Link til start på Bøger
Forfattere:
2000 Jane Aamund
1983 Martin Andersen Nexø
2007 Ayaan Hirsi Ali
1966 Jakob Bech Nygaard
1979 Suzanne Brøgger
2018 Tom Buk-Swienty
1996 Jung Chang
2006 Denise Chong
2021 Puk Damsgaard
2013 Leif Davidsen
1981 Tove Ditlevsen
1969 Carl Ewald
1970 Carl Ewald
2009 Ken Follet
1978 Anne Frank
2010 Lotte og Søren Hammer
2005 Khaled Hosseini
1973 Dorothy B. Hughes
1957 Aldous Huxley
1974 Hammond Innes
1999 Christian Jack
2016 Brandon W. Jones
2020 Pernille Juhl
2008 Stieg Larsson
2012 Kim Leine
1967 Alistair Macclean
2011 Adeline Yen Mah
2014 Kirsten Myers
1964 Leif Panduro
1977 Knud Rasmussen
1971 Erich Maria Remarque
2017 Ane Riel
1965 Hans Scherfig
2003 Åsne Seierstad
1960 W. Somerset Maugham
1962 Carl Erik Soya
1968 John Steinbeck
2022 Helene Strange
1961 Finn Søeborg
1963 Finn Søeborg
1998 Lotte Tarp (+2022)
2019 Birgitte Vestermark
1993 Fay Weldon
2015 Emily Wu
Forfattere:
Link til start på Bøger
Titler:
1978 Anne Franks Dagbog
1963 Bare det løber rundt
1981 Barndommens Gade
2003 Boghandleren i Kabul
1979 Creme Fraiche
1965 Den forsvundne fuldmægtig
2000 Den grønne port
1977 Den store Slæderejse
2018 Det ensomme hjerte
1998 Det sku nødig hedde sig (2022)
1983 Ditte Menneskebarn
2005 Drageløberen
1970 Dyveke
2015 En fjer i stormen
1957 Fagre nye verden
1966 Guds blinde øje
2020 Helenes Krig
2019 Himlen over min fars tag
1971 Intet Nyt fra Vestfronten
1993 Joannas kloning
2009 Jordens Søjler
2006 Konkubinens børn
1969 Kristine Munk
1960 Magikeren
2013 Min Broders Vogter
2008 Mænd der hader kvinder
1967 Navarones Kanoner
2007 Opbrud og oprør
2016 Pigerne fra Nordkorea
2012 Profeterne i Evighedsfjorden
1999 Ramses - Lysets søn
1964 Rend mig i traditionerne
2021 Ser du månen Daniel
2017 Slagteren fra Liseleje
2014 Sommerbarn
1962 Soya Sytten
2021 Svinehunde
2022 Sværkeslægten
1973 Uskyldig mistænkt
2011 Uønsket
1961 Vi har det jo dejligt
1996 Vilde Svaner
1974 Vulkanøen
1968 Øst for Paradis
Titler:

   Register se op    Bøger -       Register se op 

Noter - 1957 - 1960 - 1961 - 1962 - 1963 - 1964 - 1965 - 1966 - 1967 - 1968 - 1969 - 1970 - 1971 - 1973 - 1974 - 1977 - 1978 - 1979 - 1981 - 1983 - 1993 - 1996 - 1998 - 1999 - 2000 - 2003 - 2005 - 2006 - 2007 - 2008 - 2009 - 2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 - 2015 - 2016 - 2017 - 2018 - 2019 - 2020 - 2021 - 2022 -
2022
Sværkeslægten 1720-1918
af Helene Strange
En helt fantastisk slægtsroman om bønderne på Falster. Den er i tre tykke bind på ca. 500 sider. Bøgerne er blevet genoptrykt flere gange, de kan også fås som lydbøger. Der sker konstant noget og der er ingen fyldstof.

*

Helene Strange født som Lene Dorthea Pedersen i Eskilstrup Sogn på Falster den 26. september 1874 og død i 1943, samme år som min oldemor Mette Hansen. Helene blev aldrig gift, hun har en stor historisk viden. Hun har skrevet mange romaner fra 1910 til 1941. Hun blev begravet ved Nørre Vedby Kirke august 1943.
Helene Stange år 1920 Nørre Vedby Kirkegård

*

2021
Ser du månen Daniel af Puk Damsgaard. En fortælling om fotografen Daniel Ryes tilfangetagelse i Syrien. En meget voldsom bog. Jeg fik lært meget om ISIS, Syrien og Irak.

