De Grå Morgenmænd

Araslöv Säteri Golf Hotell - Oktober 2011

Vel fremme nyder vi vores medbragte mad. Fra venstre Niels Ove, Claus, Leif, Allan og Henning
Vi var 6 Grå, der mandag den 3. okt. mødtes kl. halv otte for at tage på golftur til Sverige.
Vi tog over Helsingør/Helsingborg til Araslöv Säteri Golf Hotell, som ligger i Färlöv tæt ved Kristianstad. Med på turen var Leif Balle-Svendsen, Claus Ellehammer Johansen, Allan Meilstrup, Henning Bjerregård, Hans Blomhøj og turens arrangør Niels Ove Andersen.
Samme eftermiddag gøres der klar til første runde.   Allan og Leif er klar til de første 18 huller.
Araslöv golf består af to smukke 18 hullers baner. Terrænet er meget afvekslende med skov, søer og mange steder var der en smuk udsigt.

Noget helt specielt er greens, de fleste er hævet ½-1½ meter over banens niveau. Derfor var det nødvendigt at spille høje præcise bolde ind på green, ellers løb de af.
Niels Ove og Henning I baggrunden ses vores logi
  Leif slår ud på 6. tee, et par 4 hul på 264m.
Hver morgen var der en buffet med alt hvad hjertet kunne begære. Vores værelser var i en separat bygning, som lå ude på golfbanen ca. 2 km. fra restauranten.
Vi spillede en turnering over 3x18 huller. Resultatet for de enkelte dage blev følgende. Mandag vandt Henning med Leif på 2.pladsen. Tirsdag var det Hans, som vandt med Niels Ove på pladsen efter og onsdag vandt Leif med Claus, som nr. 2.
I den samlede turnering over alle tre dage vandt Niels foran Leif og Henning på en delt anden plads.
Man kan vel sige, at Niels har haft en forrygende golfsæson på trods af, at han på banen havde mange diskusioner med Andersen. Senere samme måned blev Niels klubmester hos `De Grå´.
Tirsdag eftermiddag besøgte vi Kristianstad, som lå ca. 10 min. kørsel fra vores golf hotel. Det blev til en kirke og to golf butikker, før vi tog hjem til endnu en 3 retters 5 stjernet menu.
En dejlig oplevelse, som jeg varmt kan anbefale. En stor tak til Niels Ove, for veludført arrangørarbejde.

 

TOP