Fra Ait Ben-Haddou til Taroudant
Se dagens planter - KLIK HER
I dag skal der handles tæpper |
Dagbog:
Tirsdag den 21. april: Morgenmad kl. 7:30 og
start på dagens tur kl. 8:30. Vi kører langs Ourd
El Maleh floden de første par kilometer og
derefter til højre mod vest ad hovedvej N9. Vi
skal til et privat hjem langt ude på landet. De
sidste 3 km bliver vi transporteret i jeep, da
vejen er i så dårlig stand, at bussen ikke kan
køre på den. Det lille familiehjem fungerer også
som et tæppekollektiv med navnet Coop Tazout
Tapis, som ligger i byen Ouaozguiti.
Vi
er fremme lidt over ti og bliver budt velkommen
med the, vand og mandler. Derefter bliver der
handlet livligt med tæpper de næste 3-4 timer.
For sjov talte vi alle købene sammen, der blev
handlet for over 17.000 kr. Frokosten indtog vi
på marokkansk maner med brød og fingre. Først
honning og en lags meget gult smør, derefter en
tagine med lam og til sidst frugt.
Vi forsætter mod vest til vores logi Villa Hida, som
ligger i Oulad Berhil en lille by ca. 110 km.
fra havet. Undervejs stopper vi ved en lille
safran butik, hvor ejeren selv står og vejer
af. Det er vældig dyrt 40 kr. for 1 gram. Lidt
længere fremme ser vi nogle geder, som kravler
rundt oppe i Argantræerne. Vi standser og alle
hopper ud af bussen for at fotografere det
mærkelige syn. Kl. 18 er vi fremme ved Riad Hida,
der ligger i en meget smuk have. Vi fik et meget
stort fint værelse med varme. Badeværelset var
nok det flotteste indtil nu, desværre uden varmt
vand. Middagen bestod af suppe, Tagine med
oksekød og frugt. Vi kom langt omkring i dag og fik
mange spændende nye oplevelser. Vi ser frem til
lidt vandring i morgen. |
Betalingen af tæpperne foregik på en lidt
kringlet måde. Næsten alle skulle betale med
kort. Der var ikke noget Wi-Fi, så alle tæpperne
blev læsset på en lastbil og kørt tilbage til
vores bus, som holdt oppe ved landevejen. Derfra
kørte vi med tæpperne og vores tæppehandle frem
til det nærmeste hotel, som havde Wi-Fi. Her
parkerede vi på vejen uden for hotellet,
tæppehandleren koplede sig på nettet og gik
derefter ned gennem bussen og gennemførte
bealingene. Vi er på vej i 2 jeeps henover en meget smal og bumpet vej. Vi er 7 i hvert lastrum, så vi bliver rystet godt sammen. |
Kl. 10:42 bliver vi budt velkommen med the m.m. |
Dette fine tæppe har fundet sin plads i vores hyggekrog |
Kl. 13:06. I dag bruges brød og fingre i stedet for kniv og gaffel |
Kl. 13:54. Det kan tage mange måneder at væve et tæppe |
Kl. 15:48. Demonstration af safrans farveevne |
Kl. 15:49. Safran 5 gram pris ca. 200 kr. |
TOP Dagens planter: |
Convolvulus lanuginosus håret snerle |
Convolvulus lanuginosus håret snerle |
Safran-Krokus |
Cladanthus arabicus |
Argania spinosa tornet, Argantræet er endemisk |
Argania spinosa. Det kan blive 8-10 meter højt. Gederne hopper op i træet for at spise frugterne. |
Argania spinosas frugter |