* TOP

Puk Damsgaard f. 1978. Hun har som mellemøstkorrespondent for DR rejst intensivt i Syrien, siden 2011 med base i Kairo.
Puk Damsgaard Udgivet 2015

*

2020
Helenes Krig af Pernille Juhl. En to binds roman 2. bind Helenes Befrielse. Det var en fornøjelse endnu engang at læse en roman som fik fuldt hus 6 bøger. En spændingsfyldt kærlighedsroman om danskernes liv under Anden Verdenskrig.

* TOP

Pernille Juhl f. 1963. Er uddannet akademiingeniør. Hun har siden 2010 skrevet mange historiske romaner, især om personer med tilknytning til hendes fødeegn.
År 1940 København Pernille Juhl

*

2019
Himlen over min fars tag af Zeinab Mosawi og Birgitte Vestermark
En helt fantastisk bog om en arabisk 16 års pige, som bliver sendt på genopdragelse til Iran. Spændene og tankevækkende. Den får fuldt hus, jeg giver den 6 bøger.

* TOP

Birgitte Vestermark. f. 1965. Hun er journalist og forfatter til mange bøger fra Mellemøster og Østeuropa. Himlen over min fars tag har hun skrevet sammen med den iranske forfatter Zeinab Mosawi.
Birgitte Vestermark Zeinab Mosawi

*

2018
Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty. En fortælling om den unge tysker Hans Horn, der vokser op i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig og blev hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittig krig. En voldsom handling med krig og kærlighed. Tankevækkende at få historien set fra en menig soldat på østfronten. Den fik 6 bøger.

* TOP

Tom Buk-Swienty f. 1966. Han voksede op i Sønderborg, er journalist, forfatter og historiker. Har blandt andet skrevet bogen "Slagterbænk Dybbøl" i 2008, måske skal jeg læse den en dag?
Tom Buk-Swienty Udgivet år 2017

*

2017
Slagteren fra Liseleje af Ane Riel. Liseleje er kommet på krimilandkortet med denne fremragende roman. En meget overraskende slutning.

* TOP

Ane Riel f. 1970. Hun er udkommet på 31 sprog. Hendes første to romaner Harpiks og Slagteren mener jeg er krimier, senere har hun skrevet flere skønlitterære romaner.

Ane Riel Udgivet år 2013

*

2016
Pigerne fra Nordkorea af Brandon Jones. Livet har ikke altid været nemt for de to piger Gi og Il-sun. De bor på et hjem for forældreløse piger. Da  pigerne har svært ved at følge reglerne, ender det med, at de må flygte over grænsen til Sydkorea, hvor et nyt liv, skal vise sig ikke at være spor bedre en det gamle.

* TOP

Brandon W. Jones f. ? Brandon bor på Hawaii i et lille sommerhus i junglen med sin kone og deres elskede kat. Han har skrevet bøger siden 2009. Siden han skrev "All Woman and Springtime" følte han, at han endelig havde fundet sin plads i verden.
Udgivet år 2015 Brandon W. Jones

*

2015
En fjer i stormen af Emily Wu og Larry Engelmann. Et erindringsværk. En barndom i kaos i Maos Kina under Kulturrevolutionen. Emilys far sidder i koncentrationslejr, fordi han som engelsklærer og oversætter af klassisk amerikansk litteratur er blevet stemplet som forræder og klassefjende.

* TOP

Emily Wu f. 1958 i Beijing. Hun er kinesisk-amerikansk forfatter. Bogen fortæller hvem Emily er. Larry Engelmann er amerikansk forfatter, gift med Margo Morris. Larry og hustru er begge døde.
Emily Wu Udgivet år 2007

*

2014
Sommerbarn af Kirsten Myers. Ane er et forsømt barn, som bor på en gård i Jylland i 1960 erne. Hun har en bror, som tyranniserer hende og voldtager hende. Hun lokker ham til at falde i en algebeholder, hvor han drukner. En lidt ond fortælling.

* TOP

Kirsten Myers f. 1957. Hun er uddannet bibliotekar. Sommerbarn er hendes debutroman. De seneste 20 år har hun boet i  Pennsylvania sammen med sin amerikanske mand.

Kirsten er ikke den Ane
som optræder i bogen
Udgivet år 2013 Kirsten som barn

*

2013
Min Broders Vogter af Leif Davidsen. Magnus Meyer må til Spanien for at rede sin bror, der kæmper i Den Spanske Borgerkrig. Måske ikke en af Davidsens bedste, men det var den bedste det år.

