiden for de butiksansatte var fra kl. 7.30 - 18.00 på hverdage og  fra 7.30 - 14.30 om lørdagen, altså en ugentlig arbejdstid på 59½ time. 

Lorenz Jensen, som var vores chauffør, havde hver dag en bytur med lastbilen. Han kørte ud i de forskellige landdistrikter med kolonialvarer, 

kosangas og foderstoffer med mere. Kul og koks blev kørt ud særskilt.

Kontoreleven Anita havde foruden alm. kontorarbejde til opgave at trykke små reklamer, en slags løbesedler. Vi delte dem ud i omegnen eller lagde dem i de kurve, som vi brugte til at køre varerne ud i. For at fremstille en tryksag, skulle eleven først fremstille en stencil, som derefter blev sat i en duplikator. Der blev hældt tryksværte ned i duplikatoren, og man kunne nu begynde at trykke reklamerne ved at dreje duplikatoren rundt med et håndsving. Jeg tror oplaget var på ca. 200 - 300 per gang. Min far sagde, at vi sparede mange penge ved selv at trykke reklamerne, så var det ikke nødvendigt med så mange annoncer i "Gulvmåtten".

Ved juletid blev der blandt butikkens kunder udtrukket en kurv med kolonialvarer. Her er det min lillebror Claus, som lige har trukket vinderen. De andre på billedet er Thomsen fra Lund & Rasmussen og vores kommis Kjeld Koch.

Lige uden for porten ind til gårdspladsen, var der en benzintank. Når der kom en kunde, som ønskede benzin, ringede han på en klokke, og straks kom der en kommis eller en bydreng. Først blev benzinen med håndkraft pumpet op i benzinstanderen. Der var to glasbeholdere øverst på benzinstanderen. De kunne hver indeholde 5 liter. Når det ene glas var fyldt helt op, blev det gennem en slange hældt ned i bilens benzintank samtidig med, at man pumpede benzin op i det andet glas. Der kunne derfor kun købes benzin med 5 liters interval. 

I 1954 blev der indført delvis selvbetjening i butikken. Nu blev en del af varesortimentet stillet ud foran disken i det område, hvor kunderne før stod passivt og ventede på, at det skulle blive deres tur til at blive ekspederet. Så kunne kunderne selv samle de udstillede varer sammen i en kurv, hvorefter de skulle gå hen til disken, hvor en kommis så ville hente de varer, som var bag disken. I begyndelsen var det kun en mindre del af varerne, som var foran disken.

Bjarne Jensen og Bjarne Marcussen var mine to faste kammerater. Sammen med dem drak jeg min første øl og røg min første smøg. Om sommeren tog vi ofte til Liseleje for at kikke efter piger. Vi var til byfest både i Asserbo, Melby og Liseleje. I Asserbo var der et rigtig godt asfaltbal. Her dansede vi midt på hovedvejen. Hvordan trafikken blev ledt 

udenom, husker jeg ikke, men der var jo heller ikke meget trafik dengang.

Om vinteren slentrede vi mest rundt i Nørregade. Havde vi råd, gik vi i biografen. På det tidspunkt var der ingen af vores forældre, som havde fjernsyn. Efterhånden fik vi sunde og gode interesser. Vi kom i lære som maskinarbejdere og tømrer, gik på aftenskole og jeg begyndte at cykle. Det gjorde, at vi langsomt kom væk fra hinanden.

Koreakrigen var den tids begivenhed, som jeg husker tydeligst: Hospitalsskibet Jutlandia Bygget på Nakskov Skibsværft 1934

For danskerne begyndte Koreakrigen for alvor den 23. januar 1951. Da sejlede hospitalsskibet Jutlandia af sted fra Langelinie i København. Tusinder af ægtefæller og patrioter vinkede på kajen og ønskede mandskabet god vind på rejsen. Det var landets mest moderne hospital, der blev sendt på langfart, lastet med udstyr og dygtige kirurger.

Jutlandia var Danmarks bidrag til krigen i Korea. Skibet skulle på humanitær mission for at hjælpe de tilskadekomne ofre fra slagmarken.

Koreakrigen var brudt ud et halvt år tidligere, da den nordkoreanske hær angreb Sydkorea den 25. juni 1950. Med mandat fra FN kom amerikanske styrker få dage efter sydkoreanerne til undsætning. Den nyetablerede kinesiske folkerepublik sendte til gengæld styrker til Nordkorea. Og så var der lagt op til politisk storkonflikt.

Krigen blev først afsluttet tre år senere. Da havde krigen krævet 3 millioner døde og lige så mange sårede.

Denne begivenhed var nok det, som fik mig til 5 år senere at nægte at bære våben. Jeg aftjente derfor min værnepligt i Civilforsvaret.