Først lidt
statistik. Vi har i det forløbne år afholdt
16 klubmøder og 5 bestyrelsesmøder.
På vores klubmøder har mødeprocenten været mellem 41-58 %.
Det er noget lavt men dog lidt højere end sidste år. (40-55 %)
Ved årsskiftet var vi 40 medlemmer. Det er en fremgang på 6.
Hvad er der så sket på vores klubmøder:
4. januar:
En bytteaften, rigtig mange havde taget dele af deres dubletlager med.
18. januar:
Der kom 6 gæster hvoraf de fleste i dag er blevet medlemmer.
Vi afholdte vores første skrammelauktion. Der var indleveret 21 lot. Alt blev
solgt. Laveste bud var 4 kr.
1. februar:
Havde vi besøg af Ib Krarup. Han holdt et foredrag om Chr. X tofarvet.
15. februar: Havde skolen vinterferie.
1. marts:
Havde vi generalforsamling. Det var et voldsomt snevejr den aften, så vi var
kun 12. Der blev valgt en ny kasserer Erling afløste Tom. Vores næstformand
Bent modtog genvalg.
15. marts:
Finn Parbst holdt i foredrag om vulkanske motiver.
Igen kom der en ny gæst, som senere blev vores første kvindelige medlem.
29. marts:
Havde vi en af vores to årlige storauktioner. Der var indleveret 56 lot. Opråbspriserne
var lave, så der var god gang i budgivningen. Der blev solgt over 90% af de
indleverede lot.
Jens Jakobsen og Søren Nordklint holdt hver deres lille foredrag, om det at sætte
en samling op, så den egner sig til at udstille.
12. april:
Viser Torben os et udsnit af sine danske varianter, og det synes jeg at han
gjorde rigtig godt.
26. april:
Holdt vi vores sæsonafslutning. Jeg deltog ikke selv. Janne og jeg var på
Sicilien for at fotograferer planter.
30. august:
Startede vi med en ren bytteaften.
13. september:
Holdt vi vores 2. skrammel auktion. Der var indleveret 30 lot, det var 9 lot
mere en første gang.
27. september:
Var det Bjarne's tur til at vise os sin samling.
Vi så et lille udsnit af en meget stor Kina samling.
11. oktober:
Var der almindelig bytteaften. Der blev også holdt auktion over 26 lot fra
vores danmarkssamling.
25. oktober:
Havde vi besøg af Poul M. Nielsen. Han holdt et udmærket foredrag, som hed
"Verdens eneste lovlige besættelse".
Det var det foredrag, som handlede om Den Danske Brigade i Tyskland.
8. november:
Havde vi storauktion med hele 59 lot til salg. Næsten alt blev solgt. Priserne
svingede fra 1000 kr. og ned til 10 kr.
22. november:
Årets sidste foredrag handlede om dansk tjenestepost. Det var Jens Sørensen
fra København, som var foredragsholder.
6. december:
Havde vi juleafslutning.
Bestyrelsesmøderne:
Der har vært 5
stykker i det forløbne år.
De vigtigste ting, som er sket er
Vores annonce i "Gulvmåtten"
Vores første mini/skrammelauktion
Indkøb af samling til auktion i klubben
Vi har fået juniorer i klubben, og vi har tilsluttet os Dansk Filatelistisk Ungdom.
En ny liste med oplysninger om medlemmernes samleområder er på vej.
Vores ide liste var oprindelig på 19 punkter. Vi fik gennem ført 3 ideer i 2004 og yderligere 3 i 2005, så nu er der kun 13 ideer tilbage på listen. 2 af disse er sat i gang. Så vi har stadig 11 ideer, som vi kan arbejde med i bestyrelsen.
Her til sidst vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen og alle andre, som har gjort en indsats. Også tak til dem, som er med til at arrangerer vores afslutnings arrangementer.
Det er min mening, at det har en stor betydning, for vores klubs trivsel. Hvis mange gør en lille indsats. Hvis der er nogen, som mener at de kan bidrage med noget så sig endelig til. Jeg skal nok selv prøve på at dele opgaverne ud på så mange, som det nu er muligt.En særlig tak til Ib, som har været med i bestyrelsen i mange år. Ib har været vores dubletleder, også tak for det. Ib ønsker ikke genvalg.