* TOP

Leif Davidsen f. 1950. Hans romaner er oversat til mange sprog blandt andet tjekkisk, ungarsk og estisk. Krimi og spionromaner er hans speciale. Han har i mange år arbejdede som udenrigskorrespondent, særligt i Sovjetunionen/Rusland.
Leif Davidsen Udgivet i år 2010

*

2012
Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine. Bogen er tilegnet Grønlands Hjemmestyre (1979-2009) og dets pionérer. Det er en roman i fri fantasi om en tid for mere en 200 år siden. En barsk tid med hungersnød, misfangst og sygdom. Ved enkelte lejligheder døde ni tiendedele af befolkningen i et område af epidemier og sult.

TOP

Kim Leine f. 1961. Han er en dansk-norsk forfatter, i 1978 flyttede han til Danmark. Blev uddannet sygeplejerske i 1987, flyttede til Nuuk og Østgrønland i 1989 . Debuterede i en alder af 46 år med romanen Kajak.
Kim Leine Udgivet år 2012

*

2011
Uønsket af Adeline Yen Mah. Dette er en sand fortælling. Meget af den er smertefuld og vanskelig for mig at skrive, men jeg følte mig tvunget til det. Jeg har stadig stærke følelser for mange medlemmer af min familie og nære intet ønske om at såre nogen unødigt. Jeg har derfor brugt andre fornavne til de at mine søskende, der stadig lever, og deres ægtefæller og børn.

* TOP

Adeline Yen Mah f. 1937 i Tianjin Kina. Udover at være forfatter er hun også læge. Hun er gift med professor Robert A Mah.
Adeline Yen Mah Udgivet år 1998

*

2010
Svinehunde af Lotte og Søren Hammer. En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med  matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.

* TOP

Lotte og Søren Hammer f. 1955 og 1952. Lotte er uddannet sygeplejerske og har været leder af hjemmeplejen i Halsnæs. Søren er lærer. Han er bedst kendt for sine politiromaner, som han skriver sammen med sin søster Lotte.
Lotte og Søren Hammer Ugivet år 2010

2009
Jordens Søjler af Ken Follett. En stor og spænende middelalderroman som fører læserne tilbage til 1100-tallet England. Den handler om opførelsen af en katedral i Kingsbrige, en fiktiv by i England. Det foregår i en kaotisk periode i Englands historie.

* TOP

Ken Follett f. 1949 i Wales. Han er en af Europas mest produktive forfatter. Det er især spændingsromaner og historiske romanserier, han er kendt for. På verdensplan er der solgt mere end 150 millioner bøger af Kenneth Martin Follett. Han fik sit gennembrud med debutromanen `Nålens øje´, som blev udgivet på dansk i 1978. Han er stadig aktiv med den seneste bog `Aldrig´ fra efteråret 2021.
Ken Follett Udgivet år 2009

*

2008
Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson. Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er et enestående nyt makkerpar i skandinavisk kriminallitteratur. Mikael er journalist og Lisbeth er en af Sveriges bedste hacker.

* TOP

Stieg Larsson 1954-2004 var journalist. Han arbejdede i 20 år for det svenske nyhedsbureau TT, indtil han i 1995 grundlagde organisationen Expo og blev chefredaktør for tidsskriftet af samme navn. Han forskede i og bekæmpede højreekstremister og nazister og var en af verdens førende eksperter på antidemokratiske bevægelser.
Stieg Larsson Udgivet år 2007

*

2007
AYAAN - Opbrud og oprør. Det er en rystende og fascinerende selvbiografi om en kvinde, der i årevis var stærkt troende muslim. Hun lærte allerede som barn, at en kvindes stemme og mening er mindre værd end en mands. At ægteskab er gyldig, selv om kvinden ikke siger ja - eller er tilstede. Som 22-årig flygtede Ayaan fra et arrangeret ægteskab til et famlende, men frit liv i Europa.

* TOP

Ayaan Hirsi Ali f. 1969 i Somalia. Ayaan er nu erklæret ateist - er for længst blevet et særdeles synligt symbol på kampen for en reform af islam og kampen mod undertrykkelse af ikke mindst kvinder og børn i islams navn. Siden september 2006 har hun været tilknyttet tænketanken The American Enterprise Institute i USA, hvor hun i dag bor.
Ayaan 1993 Udgivet år 2006

*

2006
Konkubinens børn. Denise Chong fortæller sin families dobbelte historie: På den ene side udvandrernes  hårde tilværelse i den fremmede vesterlandske kultur, og på den anden side den kinesiske families liv under de voldsomme omvæltninger i Kina.

* TOP

Denise Chong f. 1953. Hun er økonom og forfatter og bor i Ottawa i Canada. Hun har skrevet tre andre om Kina.
Denise Chong Udgivet år 1995

*

2005
Drageløberen er en bog om et stærkt venskab, om mod og skam, om Afghanistan før og efter russerne og Taliban. Hassan er Amirs bedste ven. Det er ganske vist ikke noget han taler om, for naturligvis kan man ikke være ven med sønnen af en tjener, en hazara, en af de lavest stående i Afghanistan. Utænkeligt!

* TOP

Khaled Hosseini f. 1965. Khaled er født i Kabul hovedstaden i Afghanistan. Han bor i dag i Californien, hvor han arbejdede som læge. Drageløberen er hans debutroman, han har skrevet yderligere tre bøger, 2007 Under en strålende sol, 2013 Og bjergene gav genlyd. 2018 En bøn til havet.
Khaled Hosseini Udgivet år 2005

*

2003
Boghandleren i Kabul.  Foråret efter Talibans fald tilbragte Åsne Seierstad hos familien Khan i Kabul. Dette er hendes skildring af familiens kamp for at finde en plads i det ny Afghanistan, en kamp mellem det moderne og traditionelle. Boghandleren i Kabul handler om forbudt kærlighed, arrangerede ægteskaber, ungt oprør, forbrydelser og straf og om samfundets strenge krav til, hvordan man skal leve sit liv.

* TOP

Åsne Seierstad f. 1970 i Norge. Hun er journalist og forfatter, er cand.mag. fra Universitetet i Oslo i fagene russisk, spansk og idehistorie. Hun har været korrespondent Rusland, Kina og Afghanistan og krigskorrespondent i Kosovo og Irak. Har skrevet tre andre bøger.
Åsne Seierstad Ugivet år 2003

600 pixel evt. 2 billeder af 290 pixel

*

2000
Den grønne port. Jane Aamund giver sin version af livet i Danmark under besættelsen og det første årti derefter. Det er et stykke danmarkshistorie, hvor hun ikke spare på krudtet. Det er en forrygende humoristisk beretning om hendes barndomsoplevelser med en dramatisk patriarkalsk far med originale opdragelsesideer, en vestjysk stille mor, og et galleri af tossede muntre familiemedlemmer, søde barnepiger, frække husassistenter, afslørende detaljer om lærerne på Ingrid Jespersens pigeskole, hvor livet leves på mange planer bag skolens "grønne port". At den lille Jane ikke har haft naturlige anlæg for rollen som "den søde Pige", vil næppe komme bag på nogen.

* TOP

Jane Aamund f. 1936 på Frederiksberg. Hun er journalist og forfatter. Hun udsendte i 1977 "Bag damen stod en Christian" og i 1997 udgav hun den selvbiografiske kærlighedsroman "Colorado Drømme. Jane har modtaget Boghandlernes Gyldne Laurbær i 1997 samt flere andre priser.
Jane Aamund Udgivet år 1998

*

1999
Ramses - Lysets søn er første bind af en serie på fem bøger om den  ægyptiske farao Ramses II. Ramses hustru Nefertari er alvorlig syg p.g.a. ondsindet trolddom. For at redde Ægypten må Ramses møde den frygtede hittittieske hær i kamp. Hittitterne er bedre rustede og overlegende i antal; men den store krig synes uundgåelig. Selve slaget skal stå foran Nordsyriens uindtagelige fæstning Kadesh.

* TOP

Christian Jacq f. 1947. Han er en kendt ægyptolog med et omfattende forfatterskab, der tæller mere end 40 skønlitterære og faglitterære titler. Beretningen om Ramses har han gemt på i mere end 20 år, og han siger selv, at han var nød til at samle livserfaring og modenhed, før han vovede at prøve kræfter med dette enestående livsforløb.
Christian Jacq Trykt i år 1998

*

1998
Det sku´ nødig hedde sig.
Lotte Tarp fortæller i denne lille bog, hvad det har betydet for hende at være tyskerunge. Lotte vokser op hos sine bedsteforældre i den tro at hendes mor var hendes storsøster. Bogen er et godt bidrag til vores erindringshistorie.

* TOP

Lotte Tarp 1945-2002. Fødenavn Ann-Charlotte Rising.
 Hun var uddannet på Den Danske Filmskole. Hun debuterede som 16-årig. I 1973 fik hun en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i "Farlige kys". En overgang boede hun på Asserbohus kostskole ved Frederiksværk. Hun var en frisk pige og som rygterne sagde, den første der viste sig topløs på Liseleje strand.
Lotte Tarp
(Ann-Charlotte Rising)
Trykt i år 1998

*

1996
Vilde Svaner. Da Jung Changs bedstemor, Yu-fang, blev født i 1909, var Kina stadig et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, som skik og brug stadig var, så hun kunne blive en eftertragtet skønhed. For en god pris solgte faderen den 15-årige som konkubine til en 37 år ældre general. Da generalen i 1932 lå for døden, flygtede Yu-fang med sin nyfødte datter, Jung Changs mor.
"Vilde Svaner"  fortæller om Kinas historie gennem tre generationer; hendes egen, hendes mors og hendes bedstemors.

* TOP

Jung Chang f. 1952 voksede op i Kina som medlem af den privilegerede elite, hun var en kort tid rødgardist. Under kulturrevolutionen blev hendes forældre arresteret og sendt i arbejdslejr. Faderen blev efterhånden sindssyg, og hun blev forvist til Himalaya for at arbejde som landarbejder, barfodslæge og elektriker. Jung Chang fik i 1978 et stipendium til at studere i udlandet og har boet i London lige siden.
Jung Chang Trykt i år 1994

*

1993
Joannas kloning. Joanna May er smidt ud af sin mand på grund af utroskab. Hun har altid troet, hun var noget enestående, indtil hun opdager - til sin skræk og rædsel - at hendes mand for mange år siden fik hende "mangfoldiggjort". Der findes fire andre Joannaer opvokset under andre omstændigheder og på andre steder. Hvordan vil mødet mellem dem forløbe - identiske og dog forskellige? Og hvordan vil originalen reagere på mødet?

* TOP

Fay Weldon f. 1933. Blev efter universitetseksamen i økonomi og psykologi ansat i reklamebranchen i London. Her udviklede hun sin evne til at skrive kort, morsomt og præcist, hvilket gav hende stor succes og mod på at forsøge sig som roman-forfatter. Hun har blandt andet skrevet "En hun-djævels bekendelser", "Mænds liv og hjerter" og en hel del flere romaner.
Fay Weldon Trykt i år 1991

*

1983
Ditte Menneskebarn. Fortællingen om Ditte begynder da hun bliver født - udenfor ægteskabet. Handlingen er lagt til et øde sted på østkysten af Kattegat. Moren vil ikke vide af hende, og hun vokser op alene med bedstemoderen i dyb fattigdom. Det er en roman om livets uretfærdigheder, den er skrevet i perioden fra 1917 til 1921.

* TOP

Martin Andersen Nexø f. 1869-1954. Han blev født i København som fjerde barn i en søskendeflok på elleve. Da han var otte år flyttede familien til Bornholm Han er nok mest kendt for romanen/filmen Pelle Erobreren fra 1906. Han er uddannet skomager og friskolelærer. Han døede i Dresden Østtyskland.
Martin Andersen Nexø Trykt i år 1976

*

1981
Barndommens Gade er en roman fra 1943 om pigen Ester, hendes familie og om de fattige kår på Vesterbro i de tidlige 1930érne. Vi følger situationer i Esters barndom, både når hun er glad sammen med sin veninde Lisa, og når hun er bange for manden med det røde skæg.

* TOP

Tove Ditlevsen 1917 - 1976. Hun er født på Vesterbro i København, har været gift fire gange og skrevet endnu flere bøger og digte. Efter det sidste ægteskab mistede Tove livsgnisten og døde tre år efter skilsmissen.
Tove Ditlevsen Trykt i år 1978

*

1979
Creme Fraiche.
En dejlig hæmningsløs selvbiografisk roman fra en tid, hvor beskrivelser af seksuelle oplevelser af nogen blev opfattet som stærkt provokerende og af andre som frigjordte.
"Hvordan skal man bære sig ad med at leve livet mindst ulykkeligt og mest interessant, inden man dør".
Dette spørgsmål stiller hun sig selv et sted i bogen. Da hun er ganske ung. Men det spørgsmål kunne godt stå som overskrift for Suzanne Brøggers forfatterskab i det hele taget. For det er i høj grad det, mange af hendes bøger handler om. Det enkelte menneskes ret til at leve og opleve på sine egne præmisser, efter sine egne lyster, valg og ønsker.

* TOP

Suzanne Brøgger f. 1944. Hun blev kendt for at være en højlydt fortaler for seksuel frigørelse og for sin krasse kritik af kernefamilien og ægteskabet, først som klummeskribent i slutningen af 1960érne - og senere som forfatter i begyndelsen af 1970érne.
Suzanne Brøgger Trykt i år 1978

*

1978
Anne Franks Dagbog. Hendes dagbog spænder over et tidsrum på to år, bortset fra de 7 til de 8 første dagbogsbreve, er alle skrevet efter at familien, som var heljøder, var gået i dækning i faderens forretningsgård i Amstadam.
I to år levede familien Frank, familien van Daan og tandlæge Dussel indelukket i nogen hemmelige rum i en lagerbygning, og hele tiden måtte de være stille som mus, og de kom overhovedet ikke uden for en dør indtil den 4. august 1944, da tyskerne brød ind i lagerbygningen og arresterede alle som boede der.

* TOP

Anne Frank 1929 - 1945. Annelies Marie Frank er en af de mest kendte og omtalte ofre for Holocaust grundet hendes dagbog, som er en af de mest læste bøger i verden. Hun døde i koncentrationslejr i Bergen-Belsen Tyskland.
Anna Frank Trykt i år 1975

*

1977
Den store Slæderejse. I "Den store Slæderejse" fortæller Knud eller som grønlænderne kaldte ham "Kunuunnguaq" om den længste færd, som nogensinde er foretaget med hunde og slæder; dens samlede længde var 18.000 km, næsten det halve af jordens omkreds.

* TOP

Knud Rasmussen 1889 - 1933. Han er født i Ilulissat det tidligere Jakobshavn. Under sin barndom i Grønland var han altid at finde nede i grønlænderbyen, hvor han drev kajak- og fangstleg med drengene eller lyttede til sang og beretninger fra gammel tid, og her var det, at han blev inspireret til sin senere livsfærd. Da han var 12 år, rejste han med familien til Danmark, her tog han studentereksamen fra Nørrebros Latin- og Realskole i 1900.
Knud Rasmussen Trykt i år 1954

*

1974
Vulkanøen. Langt ude i Det Indiske Ocean ligger øgruppen Maldiverne, hvis eneste berøring med den øvrige verden er en engelsk flyvebase.
Men også på dette fjerne sted gærer ønsket om selvstændighed og en ny øes opståen under et vulkanudbrud skaber baggrund for handlingen.

* TOP

Hammond Innes 1913 - 1998. Født i Horsham Storbritannien. Udover romaner skrev han også rejsebøger og børnebøger. I 1931 arbejdede han som journalist for Financial Times. Hans første roman hed Doppelganger, den udkom i 1937.
Hammond Innes Trykt i år 1966

*

1973
Uskyldig mistænkt. Hugh Denismore, en ung læge, der kører sin mors Cadillac fra Los Angeles til Phoenix, er eminent uddannet og civiliseret. Han er privilegeret, synes endda at have verden for sine fødder. Så hvorfor forvirrer synet af et par rødhalsede teenagere ham? Hvorfor er han tilbageholdende med at hente en pjusket pige, der blaffer langs ørkenmotorvejen? Og hvorfor er han den første person, politiet mistænker, da hun få dage senere bliver fundet død i Arizona?

* TOP

Dorothy B. Hughes 1904 - 1993. Hun var en amerikansk krimiforfatter, litteraturkritiker og historiker. Hughes skrev fjorten kriminalitets- og detektivromaner, primært i den hårdkogte stil.
Dorothy B. Hughes Trykt i år 1966

*

 1971
Intet Nyt fra Vestfronten. Beskriver krigens gru set fra en 19-årig tysk soldats synsvinkel. Den handler om en ungdom der er ødelagt af krig og de hårde konflikter ved vestfronten under 1. verdenskrig.

* TOP

Erich Maria Remarque 1898 - 1970. Han er født Erich Paul Remark i Tyskland. Han opnåede international berømmelse. Hans hovedværk er den delvist selvbiografiske roman "Intet nyt fra Vestfronten"
Erich Maria Remarque Trykt i år 1968

*

1970
Dyveke og Kong Christian den anden samt Mor Sigbrit. Vi er i begyndelsen af det 16. århundrede, prins Christian er vicekonge i Norge. På et bal i Bergen møder han den skønne Dyveke, som bor sammen med sin mor Sigbrit Villoms. Mor og datter følger med til Oslo, hvor Christian lader et hus bygge til dem tæt ved Akershus slot. Da Christian i 1513 bliver konge efter sin far, kong Hans, tager han Sigbrit og Dyveke med til Danmark.

* TOP

Carl Ewald 1856 - 1908. Han er født i Hertugdømmet Slesvig og døde i Charlottenlund København. Han er især kendt for sine darwinistisk inspirerede kunsteventyr om naturen samt mange historiske romaner blandt andet om danske dronninger uden krone.
Carl Ewald Trykt i år 1910

*

1969
Kristine Munk var Christian den 4´s store kærlighed, men det var en kærlighed, der kom til at koste ham dyrt. De traf hinanden ved et bal i 1615. Kongen var 38, og hun var 16. Kongen var ikke i tvivl - hende skulle det være. Hun var gift med ham til venstre hånd fra 1616 til 1629, hendes mor var Ellen Marsvin. Kristine og Christian fik datteren Leonora Christina i 1621, som blev gift med Corfitz Ulfeldt i 1636.

* TOP

Carl Ewald 1856 - 1908 Han er født i Hertugdømmet Slesvig og døde i Charlottenlund København. Han er især kendt for sine darwinistisk inspirerede kunsteventyr om naturen samt mange historiske romaner blandt andet om danske dronninger uden krone. Han havde 12 søskende og var far til PH - Poul Henningsen kendt for PH Lampen.
Carl Ewald Trykt i år 1910

*

1968
Øst for Paradis er baseret på en bibelsk fortælling om Kain og Abel. Steinbeck regnede selv romanen, som er udgivet i 1952, som sit magnum opus. En stor dramatisk slægtsroman over tre generationer.

* TOP

John Steinbeck 1902 - 1968. Han var en amerikansk forfatter. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1962 for sit realistiske og fantasifulde forfatterskab. Han har skrevet ca. 20 romaner blandt andet Vredens Druer og Mus og Mænd.
John Steinbeck Trykt i år 1966

*

1967
Navarones Kanoner af Alistair Maclean
De var fem mænd som dækket af natten skulle gøre landgang på klippeøen Navarone, en af tyskernes stærkeste befæstninger i Det Ægæisk Hav. Alle var omhyggeligt udvalgt til jobbet, der var et af krigens farligste. Tolv hundrede britiske soldater var under tyskernes fremtrængen i Sydøsteuropa blevet afskåret på øen Keros. Kun ad et stræde var det muligt for dem at slippe ud ad fælden, men strædet beherskedes af Navarones vældige kanoner, som lå indbygget under et klippefremspring, hvor ingen fjendtlige bomber kunne nå dem. Det var disse dødbringende våben, som de fem mænd havde ordre til for en hver pris at uskadeliggøre.

* TOP

Alistair Maclean f. 1922 i Skotland. Jeg har 8 andre romaner af Maclean stående i min bogreol. Han var en af den tids helt store forfattere. Billedet af bogen er det 7. oplag trygt i 1967.
Alistair Maclean Udgivet år 1967

*

1966
Guds blinde øje af J. Bech Nygaard
Det er en historie om den forældreløse Anne, der sendes til børnehjemmet Ravnsborg. Her lever hun og de andre forsvarsløse småpiger et fortvivlet liv under den sadistiske forstanderinde frøken Edelburg.

* TOP

Jakob Bech Nygaard f. 1911. Han var meget produktiv, og hans romaner var i sin tid blandt de mest udlånte fra bibliotekerne. Jeg har hele 18 Bech Nygaard bøger i min reol.
Udgivet år 1965 (1941) Bech Nygaard

*

1965
Den forsvundne fuldmægtig af Hans Scherfig
En satirisk roman i topklasse. Med få dages mellemrum forsvinder to mænd i København - den ene en fattig særling og eneboer, den anden en pæn og respektabel fuldmægtig i krigsministeriet 14. afdeling. Næppe er de to mænd efterlyst, før der på Amager fælled gøres et frygteligt fund: De grufuldt lemlæstede rester af et menneske, der har sprængt sig selv i luften med dynamit. Det er starten på denne morsomme roman.

* TOP

Hans Scherfig f. 1905 i København. Han var kunstmaler, journalist og dette århundredes største satiriske forfatter. Efter debutromanen Den døde mand fra 1937 har han udgivet disse fire romaner Den forsvundne fuldmægtig, Det forsømte forår, Idealister og Frydenholm og en hel del mere.

Hans Scherfig Han er især kendt for sine urskovsbilleder

*

1964
Rend mig i traditionerne. Er en humoristisk og satirisk roman om den unge gymnasieelev David, der ikke kan tilpasse sig samfundets regler og normsæt. Han stikker af fra kostskolen og sin pige, før hans fine familie får ham indlagt som halvtosset.

* TOP

Leif Panduro 1923 -1977. Havde en svær barndom og gennemgik nogle dramatiske oplevelser i 1945.  Han blev tandlæge i 1947, men havde ikke held med faget og gik konkurs. Han var afholdt af patienterne, men kunne ikke finde ud af regnskaberne. Han begyndte som forfatter i 1957 med romanen "Av, min guldtand".
Leif Panduro Trykt i år 1964

1963
Bare det løber rundt
Bogen indeholder en hel del sandhed og giver på sin vis et billede af vore dages meget omtalte velfærdsstat, som den tager sig ud set med humorists øjne. Den handler om Købmand Momberg, som også er omtalt i "Sådan er der så meget".

* TOP

Finn Søeborg 1916 - 1992. Var en humoristisk og letlæselig forfatter. "En humorist er født" lød det fra de begejstrede anmeldere, ved hans debut roman "Sådan er der så meget". Søeborg nægtede hele livet, at han var humorist. Han mente selv, han havde skrevet en dybt alvorlig og samfundskritisk roman.
Finn Søeborg Trykt i år 1957

*

1962
Sytten
Foregår i et sommerhus før Den første Verdenskrig. Dens tema er et stykke udviklingshistorie. Viser hvordan en ung mand, der efter at have mastuberet i en tre-fire år, kæmper sig frem til et forhold til en kvinde.
Det dristige tema er behandlet med en åbenhjertighed, der i tidligere tid ville have medført en pornografidom.

* TOP

Soya 1896 - 1983. Carl Erik Martin Soya var en dansk forfatter og dramatiker. Han blev født i København. Hans forældre C. M. Soya-Jensen og Ingeborg Regine, født Hammer døde da han var barn. Arven gjorde, at han havde råd til at satse på en karriere som forfatter.
Carl Erik Soya Trykt i år 1954

*

1961
Vi har det jo dejligt
Humoristisk fortælling om en forfatter, der flygter ud på landet for at få skrivero og finder lykken i et helt specielt klondyke-miljø blandt i flok jævne og originale mennesker.

* TOP

Finn Søeborg 1916 - 1992. Var en humoristisk og letlæselig forfatter. "En humorist er født" lød det fra de begejstrede anmeldere, ved hans debut roman "Sådan er der så meget". Søeborg nægtede hele livet, at han var humorist. Han mente selv, han havde skrevet en dybt alvorlig og samfundskritisk roman.
Finn Søeborg Trykt i år 1955

*

1960
Magikeren
Oliver Haddo (magikeren) stjæler/gifter sig med Arthur Burdons forlovede Margaret. Læs bogen og se hvad magi kan.

* TOP

William Somerset Maugham 1874 - 1965. Bedst kendt som W. Somerset Maugham. Han var en betydningsfuld engelsk forfatter. Under 1. verdenskrig var han hemmelig agent i Rusland. Han har medicinsk embedseksamen og praktiserede en tid som læge. Han begyndte ret tidligt sit forfatterskab, har rejst meget bl. a i Østen.
Willian Somerset Maugham Trykt i år ?

*

1957 - 1974
Fagre nye verden af Aldous Huxley
Jeg har læst denne bog to gange første gang i 1957 og senere da 8. oplag udkom i 1973. Med bidende ironi skilrer han hvordan det vil gå, når menneskerne hengiver sig ubetinget til fremskridtets velsignelser. Kemi og elektroner vil styre os indtil de mindste enkeltheder, børn bliver dyrket på flasker, hjerner trimmes, karakterer omformes efter den altbeherskende stats behov. Det er en af de første bøger, jeg har læst som voksen. Jeg husker den som noget helt specielt selv efter, at der nu er gået 65 år.

* TOP

Aldous Huxley 1894 - 1963: Har siden tyverne været en forgrundsskikkelse i engelsk litteratur på det intellektuelle, satirisk raffinerede plan. I et meget omfattende og stærkt diskuteret forfatterskab står "Fagre nye verden" som et højdepunkt.
Aldous Huxley 31 år Aldous med sin første hustru Maria år 1930

*

Noter: Jeg har på nuværende tidspunkt læst mere end 1000 bøger. Når jeg laver denne lille mobilvenlige webside, så er det fordi næsten al fremtidig læsning nu er digitalt og det gør, at jeg ikke længere har de gode og bedste læseoplevelser i mine bogreolerne.
Der er heller ikke mere plads på mine bogreoler.
Før år 2014 noteres kun bøger fra reoler i stuen og på kontoret.

Ideer: 31/5-22 jeg tror, at jeg vil prøve at læse Boghandleren i Kabul igen men denne gang på min iPhone. og måske også Lotte Tarps bog.

*

RESERVE TABEL

600 pixel evt. 2 billeder af 285 pixel

TOP